Så er tiden med I-hvalpene ved at nærme sig sin afslutning. De bliver 8 uger på mandag.

Det har været 8 fantastiske, intense uger – med ikke ret meget søvn 🙂 Jeg kan godt mærke, jeg er noget brugt.

Til gengæld er de helt renlige – ikke så meget som en tissetår inde de sidste 3 uger. De kalder om natten, når de skal ud – jeg står op, åbner døren – og så tæsker de ud på græsset og tisser.

Det handler ikke så meget om at det er synd for ejerne, hvis de ikke skulle være helt renlige når de flytter. Jeg synes simpelthen bare det er synd at ignorere deres forsøg på at gerne vil ud. For det vil de – de giver tydeligt tegn på at ville væk fra “reden” for at besørge.

Men op hver nat 1-2 gange a ½-1 times varighed nu er 3-4 uger. Jeg er lidt kvæstet.

Men det handler nok også meget om jeg er dårlig til at få sovet om dagen. For de gamle skal jo luftes lige så meget, som de plejer. Der kommer mange gæster, og hus + have skal se nogenlunde ud. Der er gang i den.

I går var der tur til dyrlægen. Jeg får hvalpene øjenlyst, vaccineret og sundhedsundersøgt i Næstved hos nok en af verdens bedste dyrlæger. Dels dygtig – men man mærker også han er MEGET glad for hvalpene. Det var et fint besøg – alle hvalpe var fri på øjnene, og sunde og raske. Ingen anmærkninger på noget. Hannens testikler har været faldet ned, siden han var 4½ uge – så også flueben ved det.

Det er utroligt, som man knytter sig til sådanne små str. Jeg elsker dem overalt. Jeg vil gå gennem ild og vand for dem. Det bliver hårdt lige om lidt, når de begynder at flytte. De første flytter mandag – og det gør Ginny også. Hun har været en fantastisk mor – helt utrolig fin. Nem at have her – bare blendet ind. Hun har leget med flokken ( især Fanny og Casey ), puttet med Gimli og bare været en del af det hele. Skønt at låne hende 2 mdr og lære hende endnu bedre at kende. Det har også været udsøgt fornøjelse. Super samarbejde med ejer også.

Der venter nogle fantastiske hjem til dem – og jeg vil glæde mig meget til at følge dem. Det bliver helt klart en fornøjelse.

3 stk skal gå på hvalpehold hos mig – og de 2 andre bo hos collievenner gennem lang tid. Så det bliver ikke farvel, men “på gensyn”. Det hjælper noget.

Jeg kunne have beholdt hver og en af dem. Jeg synes de er LÆKRE, med masser af krudt i rumpetten – lige som jeg gerne vil have det. Sundheden fåes ikke meget bedre – født med et HD indeks på 111 og øjne, hvor de enten er genetisk fri, eller bærere. Langt de fleste collier har CEA i en eller anden form, og det har de ikke overhovedet – og statistisk bør halvdelen være endda helt genetisk fri for det.

Jeg har tænkt meget over hvordan og hvorledes, det skulle gribes an. Som opdrætter skal man hele tiden tænke frem. Fanny mistede sine hvalpe sidst – hun vil blive parret i næste løbetid, men der er jo ikke garanti for det gå godt næste gang. Hun bliver 4 år til dec. og så er vi ved at være henne, hvor hun bliver for gammel. Selvsagt håber jeg det går godt – og jeg har også nogle ideer til, hvad der kunne gøre hun resorberede. De ting er ændret nu. Handler om jeg ændrede foder til tørkost – det skal jeg nok ikke. Derudover var hun presset af en syg, gammel hund herhjemme. Det duer heller ikke.

Jeg har valgt at indgå avlsaftaler på hannen og en tæve i dette kuld. Så har jeg dem at komme videre med. Derudover har jeg valgt at købe en tævehvalp udefra. Så skulle der gerne være mange muligheder for at fortsat kunne få dejlige hvalpe med fokus på sundhed, mentalitet og arbejdsevner.

Lapinettes I still got the Blues ( Icha ) har jeg beholdt avlsretten på. Hun skal bo sammen med sin mor i Dragør, så vi har lavet samme aftale som vi havde omkring Ginny.


Lapinette´s Idano by Night ( Easy ) beholder jeg også avlsretten på. Han skal bo hos Camilla og Oscar, som i forvejen træner hos mig.

Nu bliver det spændende at se, hvordan de – og deres søskende – udvikler sig.

Medio juli tager jeg så til Tyskland og henter en hvalp til mig selv. Det er også meget spændende.

Så det er spændende tider pt – der sker en masse. Der er dog også noget malurt i bægeret. Gimli har det ikke godt. Hvalpegæster her, har kunnet se hvordan han de sidste 4 uger er blevet dårligere. Fra at komme logrende og hilse på, reagerer han nu slet ikke, når der kommer folk. Han ligger bare – rigtig meget. Jeg har registeret han går dårligere endnu, og han leger heller ikke mere. Jeg har ellers glædet mig over, at han hver dag kom med en eller anden ting, og ville lege. I går ruskede han lidt i en legesag – det er første gang meget længe.

På aftenturen tabte han hele bagparten og slingrede bagtil som en fuld mand.

Jeg ved godt, hvad jeg bør gøre nu – men for pokker, det er svært.

Gimli blev 12 år d. 15. juni – og det er en pragtpræstation. Efter at have haft spondylose siden 4 år gammel og svær gigt i forbenene de sidste år, er det imponerende han er blevet så gammel.

Men nemt er det ikke 🙁