Hverdagen er så småt ved at indfinde sig igen, efter nogle mdr med 180 i timen. H kuldet er flyttet – på nær lille Lizzie. Lizzie skal til Sverige, og da der er lavet nye regler ifm at krydse landegrænsen dertil – så må hun først indføres, når hun er 15 uger.
Det er hun d. 31. januar – og der står hendes ejer klar på klokkeslæt 😀 Det har været længe at vente. Hverken hvalp, ejer eller opdrætters fordel med de nye regler. Så er hvalpen rabiesvaccineret – og det er da også fint, bortset fra der faktisk er fundet ræve i Sverige med rabies……….men hvem hænger sig i detaljer (?)
Synd ejer ikke får den første prægning med sin hvalp. Det er nogle vigtige uger ikke at få. Jeg har til gengæld nydt at have Lizzie med rundt til alt muligt – jeg elsker at se dem opdage verden og finde på gode ting at opleve. Til gengæld får jeg så smæk d. 31. januar – når jeg må give MIT lille pus fra mig. Det gnaver og nager.
Det er altid hårdt, når hvalpene flytter – men Lizzie har været min hvalp alene i 7 uger, når hun skal flytte. Det kommer jeg ikke til at gøre igen. Det er for hårdt. Føles som at give sin egen hund bort. At ikke knytte sig til hende – er jo en umulig opgave, og lige så den anden vej rundt. Jeg er Lizzies “mor” lige nu – ressourceperson, for at bruge knap så følelsesladet et ord. Så hun er jo lykkelig når hun ser mig, og hænger på mig rigtig meget.
Jeg kunne jo bare have ladet været med at sælge hende til en person, der bor i Sverige – men det er bare et rigtig dejligt hjem, der venter – og jeg ved jo en hvalp/hund lettere omplaceres, end vi gerne bilder os ind. Vi vil gerne være unikke – den vigtigste i vovses verden, men da jeg selv har overtaget 3 halvvoksne hunde, så ved jeg at efter 2-3 dage, så agerer de som havde de aldrig boet andre steder.
Det samme har været tilfældet med de hvalpe jeg har omplaceret.
Såeh – irish coffee-kit klar – og så går det nok. Men jeg gør det ikke igen………bortset fra næste kuld, men der skulle gerne være en til mig også.
De 7 andre hvalpe er faldet godt til ude i deres familier, og det vælter ind med glade beretninger og billeder. Sidstnævnte smides kontinuerligt i Galleriet for H-kuldet. Der er link på “Galleri-siden”.
Jeg er gået i gang med at træne igen – og har givet mig selv deadline, ellers bliver det til for lidt. De er en masse små “del-deadlines” undervejs også 🙂 Bl.a. kommer Marie og Gaia herover til marts – og så træner vi en weekend sammen. De debuterer i LP1 lige om lidt – og rally også. Fanny skal debutere i LP2 – og vi er i fuldt sving. Går og venter på 3. løbetid, som lader til at være om hjørnet. Den plejer at være skelsættende ud i at få en hjerne – og jeg satser på det også sker for hende 😀
Hun er super dygtig, og lærer SÅ hurtigt – og har super tempo i de ting hun gør. Men hun har tendens til at multitaske – så samtidig med hun arbejder med mig, kan hun også filme med en dommer og holde øje med en sød hund på ringsiden. Der skulle gerne komme lidt modenhed hen ad vejen i den afdeling.
Men elsker at arbejde med hende – og nyder at være i gang igen. Der er tid til at arbejde med detaljer – kan jeg godt lide. Hun lavede egentlig et pænt stillingsskift. Bagbenene blev i position – men det ene forben satte hun gerne lige 5 cm frem i det hun lavede sit skift. Det er luget ud nu + jeg har fået afstand på og trækker belønningen.
Et andet delmål er der nu er aftalt ugentlige selvtrænings-sessions med et par lokale folk. Bl.a en collie der skal være LP1 klar – så nu sker der noget!
Nyder også at følge med hos alle hvalpekøberne og al deres træning. Lille Balto har været på får. De bor tæt på et træningssted, der hedder Utika – og trænede meget der med deres gamle hund – og nu Balto. Der er får og hyrdetræning der – så han blev smidt på får. Det klarede han super – og nu skal han gå til hyrdning. Sejt!
Tesla og ejer har været på 2 dages kursus med Heidi Bilkvamm – gennem en afdeling af svensk collie klub. Også spændende………..Stort set alle de små er startet til hvalpetræning. jamen, i hele taget sker der bare rigtig meget.
Bagynder at føle, der er taget hul på 2016 – og nu kører toget.
Lige nu er Amager dog dækket af tyk sne – hvilket kan genere lidt træningsmæssigt, men til gengæld er ret smukt. Så i disse dage er turene lidt ekstra lange – for man har slet ikke lyst til at skulle hjem. Der er SÅ smukt derude. Jeg har taget en del billeder med mit nye SUPER objektiv. De ryger også ind hist og pist hos de forskellige vovser.
