Det må være tid at opdatere.
Der er selvsagt godt gang i den her i huset, med en “lille ny” om borde. Derudover bor Bobby her også pt på 14 dages ophold, hvor familien er på ferie. Han er ofte på ferie her, og er nem. Det er super hyggeligt at have ham her.
Alle hundene går sammen – uden problemer. Der har ikke været det mindste. Prima er som hvalpe er – hamrende fræk, men de store har en mega tålmodighed. Særligt Fanny må stå model til en del, men hun synes vist mest det er hyggeligt. De 2 leger også rigtigt meget sammen nu – top cute med en stor og en lille Dupond.
Bobby har også jævnligt et lille sort dyr hængende i kraven – og Donna ditto. De andre er Prima ikke så fræk overfor. Til gengæld ligger hende og Casey “arm i arm” hver aften – og Andrea og Prima sover sammen i løbet af dagen. Det hele er bare i balance.
Jeg er meget begejstret for Prima – jeg synes hun har en dejlig balance mellem rolig, sød og totalt maniac. Ved første øjekast hun mest sød og nem – super hundesprog og elsker bare mennesker. Men der er meget mere i hende end det – super nysgerrig, elsker at arbejde ( og samarbejde ) og der er rigtig meget leg i hende.
Meget, meget spændende at lære hende at kende – og hun er totalt min lille efternøler 😀
Vi er ude at gå en tur hver dag – bare hende og mig. Hun skal lære at navigere alene uden flok. Det klarer hun top super.
Nu er Prima jo af en familie med en masse ekstremt flotte brugsresultater, så jeg har jo følt jeg burde sætte mig ind i noget af det og træne med hende, når nu hun har det “i sig”. Derudover har jeg trænet rally og LP i nu 10 år – så er færdighedsprøverne kommet til, som jeg synes er super fine også.
Men jeg kan mærke jeg faktisk bliver lidt opstemt ved tanken om at skulle lære noget nyt – og helt andet. Jeg vil stadig træne LP og rally – Prima skal nok komme til at lave det hele der også, men nu skal vi prøve at træde nogle nye stier også.
Spor har jeg aldrig forstået. Har været på nogle endageskurser hist og pist – hvor man som regel har gået X antal skridt lige ud og lagt en boks med godbidder for enden. Så har det ligget en vis liggetid, og så har hunden fået sele på og har pløjet sig igennem – med store udsving til begge sider. Røget af sporet – og man har stået og peget og sagt “søge” og på en eller anden måde landede man ved boksen. Donna har været den skarpeste – der har jeg ikke været i tvivl om hun gik spor, og det var også den lige vej. Men hun har ikke haft det dybe søg, som jeg synes ser mest lækkert ud. Jeg har heller ikke andet hvad vi lavede – har bare hængt på i den anden ende af snoren 😀
For lidt tid siden hjalp jeg så en IPO-dame med noget LP. Vi har fælles bekendte, og hun fandt frem til mig. Hendes hund har IPO3 titel og er kun 4 år. Den har desværre en sygdom der giver for korte sener i bagbenene, så den kan ikke lave IPO mere,så nu vil hun træne LP med den, for den skal aktiveres. Så vi mødtes og hun blev guidet igennem LP1 – og det meste af en LP2. Nu er hun så meldt til prøve i det.
Der fik vi snakket en masse også ( og drukket kaffe ),og jeg fortalte jo om det lille pus jeg snart skulle hente, og også at jeg gerne ville træne noget mere brugsorienteret. Ejjj, jamen – hun ville vildt gerne starte os op i spor………hun elsker spor, det er passionen over alt. Wow – heldige mig, for jeg var ikke i tvivl om det ville blive super godt.
Vi var nede hos Lea i går, og for første gang kan jeg se ideen og det sjove i spor. Det blev bygget op meget bevidst med fuld kontrol – og langsomt, langsomt hæver man kriterierne. Ligesom jeg kan lide at arbejde. Cirkelspor – for at hunden ikke bare lærer at pløje derudad lige ud…….og man har en midterpind med en snor på, man spænder sig selv fast på, når man lægger sporet – så man er sikker på det er en rigtig cirkel.
Jamen, jeg er begejstret – det hele gav så meget mening.
At min lille hund så også gjorde det super godt, er jo fedt. Hun fik SÅ meget ros……….ingen tvivl om de evner ligger i generne.
I går var første gang hun prøvede det – i dag gik vi 2 spor herhjemme på sportspladsen bag mit hus. Hun optager sporet med det samme hun sættes ned – og hver enkelt lille godbid inhaleres. Det går ikke stærkt, men det er grundigt og dyb søg, og det tror jeg er den rigtige indfaldsvinkel.
Her er hun i dag. Hun har jordens sødeste lyd, når hun går der – man kan simpelthen høre, hvordan næsen sniffer løs 🙂 :
Klikkertræning er hun også præsenteret for – og elefanten er stort set i hus og hun er roterende. Det er håndtouch og nogle andre småting også.
Jeg har meldt mig ind i DCH, Hvidovre og vi starter lige om lidt på hvalpehold. Jeg kender ingen i den afdeling,og det er også lidt fedt at komme og være et nyt, anonymt ansigt. I Hvidovre har de IPO – og min plan er at komme på det hold efter hvalpeholdet – det har jeg faktisk allerede fået lov til.
Jeg ved ikke om vi nogensinde når til at kunne stille til en prøve – men jeg vil se om vi kan.
Samtidig med skal vi også træne LP og rallyprøver vil der klart også komme nogle af. Men indlæringen der kan jeg jo klare meget af selv. Så sjovt at prøve noget andet også. Derudover tror jeg faktisk meget af det arbejde forstærker selvtillid osv i hunden, så det tror jeg er godt.
Der er nok at se til – Fanny og Donna konkurerrer pt i rally – og lige om lidt har Fanny forhåbentlig RØM titlen. Herhjemme træner vi LP. Nørder en del med rundt om kegle, stå – apport og spring. Den er faktisk i mål – og pt stabiliserer vi. Donna får lidt fp2 træning.
Casey burde også lave noget, men vi er rendt ind i at hendes vaccine nu er udløbet ift DKKs konkurrenceregler. Sidst hun blev vaccineret udløste det er grimt borrelia-tilbagefald,og min dyrlæge sagde at hun måtte aldrig mere vaccineres. Så er der gået 4 år uden tilbagefald, men hvor hun overvundet noget der sandsynligvis var en mindre hjerneskade. Vores træning har hjulpet meget der………..og de var stort hun blev rallychampion sidste år. Jeg synes det er svært at få trænet, hvis der ingen prøver er………….jeg gider ikke, simpelthen. Eller jo – tænker at jeg godt gider, men må konstatere jeg ikke får det gjort.
Så tog en snak med min dyrlæge i går – og på onsdag bliver Casey vaccineret. Det mener Nina godt hun kan klare, når hun har været rask i 4 år.
Jah – og den snak var face to face, idet jeg var hos dyrlægen med gamle Honey, som pludselig ikke kunne bruge sine bagben rigtigt. Som om hun slet ikke havde kontrol over dem. Det viste sig at sandsynligvis være en diskosprolaps, hvor der sidder nerver i klemme og giver nedsat reaktionstid til bagbenene. Det var rigtig skidt da det skete – og det er blevet lidt bedre siden. Stadig går hun nu ret skidt………Jeg vil kun lige tage hende en tissetur ud på sportspladsen – længere end det magter hun ikke.
Nu er hun på smertestillende, og så håber vi det tager den hævelse hun har omkring rygsøjlen. Dyrlægen påviste en sådan hævelse i nederste del af ryggen – og den alene kan trykke en del på nerverne. Åhhh, jeg håber hun bliver fin igen 🙁 Hun blev ramt på månedsdagen – præcis 1 måned – efter Gimli blev aflivet. Havde godt nok håbet at have super friske Honey længe endnu, og så kommer sådan en tur 🙁
Alle fingre krydsede her. Det gode er, hun er super glad og ikke virker til at have det skidt. Hun hjulrede rundt hos dyrlægen, med ørerne helt fremme og tiggede godbidder. Hun spiser godt herhjemme også, men hviler selvsagt meget.
Jah – som skrevet – vi keder os ikke herhjemme pt 🙂
Jeg mangler at lave en side til Prima – men jeg har lavet et galleri, hvor billeder af hende løbende lægges ind. Det er HER
