Så har der været træningsfri noget tid. Fanny og Donna er slet ikke blevet trænet, til vist nok deres store fortrydelse. Til gengæld er Casey blevet startet op – og det er det, som ikke helt passer de andre 🙂
Jah – Fanny var dog til sommertræning hos Johanna sidste torsdag. Hun arbejdede super!! Men ferie er godt – også for hende. Hun har været primære træningshund gennem lang tid nu.
Det har været godt at holde fri. Det var en lang tur – gennem april/maj/juni – at holde den gående hver weekend med prøver og lign. + træning hjemme kontinuerligt.
Årets mål ER opfyldt + lidt ekstra, så jeg har været i tænkeboks om “hvad nu”. Hvis alt går vel, bliver 2017 et hvalpeår – så det er med at få lavet lidt i træningsafdelingen i år.
Årets mål var LP2 titel til Fanny – og forhåbentlig et cert til Donna i rally championklassen. Begge dele ER nået + 1 cert mere til Donna – med 100 points, som hurtigt blev det næste mål.
Jeg må erkende økonomien ikke er til at melde Fanny til en masse LP2 prøver. Ville ellers være fint – for at vurdere stabilitet m.m. – men 360 kr. pr gang ?? Nope, det har jeg desværre ikke råd til. Ikke hvis jeg også vil gå til noget god træning. Det hele koster jo.
Prøve-erfaring er dog godt med Fanny – for hun har SÅ mange færdigheder. Nok den dygtigste at hundene herhjemme faktisk. Hun kan LANGT mere end Donna i den alder – og bruger hjernen langt mere end Casey. Men hun synes hun har tid til at multitaske også undervejs 🙂 Så der er bestemt brug for at træne med forstyrrelser. Men – jeg tror træning i det lokale indkøbscenter også kan give noget i den afdeling. Behøver ikke koste 360 kr. pr gang.
Synes dog rigtigt meget har stabiliseret sig efter hendes 3. løbetid, som var i april.
Jeg tænker vi må have gang i noget rally – og faktisk er hun meldt til et par prøver i rally nu 🙂 Hun kan det hele – hund rundt om fører kan hun bare – har aldrig været nødvendigt at træne. Men udfordringen er så at holde fokus i de 2-3 minutter en bane tager. Så det skal vi prøve nu.
Primære træningshund i efteråret bliver dog Donna. Jeg har besluttet ikke at gøre et championat som Dansk Rally Super Champion, til et mål. Kommer det – så kommer det, men der er også tilfældigheder i spil der. Man skal have over 97 points + være 1. vinder ( certet vandrer videre til 2. og 3. vinder, hvis dem på pladserne før allerede har championat ). Bare det at få 97 og derover er bestemt en præstation, man kan være glad for – og jeg gider simpelthen ikke stå og være skuffet over en har lige et point mere, eller en hurtigere tid. Det er faktorer jeg intet kan gøre ved – jeg kan kun gøre noget ved os selv 🙂
Lige pt ligger Donna midlertidigt nr 1. i en “champion-cup” der kører hvert år fra maj til maj. Det er for alle racer og for de hunde, der deltager på alle rallyprøver, som ikke er kredsprøver eller internationale prøver. Dem har vi været til 6 af i år – og de 5 bedste resultater har medført vi lige nu ligger som nr. 1. Det er dog en stakket frist – for det er garvede og dygtige mennesker, der er med der. MEN – jeg har sat mig det mål, at vi skal ende i TOP 6. Så et par af resultaterne der, skal i al fald forbedres. Så det er målet lige nu. Derudover vil jeg se om vi kan blive udtaget til DM næste år. Ren og skær for at holde os i gang – for mål MÅ der bare være, ellers bliver det til for lidt, og vi elsker begge at træne. Donna bliver 9 år til okt. – og der er mange gode træningstimer i hende endnu. Synes på ingen måde jeg har totalt tjek på champion-klassen endnu – så det er stadig udfordrende og super spændende at gå op.
Jah – og efter nærmest 1 års kvababbelse har jeg nu taget proppen af alle betænkelighederne og er gået i gang med at træne med Casey. Hun har været så syg, så syg af borrelia + 8 tilbagefald. De sidste 2 tilbagefald var i særdeleshed slemme 🙁 Efter det sidste boede hun nærmest bag min seng. Lå der hele dagen. Ville godt med ud og gå tur, men hang på turene og virkede deprimeret. Helt forfærdeligt at se sin ellers glade, legesyge hund hænge på den måde. Prøvede jeg at træne med hende – eller sagde bare “sit” røg halen mellem benene og hun krøb væk fra mig.
Jeg indrømmer gerne jeg ringede til dyrlægen og sagde at jeg mente at nu var hendes livskvalitet for ringe. Hun virkede også diffus til tider – og som om hun ikke kunne huske helt almindelige ting. Dyrlægen mente det havde givet hende en hjerneskade – og ja, den tanke havde jeg selv tænkt 🙁
Vi aftalte at give hende en sidste chance – og hun fik ronaxan i en ultralang periode, hvilket umiddelbart ikke gav det vilde, men hun blev dog lidt mere glad måske (?) Stadig dog med en del angst i sig – for mig og for de andre hunde. Lyde osv – helt iskold. Som om nogle sociale færdigheder var røget – hun forstod os ikke.
Tiden er gået – og MEGET langsomt er tingene blevet bedre. For ca. 1 år siden begyndte hun med de første spæde forsøg på at lege lidt med de andre hunde – mig ville hun slet ikke lege med. Så røg halen op under maven igen. Fair nok.
Hun begyndte også at vise mere interesse for sine omgivelser igen – og pludselig kom hun og gik i plads på gåturene for at få en godbid. Langsomt, langsomt………er hun vendt tilbage til et mere normalt liv igen.
Men selv om hun nu tog initiativ til at træne – turde jeg så ? Kunne jeg risikere at sætte gang i tilbagefald ved at “stresse” hende med aktivitet ?
Puuuh, den har været svær.
Hun er 6 år – og har forhåbentligt mange gode år endnu, og skal også have en meningsfuld hverdag – så hvis hun ønsker at samarbejde, så skal hun vel også have muligheden ?
Besluttede her for 1 måneds tid siden at lægge blidt ud med at træne op til færdighedsprøve 1 – hvor hun netop skal bruge hjernen. Jah, så gik der lidt tid inden jeg kom i gang. Her er 5. session – har trænet de her 5 gange a 5-6-7 min. varighed.
Tror det er godt jeg fik taget mig sammen. Som altid har hun en rumraket bagi – og laver fejl på den konto, men glæden er ikke til at tage fejl af.
Hun søger over til venstre et par gange – jeg har lige trænet “bakke” med Donna, og kastet en del godbidder på græsset i den anledning. Det kan Casey selvfølgelig lugte 🙂
Men se lige den glade hale – og i FVF “snapper hun fluer” ifm at skulle sætte sig i plads. Hun er helt oppe at ringe – SÅ fedt. Havde aldrig never ever håbet på at skulle opleve det igen.
Casey er blevet meldt til en færdighedsprøve 1. Det er årets mål med hende, og måske vi faktisk også nupper nogle rallyprøver.
Vi har fejret Honeys 11 års fødselsdag – og Gimli er nu 11 år og 1 måned, og inde i en god periode. Andrea bliver 11 til nov – og Silver 10, så det er nogle gamle vovser herhjemme efterhånden. Andrea har fået en knude i et bryst, som jeg overvejede at få fjernet. Der er 50 % risiko for den er ondartet. Fjerner man den, er der 50 % chance for man nåede det i tide. Dvs operationen giver 25 % chance for at ændre et udfald.
Trykker man på dievorten, kommer der blod ud – men hun virker ikke generet overhovedet, og er sit sædvanlige glade jeg.
Jeg har besluttet ikke at begynde at få opereret på en næsten 11 år gammel hund. Hun har også noget gigt osv – så det skal hun ikke igennem. Så – en dag ad gangen. Måske er den godartet (?)
Til gengæld bliver Donna steriliseret forbyggende ca. sep måned. Hun skal lige helt på den anden side af løbetid, falsk drægtighed m.m. – så ryger motoren.
Ferietid – betyder feriebørn. Smilla og Saga har lige været her 15 dage. Jeg nåede at have 5 timer uden feriebørn – så kom Bassie. Han er her nu – voldsomt hyggeligt.
Som altid betyder det en masse ekstra gåture. Både alene og i gode venners lag. Så jeg plejer at være godt brugt ved aftenstide 🙂 Jeg går nok 12-15 km hver dag.
Ferietide betyder også tid til at spinde en masse garn og strikke af det – og jeg er i gang med at forsøge at komme lidt i bund af bunkerne af hundeuld. I bund er nok MEGET optimistisk, men et par poser uld er da tømt nu. Føles godt.
Der er lagt en del billeder ind hos de forskellige hvalpe af huset – som vi har været på ture med 🙂 
