Jeg synes det er en lærerig sæson. Jeg siger ofte til mine kursister, at når man træner hunde får man et kursus i personlig udvikling med gratis. Jah – eller udvikling er måske så meget sagt, men man lærer rigtig meget om sig selv. Hundene er et spejl.
Jeg synes jeg lærer meget i år – også om mig selv.
Sad i går og tænkte på, hvor vild en sæson det har været. Jeg kan ikke huske om jeg har prøvet det så vildt før – i så fald er det mange år siden. Helt tilbage da jeg havde Gimli, Honey og Donna i spil samtidigt.
I går rundede vi rallyprøve nr. 11 – siden medio maj. 11 ?????WOW. Egentlig fatter jeg ikke at jeg har kunnet holde til det.
Det har jeg måske heller ikke helt kunnet.
I går var Donna, Casey og jeg til rallyprøve i Ølstykke. Allerede hjemme bemærkede jeg at jeg faktisk ikke var det mindste nervøs. Det er atypisk. Deroppe mærkede jeg også, jeg var lidt underligt ligeglad. Det var så bestemt sjovt nok at gå banerne. 2 gode, spændende baner – og i særdeleshed var ekspertbanen udfordende. At gå en rallybane er altid et lille adrenalinkick. Man har 2 min hvor alt skal spille – så forberedelsen må være bevidst og god, for at yde max. Jeg kan godt lide det “game”.
Men der er gået lidt “hverdag” i det nu, og for Donnas vedkommende er det nu mere vedligehold end udvikling. Hun kan det hele – men det skal vedligeholdes, ellers laver hun dumme fejl – som f.eks i går hvor hun bliver sendt til kegle, får en “stå”-kommando, stopper op, og da jeg har taget 2 skridt lægger hun sig. Hun fik blandet feltet ind i det.
Donna laver mønstre, og vil gerne lave øvelsen færdig, som hun synes den er. Havde samme oplevelse i LP3, som vi jo gik til prøver i gennem 2 år. Første år var målet hun blev champion ( det blev hun ). 2. år var vedligehold – og når jeg f.eks sendte hende ud i feltet der, begyndte hun også at dække inden jeg gav kommando, for “sådan er den jo” – det vidste hun godt.
Så der er en opgave i, at hele tiden variere, så hun ikke laver ting færdige selv – det var faktisk et stort issue i LP3. Nu også her – hvor hun oplever en fremsendelse, og så dækker, fordi det har hun lavet mest af gennem sit liv.
Nå – vi må på den og bryde det mønster, og der ligger opgaven med hende nu. At hun ikke er så selvsikker at hun begynder at gå solo 😀 😀 😀
Det har været lærerigt at mærke, hvor meget MIN mentale tilstand og humør betyder for vores resultater. Det er jo ikke fordi jeg svinger vildt – men der har været 2 prøver, hvor jeg var enten lidt småtræt, eller i andet tilfælde spekulerede over god ven, jeg netop havde fået at vide var syg. Begge de 2 prøver gik vældig jævnt.
Andre gange har jeg været i højt humør og glædet mig ( og også været meget spændt ), men der red jeg af sted på en bølge med godt flow. Kunne mærke det allerede på vejen til prøven. God energi. De prøver er gået super!!
Selvfølgelig skal hundene kunne tingene – hvis ikke de kan det, kan man være nok så glad. Men kan de det, har jeg i den grad fået bekræftet i år, hvor meget et betyder hvordan man som fører har det, og hvad man “sender ud”. Det er forskellen på super resultater ift de jævne – i al fald for mig og mine hunde.
Se – og det er jo spændende at arbejde med. At træne hunde mod at gå til prøver, er så meget andet og mere end blot lære dem sit, dæk og bliv.
Så er næste step – kan jeg som fører/menneske hjernevaske mig selv og gøre et skidt udgangspunkt til et godt ? for optimal performance ??
Ja, det kan man godt. Har jeg arbejdet meget med som musiker, hvor det er jo fuldstændig samme problemstillinger. Koncert torsdag, store soli og 2000 mennesker i salen + direkte TV. Ohhh, man er træt, har sovet dårligt osv – MEN, det er bare op på hesten og i gang med hjernevask og kode sig selv til WOW, hvor det kører – tjulahop, her kommer jeg!!
Det var jeg god til engang – men det koster. Først og fremmest MEGET energi. Jeg er ikke så god til det mere, efter jeg gik ned med stress. Jeg er blevet mere opmærksom på at passe på mig selv og reagere på hvordan jeg har det, fremfor at “tage mig sammen” og kode mig til at det kører, hvis det ikke gør.
Men se lige engang – en masse overvejelser osv – pga hundetræning. Det ER spændende.
Torsdag var jeg til træning hos Johanna. Det startede egentlig som et LP hold, men da der trænes individuelt kan man træne hvad man vil. Konkret træner mange færdighedsprøvetricks pt. Jeg havde alle 3 piger med – for hånden på hjertet, har jeg ikke fået trænet rally m. Donna/Casey siden vores vilde weekend, så der skulle lige pudses af inden prøven i går.
Men timen var Fannys, og hun arbejdede de første 40 min. KÆFT; hun var god. Hun har holdt noget pause og set på jeg er kørt med de 2 andre flere gange. Ohhh, det har gjort lidt ondt i hjertet på mig, men jeg har bidt tænderne sammen og tænkt det var sundt for hende at opleve. Det har det også været – hun var ved at slå knude på sig selv for at arbejde.
Når Fanny er sådan, er hun bedste hund ever. Hun er SÅ FED at træne med. Jeg blev vildt begejstret – også for at træne LP med hende. Nu nupper vi en prøve mere i år – dvs der er et mål, og så giver det mere mening for mig at træne.
Denne sæsons 11 rallyprøver og hele træningen op til, har været sjov, lærerig og super fed – MEN i bund og grund er jeg nok bare en LP-pige. Det tænder mig på en helt anden måde. At gå en fri ved fod, hvor det bare spiller kan jeg blive helt høj af.
Så 40 herlige minutter med en fantastisk Fanny. Dernæst 20 min hver med de andre 2 piger ( blev lidt ekstra udover timen ).
Nu er planen Casey skal være champ – og dernæst at næste år står på LP3 for Casey og Fannys vedkommende. Jeg glæder mig som et lille barn.
Lige nu venter der flere rallyprøver – og den næste konkret med samme dommer, som vi har været hos 3-4 gange i træk nu. Så selv om Casey skulle få over 95 den dag, så er der intet championat der. Men det er god træning, så vi går selvfølgelig op.
Allerførst står den dog på en færdighedsprøve til Casey – det var egentlig det vi skulle, inden vi blev afledt ud i rally 🙂
Jah, sådan kan det gå – derfor det er så svært at planlægge til tider. De der langtidsplanlægninger holder sjældent.
LIGE nu står den dog på hundepasning. 2 hunde af huset rykker ind på weekend i dag. Huxi og Diva – og derudover fri. Det bliver hyggeligt.
– der er i øvrigt lagt en masse billeder ind hist og pist i galleriet. Dels af feriehunde, dels tilsendte billeder og så også af mine egne.
