Prima blev 1 år her d. 17. maj.
Prima er den bedste gave, jeg har givet mig selv i mange, mange år.
Jeg deltog i en debat på en svensk side for nylig, hvor det blev pointeret collien jo er en brugshund ( det er den i Sverige ), og derfor var det vigtigt de kom igennem MH ( mentalbeskrivelse ), så man havde gode hunde at avle på.
Jeg er enig i mentalbeskrivelser er vigtige – men en god mentalbeskrivelse gør altså ikke en brugshund (?) Den viser om hunden er nysgerrig, social, hurtig til at afreagere og skudfast. Den viser om det er en hund, der har let ved at klare hverdagen i det pulserende liv anno 2018.
Jeg er også enig i at der ligger et kæmpe arbejde i vores race, omkring at oppriortere den mentale del og “lave” collier der er mere nysgerrige, udadvendte og ikke bange for noget.
Men er det egentlig ikke sådan alle hunde bør være ? Uanset race ? At collien hænger med rumpetten i vandskorpen er jo trist ud over aller grænser, men de kvaliteter gør nok en god hund – men er det det samme som en god brugshund/træningshund ?
Det mener jeg ikke – men der stod jeg så lidt alene 🙂 For mig, er det som at snakke om pærer og æbler. Skal man udvælge hunde, som er gode arbejdshunde – uanset om man så interesserer sig for brugsarbejde, LP, rally eller what ever – så må kriteriet vel være, at familien har vist gode takter der.
Præcis, som hvis man ønsker en udstillingshund – så er det vigtigt familien har vist noget der.
ifm et hvalpekuld her, blev jeg kontaktet af et par, som ønskede en af hannerne. De ville have ham til udstillingsbrug. Han har vel været 6-7 uger der.
Da jeg havde samlet kæben op fra jorden, skrev jeg pænt tilbage at mine hunde, som udgangspunkt, ikke er udstillingspotentiale. Så hvis det var det de ville med hunden, ville de finde en langt bedre hvalp et andet sted. De blev rigtigt vrede på mig – for de kunne se på billederne at den var super smuk, og de skulle nok gøre alt det som skulle gøres osv.
Nogen gange er vilje og kærlighed bare ikke nok – og det tror jeg desværre ofte mange tror. Hvis man bare elsker hunden rigtigt meget – så er den ikke nervøs, eller så skal den nok vinde dit og dat.
Det er klart min opfattelse de har en genetisk rygsæk med, som giver dem nogle kvaliteter man så kan forme i en eller anden retning. Men deres rygsæk er fundamentet. Alle hvalpe er søde – så man skal kigge på forældrene og nærmeste familie.
Så for mig er det totalt oplagt indlysende – at vil jeg have en hund, der er trænbar, udholdende, samarbejdsvillig og med noget power – så skal jeg finde den et sted, hvor nærmeste familie har vist de kvaliteter.
Det tog mig 3 år at pejle mig ind på Prima. Desværre arbejdes der ikke meget med collierne, så det kan være svært at pejle sig ind på arbejdsegenskaberne. Som sagt, mener jeg ikke en god MH er fyldestgørende i så henseende – og om den er smuk og har vundet på udstilling, er jo totalt ligegyldigt i den kontekst.
Den kennel Prima kommer fra, er en af de få jeg efter lang tids søgen, besluttede at følge.
Så blev den parring annonceret, hvor jeg tænkte – DET DER – det bliver f……. godt. Der blev linieavlet på lige præcis de hunde, der havde gjort det allerbedst, og havde titelrækker så lange, så lange – og med IPO3 iblandt.
En dobling på de gener – og derudover sundhed så langt øjet rakte – endelig var der noget, som sagde “pling” her hos mig 🙂
Fantastisk at blive godkendt – og oven i løbet til den hvalp, jeg havde forelsket mig i på billeder og via beretninger. Super farligt at gøre det – men hun fangede blikket konstant.
– og hvad skal jeg sige ? Jeg har haft flere gode hunde mellem hænderne her. Med kæmpe samarbejdslyst, power, drift og som vil gøre alt for mig.
Men jeg har aldrig haft en som Prima. Hun minder mig mere om en border collie, end en collie. Hendes tempo og intensitet er en god border collie værdigt. Jeg kan ikke køre hende træt – og alt det der med man ikke må gentage øvelser med en collie………det gør hun til skamme. Hun arbejder glad og gerne igen og igen.
Hun er fokusret og PÅ, når vi arbejder – og helt ligeglad med om vi står på et kæmpe arrangement med 3500 hunde eller en P plads. Hun ser kun mig.
Nu er hun i løbetid – ikke mindste sarthed eller noget. Hun arbejder som hun plejer.
Jeg tror alt er muligt med hende – det bliver mig, der kommer til at sætte begrænsningerne, men jeg vil gøre hvad jeg kan for at følge med.
Hun beviser for mig alle de teser jeg har haft. ” Alle collies kan blive lydighedschampions” siger nogen. Det er det værste sludder, efter min mening.
Nu har jeg fået en rigtig arbejdscollie – avlet i generationer til at arbejde – og det er SÅ tydeligt for mig, hvor meget man får med i rygsækken der.
Jeg er SÅ glad og taknemmlig for hun blev min <3
Verdens bedste Lille-bitte hund ( som retfærdighedsvis er den største tæve i højden herhjemme nu 😉 ).
