Den helt store sag på det sidste – er at nu flyttede Lizzie så endelig til Sverige. Puh, det var hårdt.
At beholde en enkelt hvalp, hvor de andre flytter – hele 7 uger ekstra – og socialisere, træne, ligge i ske med om natten – og bare knuselske – og så sige farvel. Det er ikke for tøsedrenge 🙁
Jeg kender mig selv efterhånden og VED bare at hjertet har det med at løbe vældig meget over. Så da ejer var her og besøge Lizzie, inden hun blev 8 uger – der lavede vi købskontrakten og underskrev den begge. Så fangede bordet! Dvs Lizzie var Lottes hund – og jeg så passede hende for hende 7 uger.
Det var godt vi gjorde det – for så kunne jeg bedre skubbe ham den lille grønne mand på skulderen væk – når han sad og skræppede op og sagde : ” Ejjjj, du KAN da ikke sælge hende!!!!!!!”.
Det kunne jeg – og det var jeg nødt til. Jeg har i forvejen flere hunde end jeg egentlig ønsker og synes er optimalt, og der må naturlig afgang til inden flokken udvides. Men derfor kan man jo godt blive forelsket – og Lizzie er virkelig “keeper-materiale”. På alle måder. Men så kan jeg til gengæld være stolt af at sende nogle dejlige hvalpe ud i verden, som jeg er hamrende misundelig over ikke selv at eje. Tjah – det er der jo trods alt også lidt “win” over.
Dejligt med en masse hyggelige beskeder fra Lizzies nye hjem – at det går fantastisk, og hun bare er en fantastisk hund. Det glæder mig. Her er hun sammen med sin nye kollega ud i at være hund – Ebba. De hygger sig meget sammen og leger en masse. 
Vi nåede en udstilling på falderebet. Jeg var afsted med 2 hunde, som ikke var mine egne, og det var næsten lidt for spændende at skulle i ringen med Onkel Bobby, som er en hoppebold. Men det gik fint – og alle 3 klarede sig flot ( Lizzies søster Haley var også med ). Dels rigtig pænt resultatmæssigt – men allerfedest var det at se 3 glade, trygge hunde der jodlede rundt på glat gulv uden at ænse det. Ville hilse på alt og alle – og bare havde en fest. Faktisk var de 2 små lidt vel kække i ringen, hvor man jo skal stå pænt. Legebuk og hoppe rundt og forsøge at få naboen til at lege………..det var de gode til.
Jeg har, som skrevet sidst, genoptaget træning med Fanny på ret seriøst plan. Hun har haft godt af en pause – og er bare PÅ. Jeg elsker at arbejde med hende. Har udsat hende for en del forstyrrelser også – og hun lader sig ikke distrahere på samme måde, som da hun var yngre. Jeg tror sørmesen hjernen er ved komme.
Nå – men det kan ikke nytte jeg går og hygger for meget rundt herhjemme – vi skal netop ud og træne med forstyrrelser og jeg skal have nogle tæsk også. Det er det allermest motiverende. Vi har dog været rigtigt flittige på det sidste – men har tænkt i år, at jeg vil ud og hente en masse “udefra”. Vores yndlingstræner starter først op til april og det er der jo 100 år til, så mig rundt og kigge.
Jeg har meldt mig til et hold hos Hund og Træning m. Karen Frost. Startede i går – udendøre m. lys – og i går havde vi noget der minder om stormvejr. Men det var dælme godt alligevel. Der blev i den grad pillet i BITTE detaljer, hvilket faktisk føles rigtig godt.
Så jeg har mange planer for hvad vi skal kunne om 14 dage, hvilket er næste gang. En super lækker detalje var at min lille multitasker ikke ænsede de andre 6 hunde + førere eller ny træner + hjælpetræner der stod og talte samtidig med hun skulle gøre ting. Fanny så kun mig – og der var knald bag i og stor samarbejdslyst. YES – hvor var det fedt. Når hun er sådan – er hun 1½ gange bedre end mormor Donna. Love it!
Tog en video sidste uge af, hvor vi var – med de ting vi har arbejdet med. Lidt fri ved fod, rundt om kegle – og stå under fortsat gang. Meget af det her er noget hø ifølge Karen ( ifm vi viste noget af det derude i går ). 😀 😀 Det kan jeg faktisk godt lide at få at vide 😀 😀 Så vi strammer op – fedt nok!! Stræber man efter perfektion kommer der nok nogle titler undervejs. Derudover er den helt store gevinst jo at jodle ud til træningspladsen med vovse og glæde sig vildt til at træne og pille i ting. Hverdagen!! Hverdagen er det vigtige.
Jeg elsker dog at gå fri ved fod med hende – se hendes høje hale og stjerner i øjnene. Verdens fedeste øvelse!
Aslan har været forbi til en gang pasning. Også rigtig hyggeligt. Han har været her en del i sit 2-årige liv og vi er hans 2. hjem. Så han valser lige ind og er en del af flokken. Super dejligt!
Vi har gået nogle lange ture – og han og søster Fanny har haft gang i det vildeste party! Lykken er en søskende – de glemmer aldrig hinanden!!
I dag var jeg med hos dyrlægen. Dinas hvalpe skulle sundhedstjekkes og vaccineres – hos verdens bedste dyrlæge Nina. Jeg var flue på væggen og negleklipper 😀 Dinas ejer havde neglesaks med – om jeg ikke lige kunne nuppe neglene. Jo da – så der var gang i den i konsultationen. Hele 5 mand i arbejde 😀 😀
De var sunde, raske – og ingen anmærkninger overhovedet. Bagefter kørte vi til stranden, så de lige kunne få lidt luft inden turen hjem ( og Dina ditto, som var med i bilen ). Skønt at se Dina og lige få givet hende en møsser – hun er helt på toppen igen efter sin hårde fødsel.
Alle 5 hvalpe er solgt – og begynder at flytte næste onsdag, hvor de er 8 uger. Så dejligt lige at se dem inden de flyver fra reden. Jeg var også nede at se dem tidligere – og alt er gået efter bogen. De er blevet nogle dejlige hvalpe. Jeg vil glæde mig til fortsat at følge dem.
Jeg har lavet et album i galleriet – under C kuld – som hedder Dinas hvalpe. Jeg fik taget nogle billeder af dem i dag, trods mørkt vejr. Her er et par af drengene.
Seneste uge har også budt på et færdig projekt. Opstartet før jeg fik hvalpe – og SÅ når man ingenting. Men et sjal er nu færdigt – strikket og spundet af netop Bobbys uld. Jeg var nysgerrig efter hvordan ulden fra sådan en MEGET shaded vovse ville se ud. Der er meget spil i – det kan jeg godt lide.
