Sommervejr, solskin, en have som tager form,6 glade hunde, dygtige postiive kursister – og pizza m.rødvin.
Det i sig selv er jo nok til en dag er ret vellykket.
Efter aftenens træning på hundeskolen var der dog en besked på facebook. Den nyligt reviderede regel om at man ikke måtte give godbidder i LP3 har Udvalget valgt at tage bort.
Det var sådan set nok den bedste nyhed længe. Et par mdrs tungsind omkring LP3, og hvad vi så skulle ( og gad vi så overhovedet træne det fortsat her i år?? ) faldt på plads på få sekunder. SIKKE en lettelse og glæde. Fanny er 4 år – der er meget arbejde i hende endnu. At kaste sig over rally og “nøjes” med det de næste 8 år kan jeg jeg ikke helt forlige mig med, så det her er bare TOPSUPER. Og nej – dogdancing bliver nok aldrig mig, selv om jeg synes det er sjovt at lære hundene de forskellige tricks. 🙂
Når man har levet ½ liv på de skrå brædder på professionelt plan, er det svært at gøre det for sjov.
Hundene er raske igen – men det var edderdyleme sejt mens det stod på. 3 nætter stort set uden søvn.
Nu venter en weekend med 2 * udstillinger fredag og lørdag. Det bliver spændende og jeg glæder mig til 2 dage i gode venners lag.
Søndag burde være hvilkedag- men nope. Den glæder jeg mig også til.
Noget af det bedste jeg har gjort længe,er at melde mig ind i belgierklubben, kreds 3. De har ladet mig nasse for vildt på deres trænere, gode klubånd og faciliteter. Ikke en lader sig mærke med jeg kommer med en lille sort fremmedarbejder og belgier-wannabee 😀
På søndag er der fællestræningsdag – noget de satser på at holde en gang om mdn her i sommer.
Så er der spor fra morgenstunden, LP, brugstræning, rally, feltsøg osv – og slutter med grillede pølser.
Jeg GLÆDER mig til en hyggelig dag med godt hundearbejde og hyggeligt selskab.
Sådan en havde vi også i lørdags i collieklubben med prøver.
I går ogi dag har 12 collier været forbi træningspldasen herude – og det er skønt at mærke den korpsånd og fællesskabsfølelse der er.
Det er ingen hemmelighed jeg synes collien er en hyrdehund og samarbejdende race. Der har været snak om at flytte den over til selskabshundene, men det er helt forkert i mine øjne. Collien ELSKER at lave noget med sin ejer – og at få lov at samarbejde og lave noget SAMMEN, er hvad den er født til.
I mange år har jeg søgt at arbejde for at vi/folk så potentialet i racen – og mulighederne med den og mærkede lykkefølelsen, når et par skinnende øjne lyser op i fra en pladsposition i ren lykke over at lave noget SAMMEN.
Collien KAN – og VIL – og hvor er det fedt at se flere og flere finder ud af det <3
Næste weekend igen er der foto-tur – igen i hyggeligt selskab.
Maj er lidt vild – der venter også en del flere prøver.
men hva´- man kan sove,når man bliver gammel 🙂
Et billede af Nellie,taget ifm træning i går.