Først blev min søn syg, dernæst blev jeg – og den sidste tid
har været præget af feber, hoste, hovedpine, ømme led og ikke meget overskud.
Om det er den verserende influenza, vides ikke – i så fald er vi nok sluppet
lidt billigt. Der har været et par dage uden appetit, hvor menuen bestod af
appelsinjuice og lidt knækbrød, og en del søvn – men i sne og slud skal hundene
ud. Det skal de også, selv om føreren ikke er på toppen. Så vi har holdt
hjulene i gang her.

På en god dag, hvor jeg egentlig troede jeg var ovre denne omgang, besøgte
Donna, Prima og jeg Alice og Luna i Værløse. Luna er Donnas kuldsøster, og
dermed også ved at være en moden pige på 10½ år.

Jeg havde egentlig længe tænkt på at jeg skulle se at få ringet til Alice og
høre hvordan det gik, men så kom hun mig i forkøbet lidt indirekte. Jeg fik
nemlig overbragt en hjertelig hilsen fra hende gennem den ene af mine trænere i
belgierklubben, som skulle hilse fra Alice og Luna. ” Nå ?? – kender du dem ??”.
Ja da, det gjorde han da rigtig nok. De boede nærmest ved siden af hinanden og
fulgtes tit på ture. Jamen, verden er bare lille J

Dejligt at se Luna igen – som ligner sin mor Honey så utroligt meget. Lige ved
første øjekast var det en helt dejavu oplevelse.

Selvsamme træning i belgier-klubben er noget af det bedste, jeg har gjort i
mange år. Jeg mærker det hver søndag, hvor jeg skal op kl. 6 for at nå at lufte
hundene inden turen derop. Hver gang tænker jeg ”uhhhh, hvad har jeg dog tænkt
på”, når jeg trasker af sted i mørket – men fra det øjeblik jeg lander på
pladsen, til vi kører hjem igen ca. 2½ time senere, er hvert et intenst minut
fløjet af sted. Jeg ELSKER at lære nyt. Det tænder mig, og jeg er blevet totalt
bidt af at gå spor, lave feltsøg – og sende den lille-bitte ud på rundering. Fantastiske
trænere, søde ambitiøse holdkammerater – det er bare så fedt.

Vi laver også en del lydighed – nyt program med lidt andre elementer end LP. Det
er også sjovt!

Prima er nu forhåndstilmeldt sin første prøve til juli. Det blver en begynder B
prøve, som er en prøve i IPO regi. Jeg er sikker på vi klarer det – og jeg
synes det er SÅ spændende. Et nyt element er skud under lineføring. Prima er
hamrende ligeglad – totalt skudfast. Hun ikke engang blinker. Hun elsker at
træne – og alle disse brugsting er lige hende. Når vi laver rundering, er hun
helt oppe at køre til hun får lov at løbe ud og finde en godt gemt figurant.
Det er som kuglen på et flipperspil – wrooooooum – siger det. Halsgivningne er
også på pladds nu – figuranten behøver slet ikke animere eller lign. Hun ved, hvad
hun skal – sådan da 😀 😀 I går gik jeg efter og kiggede og klar til at
overtage hende, når han kom trækkende med hende i bidetov. Jeg så hende sidde
og gø VOV VOV VOV – og så puttede hun lige en twist ind – og så VOV VOV VOV
igen 😀 så når han ikke lige reagerede med det samme, kunne det jo være en
twist gjorde det. Kæft, hun er sød.

Hendes spor går fantastisk – vi får så meget ros, og selv om jeg er grøn kan
jeg godt se, hun dælme er skrap og har det i blodet.

Hun blev trappet ud af binyrebarkhormon for nu 10 dage siden, og øjet er fint
og normalt igen. Så fik vi nakket den drage også. Denne gang er vejen til
prinsessen og det halve kongerige godt nok spækket med en del ildevarslende
drager. Men bare vi nakker dem – så er det godt nok.

lørdag afholdte vi Rallydysten, hvor jeg planlægger og tilrettelægger. Jeg sad
fredag aften og printede baner ud og samlede skilte sammen, og havde vældig
ondt af mig selv. Det var en af de
rigtigt skidte dage med feber. Tog piller og gik tidligt i seng, og besluttede
at det måtte bare ståes igennem. Jeg havde meldt Donna og Casey til i
champklassen, hvor de ville være eneste to. Jeg trak Casey, for hende og Andrea
var nu gået i løb, og den ene dummere end den anden at se på. Der er ingen tid til opvarmning eller lign på
dagen. Så med feber og dårligdom i mente, besluttede jeg 1 stk i klassen måtte
være nok. Donna var ikke i løb, så nuppede hende. Jah, det var hun så alligevel
lørdag aften, kunne jeg se – der startede det, så vi nåede det lige.

Prima meldte jeg også til. Hun er ikke gammel nok på papiret, og har aldrig
stået på en rallybane eller gået mere end 10 skridt FVF/lineføring. Men hun kan
alle øvelserne – FVF indlæres herhjemme ved at gå i alle retninger – frem,
tilbage, til siden – så ”bakke” kan hun. ”Front” havde jeg egentlig tænkt –
uhhh, den kan vi ikke, men det har hun jo lært på det sidste ifm afslutning i
diverse øvelser i vores brugsprogram. Det hedder bare “her”.

Jeg var dog ret sikker på vi ikke kom så langt – men jeg ville gerne træne
starten. Det at stå ved et skilt, melde klar – og dommer sige værsgo. I hele
taget det at der står en dommer – og se, hvordan hun håndterede hele det
set-up. Sagde inden til dommeren at jeg
nok gik et par skilte – og så ud og lege.

Det var en overraskelse at Prima bare kiggede op med glade øjne hele vejen
rundt, og responderede super smukt på samtlige signaler. Ikke en eneste gang
måtte jeg arbejde for kontanten – den var der bare. Så pludselig passerede vi
mål – og hun havde gået sit livs første bane. Det til hele 100 points. Hun
arbejder fantastisk – og er meget tidligt moden i hovedet ift mine andre hunde.
Casey modnede også pænt tidligt, men Donna og Fanny var længere
undervejs.

Efter banen blev Prima belønnet med social belønning – det nye ”sort” J Det fungerer lige så
godt for hende som godbidder. Det har jeg været opmærksom på at bruge allerede
fra hun var lille, idet der ikke må gives godbidder i brugsprogrammerne.

Det synes jeg er til at arbejde med – jeg synes ikke det er til at arbejde med,
at skulle ændre belønningsmønster for en voksen hund. Jeg læste at et argument for at fjerne godbidder i LP3, kunne være at førerne lærte at “bruge sig selv” lidt mere, fremfor blot klik/godbid. Sådanne debatter er altid noget svært noget, for nuancerne ryger hurtigt.

Så når man synes det er betænkeligt at fjerne en belønningsmulighed, er det angiveligt fordi man ikke bruger sig selv så meget ? Vi er nogen, der godt kan bruge os selv også – men aldrig har overvejet at pille godbidden ud, fordi det ikke lå i kortene det var nødvendigt. Så står man der pludselig med sin 4,5,6 – 8 årige gamle hund, og skal til at ændre et indarbejdet belønningsmønster ( her i huset indebærer det først en masse social belønning, og så lukker vi vinduet ned med en godbid ). Det er ikke fair. Men kender man betingelserne fra starten, er det til at arbejde med.

LP ligger dog ikke i kortene for Prima. Jeg er så skuffet over udviklingen i den sport, så jeg er stået af.

Nu skal vi til vores beg B prøve – og forhåbentlig også en beg AB i år – og færdselsprøven, hvis den falder til efteråret. Så synes jeg også vi har gjort det godt i år. Kører det bare derudad kunne vi da overveje lidt rally også, da det tilsyneladende er nemt for hende. Men det er brugsprøverne der prioriteres.

Nu går vi så og venter på om Fanny skulle være drægtig. Hun sover mere, er
MEGET sulten ( tigger non stop ) og vil gerne være tæt hele tiden. Så jeg tror
sådan set ”den er der” – men sidst resorberede hun dem jo, så det bliver
spændende om hun holder på dem.