I går var der dobbelte rallyprøver i Sydkystens Hundeskole, Osted. Jeg havde meldt Donna til dem begge.

Godt nok en opgave i en periode tænkt som ferie – efter nogle flittige mdr i april, maj og juni – men tænkte at tage den på “talentet”. Hæ – det rakte så ikke helt. 😀 😀

Som skrevet er målet nu at forbedre nogle points ifm champion-cuppen. Det kom vi så ikke til. Vi fik hhv 80 og 84. En noget sølle omgang ift, hvad vi er blevet vænnet til på det sidste.

Den første prøve var hun alt for ivrig – og gik næsten i to spor hele vejen rundt. Når Donna kommer op i det “mode” har hun det med at “låse”. Kan ikke beskrive det bedre.

For år tilbage arrangerede jeg et kursus med Martine Lafrenz, som det år blev Danmarksmester i IPO3. Jeg kender hende privat også. Hun havde dengang 2 mallinois – som hun også havde med. Vi har også set hinanden før det arrangement og trænet sammen privat.

Hun bruger meget leg ifm træning – og kører hundene op i drift. Det er noget jeg har lært meget af – og adopteret en del af på collieniveau. Den ene – var helt vildt glad for en bestemt bold, og når han fik den, skulle hun hive i den anden ende af bolden ( en blød sag ). Han røg gevaldigt op i drift, og når hun efterfølgende gik FVF med ham, var det fantastisk flot. SÅ intenst – så man fik gåsehud. Men det var en balancegang – for nåede han lige at toppe over i “for meget”, så låste han og kunne ingenting. Jeg ved ikke, hvad det er som sker i hjernen på dem – men i stedet for at blive hurtig, intenst og være PÅ så bliver de langsomt reagerende, får stift blik og jah “låser” mentalt.

Uden overhovedet at skulle sammenligne lille Donna med en malinois, så er det nu alligevel bedste billede jeg har på en tilstand hun kan ryge ind i. Hun bliver så ivrig at hun “låser”. Har oplevet det en del gange – mest ifm træning faktisk. Ventetid ifm prøver gør det normalt kan dampe af.

I går var vi 3. ekvipage på – og da prøverne startede 8.30 ( MEGET tidligt ) kom jeg kl. 8. Der var lige en masse hunde der skulle luftes inden afgang til prøve – og tidl. end 5 kom jeg ikke op.

Jeg havde Bobby med – han rykkede ind her lørdag aften. Bassie er her også – 2 virile hanner i deres bedste alder, som begge har parret og slet ikke kender hinanden. Begge har været passet her meget, og begge synes det er deres flok 😀 😀 Jeg regnede ikke med de ville kunne gå sammen – hvilket det heller ikke tydede på der lørdag aften. Så huset er delt op i 2 – og så kom Bobby med, så flokken havde hele huset, mens vi ikke var hjemme.

Allerede på turen her til pladsen, kunne jeg se Donna var oppe i det røde felt. Så danser hun ved siden af en, stirrer non stop – høj hale – og hele ryglinien er helt stiv i det. SÅ insisterende og med noget vuf vuf også. Nå – ind i bur med hende – og så lige få gjort klar og tjekket banen. Dernæst lufte hende rundt og det var bare stirre, stirre og rende ind foran. Hun ville arbejde NU NU NU!!!!

Selvfølgelig er det rart med arbejdslyst – men når hun er sådan, arbejder hun ikke bedst.

Jeg var stået op med kvalme og svimmelhed og ekstremt træt. Nåh ja – kl. 5 ??? Sikkert ingenting, og sikkert også nerver. Lidt er der jo altid. Kvalme og svimmel plejer nu ikke at være en del af pakken, men hvem ved ?

Kunne godt mærke da jeg nåede frem, min krop føltes anderledes end normalt 😀 Totalt osteklokke, kvalme og gele-ben.

Så en lille hund i det røde felt – og en svag fører. Dårlig kombi.

Første prøve var ikke svær. Totalt tema-prøve – med først samtlige bakkeskilte i spil, dernæst samtlige dæk/sit/stå – fører gå rundt om skilte. Havde det været et musikstykkke – ville man nok have kaldet det en etude 🙂 ( Etude definition, a musical composition, usually instrumental, intended mainly for the practice of some point of technique).

Jaja – en er gammel musiker – sårn er det. Der er i øvrigt skrevet aldeles glimrende musikstykker – som er tænkt som etuder.

Jeg har altid været tændt på etuder – og elsker også “teknikken” i rally og nørde det. Det havde været en fin bane for os, hvis vi havde hver især havde “været der”.

Alle bakkeskiltene gik fint – trods Donnas FVF i to spor, kunne hun rette rumpetten ind og bakke lige – på begge sider. Det som gik galt var en twist på højre side. Plejer hun at kunne uden problemer. Der havde vi gået 3/4 bane og jeg siger twiiiiiist og hun stopper og stirrer med det der intense blik, og ligner en der springer i luften om ½ sek. Så tager vi den igen og jeg hjælper med hånden. Nu er hendes hjerne gået ned – hun overser hånden, stirrer mig ind i øjnene – og bakker væk………… Nå – pis, videre. Minus 13 points.

Dernæst en ommer mere ( kan ikke lige huske hvad ) og et par ude af position, mener jeg ( nok de 2 spor ) og så landede vi på 80. Fordi jeg var småskidt og sløv i hovedet, var jeg heller ikke god til at hjælpe hende – det er helt sikkert.

Nå – 3 timers ventetid, og jeg overvejede om jeg skulle køre hjem og gå i seng. Men næh – så blev jeg hængende. Tænkte at Donna nok kunne dampe lidt af i mellemtiden.

Det gjorde hun også – hendes mentale “tilstand” til prøve 2 var LANGT bedre, og vi gik faktisk en god prøve, trods vi landede på 84, hvilket jo ikke er det vilde pointmæssigt. Men hun var “der” og jeg var der også langt bedre end ved første prøve. Sad og havde ondt af mig selv på sidelinien inden, men gik så lige en tur og forestillede mig, jeg var Clark Kent, der blev til Supermand. Jaja – grin bare, men efter 20 -25 år på de skrå brædder ved jeg det betyder ALT, hvilken mavefornemmelse man stiller op med. Jeg havde sgu oplevelsen af at være Clark Kent i prøve 1 – duknakket, en undskyldning for mig selv, kikset og “forkert”. Lidt et offer for omstændigheder – fremfor selv at tage styringen. Visualisering er godt, når skidtet brænder på – og det var lige det billede jeg fandt på 😀 😀 😀 Det virkede også!

Det var en MEGET svær start, syntes jeg. De første 6-7 skilte var virkelig WOW, Manner – UHA!! Så det trænede jeg lige langsomt inden, som jeg huskede det – og den kom til at gå rigtig godt.

Jeg havde også nået at se på den twist, som drillede – den var nemlig med i starten. Fandt ud af at hjælpende hånd var “no go”. Den er indlært uden håndsignal, så når jeg ville hjælpe hende med hånden, var det helt forkert billede for hende, og så standser hun op. 3-4 uger uden træning, har helt klart medført at lige DEN øvelse, var blevet usikker for hende. Så lærte jeg det – det er en, der skal under lup nu. Egentlig har jeg vist aldrig trænet Twist på højre siden sådan rigtigt – kun ifm springvand/synkronvendinger, så følte mig pludselig taget med bukserne lidt nede. Nåede dog at erfare det skulle være kun verbal kommando og hånden skulle om på ryggen i det samme. Det spillede – hun lavede den flot under gang.

Til gengæld kom synkronvendingen på højre side – med twist udad – senere, og der glemte jeg min egen aftale. Brugte kun verbal kommando, men fik ikke hånden om på ryggen, så den sad på siden og “lokkede”. Donna blev stående – prøvede at redde med targetfinger – fuck dig, sagde Donna og blev stående. Minus 13 igen. ÆV – for resten gik egentlig godt.

Hun tog fejl af “hund rundt om fører” og sideskift foran en enkelt gang – helt klart også element af 3-4 uger uden træning. Der er så hårfin forskel, så det skal holdes ved lige. Hun lavede det flotteste sideskift – desværre skulle det havde været “rundt om” 😀 Så minus 3 for ommer der.

Træls og irriterende, men flowet var der i prøven, og mavefornemmelsen langt bedre end Clark Kent-prøven.

Ja – og se lige, et helt blogindlæg. Jeg er stadig småskidt i dag, men når nu det er ovre – så har jeg masser af ideer til videre træning og er super motiveret for det. Mange gange er det sådanne prøver her, der faktisk rykker mest i den afdeling, og DET er godt.

Nu står den på strandtur med ½ flok. Det er også lidt presset herhjemme pt med så mange hunde – og især når 2 ikke kan gå sammen. De kan dog ligge med 2 m imellem sig ( og et hegn ) og sove nu. Måske det kommer (?) Men det er også en dum risiko at løbe, synes jeg. Til gengæld synes jeg at jeg skylder dem mange, gode ture – og ud at “bruge sig” – så det vil jeg gå i gang med nu. Går 12-15 km fortsat hver dag, så der er gang i den.