Jeg må hellere opdatere relativt ofte den næste tid. Der sker meget her hele tiden.

Den korte version : Det går godt. Alle hvalpe lever, tager på og har det godt. Summer har det fantastisk. Allerede dagen efter kejsersnit stod hun og insisterede på at komme med flokken på tur. Så det fik hun lov til – men tænkte at så blev det en lille, kort en. Det gjorde det sådan set også – hun kom med seniorholdet ud at gå. Men hun gik forrest, med snuden i jorden, høj hale – og ledte efter katte/harer osv. Hun stråler og er tydeligt SÅ glad for sine hvalpe. En super dejlig mor er hun!

Jeg har fået en udfordring jeg ikke har haft før – og det er den lille hvalp på 101 gram. Den mindste hvalp til dato har været Donna, der godt nok vejede 180 ved fødslen – men tabte sig helt ned til 150 gram. De var også født 5 dage for tidligt, det kuld – og var små. Der blev mor Honey bare frygteligt syg med næsten 41 i feber – og mælken røg. Daværende dyrlæge ( med streg under daværende – af mange årsager ), rådede mig til IKKE at give flaske, for de skulle arbejde for at mælken løb til. Okay så – så jeg kiggede på de suttede og suttede – men kunne også konstatere vægten røg ned. Dyrlægen mente jeg bare skulle se tiden an – kontaktede hende dagligt. På 3. dagen fravalgte jeg hendes råd og gik i gang med erstatningsmælk. Der havde Donna tabt sig til 150 gram – og hele kuldet var blevet slappe. Hun mente de nok fik mælk – for ellers ville de skrige. Med den erfaring jeg har i dag – kan jeg kun sige : Holy moly, mand!! De havde givet op.

Så der flaskede jeg kuldet op – og det lykkedes jo.

Men der er dælme forskel på 101 gram – og 150. 101 gram er lige med bitte bitte lille. Skelet overtrukket med hud og ikke helt færdig heller.

Hun var lagt til side for at dø i fred – i 2 omgange – men valgte at leve. Hun skulle have chancen. Det har været en udfordring af de helt store – vi snakker sart og sårbar i udtalt grad rent fysisk, men til gengæld har hun dælme livsvilje, så det basker. Kravler gerne fra den ene ende af hvalpekassen til den anden for at finde sin mor. Hun er sej!!! Men godt nok lille!

Her er hun – sovende i min hånd. Har lige fået flaske – så krøllede hun sig sammen og Z……..Z……..Z

Hun vejer i skrivende stund 123 gram – så har taget rigtig flot på disse dage. Fra at ligne totalt skelet med hud, har hun nu fået mave og mere udfyldt krop. Men det har bestemt været udfordrende – hun har været slap et par gange, hvor jeg hurtigt har måttet fylde væske på hende. Hun kan slet ikke regulere temperatur – og jeg har været meget bange for hun blev for kold. Jah – så blev hun pludelig lidt for varm og lå og gispede. Jeg tænker i al fald det var det – eller – først tænkte jeg det var den udgave med lungerne, som dyrlægen havde advaret mig om. Indenfor 3 døgn kunne jeg risikere nogle stod af pga lungerne muligvis ikke var færdige.

MEN – i stedet for at slå mig til tåls med det, kunne det jo også ligne overophedet hvalp – og så arbejdede jeg videre med det. Hun fik lunkent ( til den køligere side ) sukker/salt vand – og rigeligt af det, og så fjernede jeg varmepuden. Det hjalp – vupti, så var hun der igen.

Så der har stort set dagligt været overvejelser – hvor hun blev slap eller lign – og hvor jeg måtte finde en vej videre. Indtil nu er det lykkedes.

Hun er lille – og når hun får flaske, falder hun tit i søvn efter få sek – så der skal holdes gang i hende. Hele tiden. Vækkeuret er sat til hveranden time døgnet rundt – så der kan fyldes på hende. Hun bor ellers fast under varmelampen, og bæres så hen til Summer løbende, så hun kan vaske hende og stimulere hende til at tisse osv.

I går var jeg så ved at lægge de andre til ( jubiiiiiiiii – nu er mælken kommet !! ) – og så kunne man ellers se en lille Lillefis komme storkende – ligesom når man ser skilpaddeunger der kravler mod vand, efter at være kommet ud af ægget. I fuld fart – hele vejen gennem kassen, rundt om Summer – og direkte til patterne. Okay så – så skulle hun sgu have lov. Ellers har jeg ikke syntes hun skulle bruge dyrebar energi på det – og der har heller ikke været så meget mælk igen. NU fik hun lov – og hun fandt selv en pat og gik i gang. Jeg satte 2 beskyttende hænder om hende – så de andre ikke fik hende væltet af, og så suttede hun ellers 10 min til hun faldt i søvn.

Det er det som er så fantastisk med hende. Hun er lille, bliver hurtigt træt osv – men hun kan godt nok give gas OGSÅ ind imellem.

Jeg håber hun vil overleve – og være sund og rask, som hun udvikler sig. Ellyn ( Summers ejer – som kommer ind hver dag og hjælper til ) var forbi dyrlægen med nogle tæpper m.m. vi lånte med hjem. Dyrlægen var meget overrasket over der stadig var liv i den lille – det havde hun ikke troet.

De øvrige 7 har det sidste døgn udelukkende levet af Summers mælk, som nu flyder i rigelige mængder. Det gav lidt udfordringer også i noget hårdt brystvæv, som man skla passe på ikke bliver til brystbetændelse. Men den er også klaret – nu kører det.

De har en flot vækst – da de kom ud lå de på 160 – 202 gram, så det var små hvalpe. Jeg har dog oplevet tidl. at få flere stk. på 180 – bla Summer selv – så jeg var ikke urolig for disse pga vægten. Mente at det skulle nok kunne klares. Jeg har ikke vejet dem til morgen endnu – men i aftes lå de på 190 – 230. Så de tager flot på. Nu hvor mors mælk er der, kommer det til at gå stærkt.

Såh – det er status herfra. Skal nok opdatere hurtigt igen 🙂 Flere har spurgt efter det!