Det er vist ved at blive en vane – at sidde søndag morgen og opdatere here 🙂
Men der er så dejlig en ro, efter ofte hektisk lørdag – så det er vældig hyggeligt.
Lige i disse dage er det jo vældig varmt – også FOR varmt for min smag. Men derudover mærker man jo efteråret nærme sig. Duggen falder tungt – og ligger også et godt stk. op ad formiddagen. Bladene er såmænd begyndt at falde af visse træer – og miste farven på andre. Luften og lyset er specielt………
Personligt er det her min absolutte yndlingsårstid. Der går altid sådan lidt “redebygning/vinterklargøring” i den.
Således også i år. Der har været nogle ret gode dage at male i – i denne uge. Træbeskyttelse skal helst på, når der er overskyet og relativt høj luftfugtighed – så det når at trænge godt ind i træet og ikke bare tørrer op sådan “vupti”. Så jeg har været i fuldt sving, og malet det meste af mit “skur”. Skur lyder sådan lidt trist – det er faktisk et ekstra rum – anneks, om man vil. Bygget i samme stil som huset, og “sat af til” man kan isolere indvendigt. Havde jeg stadig spillet – ville det have været genialt øvelokale.
Alle vinduesrammer på huset er også malet – så føler jeg er godt med. Ikke så længe siden selve huset blev.
Jeg er IKKE god til højder, og måtte op på taget af skuret og save nogle grene af, der ragede ud over og gav mosbelægning på taget. Det var mildest talt ikke særlig rart.
Så nu har jeg lavet en fed byttehandel. Har en kursist med korthåret collie, der arbejder inden for skibsbranchen og har været på skoleskib og kravlet i master osv. Hun tilbød at hjælpe, hvis det var…………så nu maler hun mine vindskeder på huset ( MEGET højt – ryste bæve ), og jeg vasker hendes hund imens – som alligevel skulle vaskes til en udstilling om lidt.
Win/win – me like.
Samme udstilling skal jeg også med til – med Ginny. Hun mangler den del for at være “godkendt” for avl. Godt nok kan man godt få stamtavle på sine hvalpe nu uden – men jeg synes nu målet må være fortsat at leve op til de krav der var tidligere.
Jeg er i “efterårsmode” pt – har været en del i skoven og samle svampe. Har nu ca. 1 kg Karl Johan svampe og 300 gram pigsvampe i fryseren + der er lavet lækkert tilbehør undervejs af dem også.
Elsker at gå i skoven, med X antal hunde og en kurv over armen. Det var toppen af succes at finde en “pigsvampe-åre” i egen skov sidste uge. Vupti – så var der gået 2 timer, og det var vældig trætte hunde, der kom med hjem. Andrea og Honey er stadig med på sådanne ture, trods Honey jo er fyldt 11 år – og Andrea gør om 2 mdr. Gimli kan kun små ture nu.
Der samles brombær og haven bugner af tomater, som vi nu i et par mdr har spiste mange af hver dag – og der pt også fryses en del ned af. Jamen – jeg elsker den her tid.
Som skrevet er jeg ved at være noget “sæson-træt” ift rally. En god ven sagde engang til mig, at jeg er en fantastisk iværksætter – men en dårlig vedligeholder, og det er ret spot on.
Jeg elsker at lære nyt, bygge noget op – men når målet er nået, så mister jeg lidt interessen.
LIGE nu – er det LP med Fanny, der hiver i mig. Og så efterårshyggeriet……..Det kræver noget af et “tag” i mig selv at få trænet rally. Men når jeg så går ud og gør det – er det jo hyggeligt nok.
Har faktisk fået trænet rally 3 gange denne uge – siden sidste uge. Med fokus på Casey og felt – og Donna til kegle. Jah – og så lidt af det andet også. For 1 års tiden siden spurgte jeg lidt ind hos en rallydommer omkring det der med ” plads, 1 skridt til siden ( hunden går sidelæns), sit igen. Hvor hunden går væk fra fører – altså foran. Dengang var beskeden ret direkte – at den brugte vedkommende ikke. At skiltet sit, 1 skridt til venstre, sit – ville han/hun kun bruge i championklassen, når hunden var på højre side. Ahhh – det gav mening, for jeg synes nu også det er en lidt mærkelig en.
Men – hæ – nu har den været der til 2 prøver. I Ølstykke med Casey i ekspertklassen – hvor vi fik den i 2. forsøg. GOSH mand – den har vi så trænet siden, for den er så ikke bare til “pynt”. Det var godt vi har det – for i går kom den så på højre side i championklassen. Heldigvis har Donna lært den.
Det var Donnas og min prøve nr. 13 i går – i år. Det er lidt af en præstation – særligt når man tænker på, det faktisk slet ikke er “mig” det der med at blive i tingene så længe. Men jeg prøver at tage det som en udfordring. Og det ER det også – det skal gå RIGTIG godt, for at lande i de sjove points, og der er udfordringen lige nu. Vi kan godt gøre det rigtigt godt – på de gode dage – så nu skal niveauet hæves på de dårlige.
I går var en dårlig dag. Jeg har den seneste måned ved flere lejligheder oplevet snurren og prikken i venstre arm. Typisk når jeg sidder og strikke – men også bare sådan ud af ingenting. Som om armen sover. Det var rigtigt skidt, da jeg ankom til prøve i går. Da jeg varmede op med Casey, kunne jeg ikke bruge den – kunne ikke løfte den eller bruge fingrene. Den “sov” så meget at kontrollen var væk. Pfyh – jeg blev sgu lidt bange, må jeg indrømme. Det har været der lidt i højre også, så jeg tror det er min slidgigt i nakke/ryg, der gør noget ryger i klemme. Jeg må til lægen nu.
Det gik ud over prøven med Casey. Tog mig ellers sammen, men de er jo dælens sensitive, de kræ. Hun kunne givet godt mærke af jodleriet var lidt falsk. Tror jeg……Eller også var jeg lidt hektisk, fordi jeg netop var “andetsteds”. Hun opførte sig i al fald, som om jeg var det. Skal man ikke være med hende – så ryger hjernen lidt.
Hun var slet ikke så opmærksom, som hun har været ved alle de andre prøver – og i f.eks 270 grader til højre gik hun kæmpe bue og havde meget travlt med at kigge på alle tilstedeværende. Jeg synes selv jeg er blevet god til at give kommandoer i god tid – ofte allerede når forrige skilt er forladt – alligevel var hun uopmærksom og var ikke med i “bakke” og der var også en sit som blev alt for skæv.
Det gav 3 ommere. Da vi var næsten færdige og hun i en synkron -vending valgte at løbe rundt om skiltet ( hun er ÅNDSSVAG med det “rundt om – er startet på rundt om kegle herhjemme – DUM timing åbenbart ), så gad jeg ikke lave den om. Var godt klar over det var raslet godt dernedad.
Det var en atypisk prøve med hende, og jeg tænker jo over det bagefter. Hun kører højt – så jeg har en stor opgave i at holde hende “nede” i tempo. Tilter hun over, multitasker hun, mister fokus – og bliver noget vims. Der var hun i går.
Det kan skyldes jeg var en dårligere fører end ellers pga den arm – meget sandsynligt. Kan også skyldes vi ikke fik gået området af inden – for det var der ikke rigtigt mulighed for. Man kunne ikke komme rundt om banen – det var fejl 2. Derudover var der byttet rundt på rækkefølgen, så Casey skulle op før Donna. Også nyt – og det er klart motiverende når en anden i flokken er på først. “fejl” 3.
Derudover synes jeg at have oplevet med alle mine hunde, at rally over en periode faktisk genererer noget “stress”. De lærer hurtigt billedet af prøvesituationen at kende – og vi fører går der og jodler dygtiiiiiiiig og laver øvelse på øvelse på øvelse uden belønning og hjælper dem en masse med lokning. Hvor f.eks tricks kræver mere hjerne og ansvar fra hunden selv. LP det samme – på anden måde. Der er hunden også mere selvkørende og skal kunne selv uden hjælp.
Dvs de bruger hjernen, tænker og jeg oplever det faktisk holder dem i rette “mode”. Hvor al kvideriet, at man animerer en del, lokker osv faktisk godt kan betyde hundene stresser. De kan så reagere på forskellig vis. Nogen gøer – andre vimser og andre igen “står lidt af på opgaven”.
Jeg har klart en opgave i at være rigtig kedelig med Casey – hun vimser – og det er svært for mig. Donna elsker jeg jodler – og det skift mellem 2 så forskellige hunde er sgu svært. Kan da også tilføje at “twist” på venstre side hos Donna hedder “spin” – og “Twist” på højre. Det er omvendt hos Casey.
Såh – skal jeg være optimal fører for begge hunde – skal der en mindre personlighedsspaltning til.
MEGET udfordrende – og det er lykkedes på de gode dage 😀 Men bestemt en udfordring.
Kræver overskud og at holde hjernen lige i munden 😀 Igen noget med at hæve det laveste niveau.
Men det er sådanne ting jeg synes er sjovest at arbejde med. De mentale/psykologiske aspekter. Det er tit det som forstyrrer resultaterne – og ikke at man ikke lige lærte dem skiltene godt nok.
Nok for nu – nu står den på skovtur!!
