Mandag eftermiddag – kaffen nybrygget, og huset skinner og dufter efter endt lørdagsrengøring. Et par dage forsinket – men nu er det gjort 🙂
I weekenden var der nemlig ikke tid. Der var planlagt en masse træning, og det har bare været super fantastisk.
På facebook er der en gruppe for hvalpekøbere af huset – og udover alle hvalpekøberne er medlemmer, er der også livlig aktivitet. Der vendes stort og småt – men også i høj grad træning. Der lægges videoer op, skrives frem og tilbage og gives gode råd og skulderklap.
Det er jo sådan, at hvalpene er spredt ud over hele landet + 4 i udlandet også. Så at træne sammen irl, er en udfordring. Ikke alle er træningsnørder, men der er efterhånden en god håndfuld med ambitioner i den afdeling.
En meget aktiv af slagsen, er Marie – der som tidl. nævnt netop er færdiguddannet på Canis klikkertræningsuddannelse og er en haj til det. Desværre ( fra min stol ) bor hun i Jylland 🙂 Kunne ellers være spændende at nørde noget træning.
Men heldigvis er der familie herovre, og i denne weekend var der simpelthen aftalt”nørderi”. Jeg havde noget træning som instruktør jeg skulle passe, og der var også familiære aftaler for Maries vedkommende, men lørdag eftermiddag + søndag formiddag blev sat af – og SÅ skulle der arbejdes.
Jeg havde glædet mig MEGET, men jeg tror da faktisk virkeligheden oversteg forventningerne. Marie er ved at gøre Gaia LP1 klar – og jeg ditto med Fanny i LP2.
Aftalen var vi arbejdede med en hund ad gangen, og så måtte den anden vente i bilen/ et bur. Så der var fuldt fokus på den enkelte. Har oplevet en del selvtræning, hvor alle står med egen hund imens, og det er sjældent særligt effektivt.
Tiden fløj af sted. Begge hunde er faktisk ret seje, synes jeg – og sjovt at opleve Marie belønner lige så meget med leg som jeg selv. Ellers er det tit klik = godbid, og det er det. Jeg synes det giver mere intensitet at bruge leg som belønning – og begge hundepiger arbejdede dælme også intenst med flot tempo.
Synes vi fik nået meget. Havde rigtig meget under lup og strategier blev lagt.
Personligt havde jeg igen den oplevelse at Fanny bare arbejder SUPER fantastisk lige i øjeblikket. Hun er godt nok være at nærme sig løbetid, men det har intet at sige denne gang. Hun er nok vokset fra at reagere på det – ligesom mormor Donna gjorde. Hun var også påvirket de første par år – men så gik det helt væk. Flere 1. præmier i LP3 blev taget i hhv løb/ højløb.
Vi blev udfordret lidt – jeg er lidt en kylling. Er bange for at gå for hurtigt frem, med risiko for en opgave hunden ikke kan løse/ kaos. Det har den effekt vi er lidt langsomme måske 😀
En ting jeg har været spændt på med Fanny er diskriminering ift felt/spring/rundt-om øvelsen. Hun har nemlig rigtig meget tempo på – totalt spurt afsted, og så ryger hjernen vel også lidt (?)
Men nu lavede Marie et set up hvor de 3 ting stod ved siden af hinanden. Ohhhhh – havde jeg nok ikke turdet selv. Men det gik fantastisk. Vi har ikke trænet “rundt-om” siden før hvalpe – vi har nørdet meget felt til gengæld. Det var en slalompind der var objektet her – hvor jeg egentlig også har trænet mest med en stor kegle.
Tog “rundt-om” et par gange – hvilket hun gjorde, dog ikke helt med samme fart som det meste andet. Så det skal klart forstærkes igen og opdateres.
Men stillede jeg mig ud for hver af de 3 øvelser – og gav forkommando og sendte ud – så gjorde hun det rigtigt med fuld fart hos felt og spring – mere nølende med “rundt om” ( men hun kom rundt).
Kriteret blev øget – stod ud for feltet – og sendte til de 3 objekter fra samme spot. Ingen slinger i valsen med hhv felt/spring – hvilket overraskede mig vildt. Det var SÅ SEJT! Tæskede af sted – fuldstændig målrettet. Ingen tvivl.
“rundt om” var hun i tvivl om – og nuppede et felt i stedet ( som lå i midten ). Jeg hjalp hende “rundt om” – og så gik det.
Men det var en super aha-oplevelse. Som skrevet, er det nok ½ år siden, vi har trænet “rundt-om” – og feltet er siden forstærket meget. Men det var fedt at se at hun har sin hjerne 100 % med i det hun laver, trods højt tempo. Manglende hjerne var lidt udbredt i 2015, og det er helt tydeligt at hun nu er modnet vildt meget – og arbejder SÅ flot.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at har vi lup på “rundt om” nu en uges tid – så vil hun snildt kunne løse opgaven med at vælge rigtigt, hvis de 3 ting lægges ud side om side.
Fri ved fod – med en mega forstyrrende Marie gående lige ved siden af eller bag ved med bukser der sagde risj risj – og en masse snak. Fanny så og hørte det ikke.
Er så glad i låget over min lille sorte <3
Gaia var også fantastisk dygtig. Hun er i den “sjove” alder – den alder hvor Fanny af og til var billigt til salg. Men hun arbejder flot, meget fokuseret – og kæft, hvor kan hun meget allerede.
Vi fik da i den grad også trænet vådt underlag – og regn/sne/slud. Men det er jo kun godt.
Super fantastisk weekend – meget motiverende. Det kan jeg leve højt på længe.
Søndag kl. 11 var der så rallyhold. Der går Gaias søster Ginny – og Fannys bror Aslan – så de 4 fik lige lov at få en god legerunde. Sikke en fest, de havde!!!
Det er fristende at gå ud og træne med Fanny nu her – men tror hun skal have træningsfri i dag efter 2 dage, hvor hun har været på.
MEN – så er det jo godt, Donna også skal trænes.