Tiden flyver af sted. Der er mange bolde i luften pt.

I den sidste uges tid, har Molly ( fra F kuldet ) og Ginny ( G-kuldet ) været forbi på 2 dages ferie. De bor om hjørnet, og vi ses tit – men de er ikke blevet passet her før.

Det var dog fint at teste, idet jeg har avlsaftale på Ginny, og planen er at hun skal have et kuld hvalpe her i huset.

Det gik forrygende – de gik bare ind, som havde de aldrig været væk – og så var der party party i 2 dage med Fanny. Fanny var lykkelig over søster og kusine flyttede ind, for de gider lege lige så hjernedødt som hende. Som altid med mange hunde i huset, går jeg meget lange ture for at køre dem godt trætte, når der nu er lidt crowded inde. Totalt hyggelige 2 dage.


Af en eller anden grund synes mange hunde de skal fælde nu, så der har også været en lind strøm af mine hvalpe ( godt være de er voksne, og måske endda 9 år – men de er stadig mine små pus ). De har gerne villet have et bad og hevet al den løse uld af.

Fanny og jeg er godt i gang med LP3 – og er konkret meget glade for den træning vi går til pt, hvor konceptet er et nyt sted hver gang.

Fanny er herre-ligeglad med omgivelserne pt og arbejder hver gang, så englene synger. Al træningen med leg, leg, leg osv giver virkelig pote nu. Fik sidst at vide, hun da vist var af en “særlig kaliber” pga hende tempo og intensitet. Jeg glæder mig til at hun har modenhed, erfaring osv, så hun ” er der ” på den måde 24/7. Hun har faster Caseys tempo og intensitet ( måske endda endnu mere udtalt ), og overblik som Donna og så er hun bare vildt præcis og stabil i alt hun gør. Det vi har manglet var erfaring, og at “kunne alle steder, uanset hvornår og hvordan”.

Men sidstnævnte har vi så fokus på nu, og det har rykket HELT VILDT. Glæder mig som et lille barn til at blive LP3 klar med hende. Jah – og så topper en god LP hund når den er 4-6 år, og der er da stadig en rum tid til.

Casey er også i gang med at træne LP3 nu – bare herhjemme. Hun har erfaringen, og der kan falde bomber om ørerne på hende. Hun er ligeglad. Så i første omgang træner vi progammet op herhjemme. Hun er SÅ glad, så det er helt fantastisk. Helt vildt at opleve, efter hendes sygdom.

I fredags måtte jeg så en tur til dyrlægen med Fanny. Startede med en lyserød plet ved ene næsebor nogle dage før, som bare lignede hun havde skrabet siden af næsen. Så bredte det sig, og virkede “bumset”. Fu.. – hvad var nu det ?

Hos dyrlægen havde det bredt sig ned til området mellem næse/mund og overlæben havde det også 2 steder.

Det var en hudinfektion – og hun skulle have fucidinsalve på 2 gange om dagen ( meget besværligt, for hun vil slikke det af, lige så snart det er på ).

” Jamen, hvad kommer det af ????” spurgte jeg så. Det kan komma af alting var svaret – grave efter mus, hormoner ifm kommende løbetid ( jeps, den er lige om hjørnet ) – stort set alt.

Om aftenen slog det mig – kæft mand, jeg ved det godt hvad det er fra.

Det er fra lille Hope – en pindsvineunge, som gennem en uges tid var i min have hver aften, og som hundene fandt og så brændte en sikring over. Fanny løste problemet på sin egen måde – hun skovlede pindsvinet op i munden og bar rundt med, for de andre skulle IKKE have det. Ind imellem lagde hun det så ned, fordi det stak. Jah – og hun havde mig efter sig også, for DET skulle hun bare ikke.

Havde forventet at se en blodig mund efter den omgang – men der var intet at se.

MEN, men – mon ikke piggende alligevel har perforeret huden mange steder omkring munden, trods manglende blødning. Pindsvinepigge er smækfyldt med bakterier, så jeg tror jeg har forklaringen på infektionen der. Kunne hun så bare lære af det – men nope, det tror jeg desværre ikke.

Lille Hope fik jeg til gengæld fat i, og puttede hende i en kasse med varme tæpper og en flaske fyldt med varmt vand pakket ind i håndklæde. Hun fik vand og mad – og blev ½ døgn senere kørt videre til Pindsvineplejerne her på Amager. Hun vejede kun 221 gram, så ville aldrig have overlevet denne kulde vi lige har haft.

Der er hun nu, og har det fint. Ingen skader af åndssvage hunde heldigvis. Hun trives og bliver nu fodret op, så hun kan gå i hi ( de skal veje mindst 400 gram for at kunne det ).

For at kompensere på den uhøflige opførsel her i haven, har jeg valgt at sponsorere hende og har smidt nogle penge efter hende til pleje og pasning.

Der er gode Nyheder under “News” – og herunder et billede af Gaia i det fantastiske kolde vejr, vi lige har haft.