Nu går vi ind i sommerferietiden. Sædvanen tro kommer der en del hvalpe af huset forbi til pasning. Denne gang kommer de sågar helt fra Jylland og Fyn, for at blive passet. Det glæder jeg mig super meget til – det er jo hvalpe jeg ikke ser så tit igen 🙂
Udover det totalt hyggelige, så lærer jeg dem jo også at kende på en helt anden måde ved at have dem i “hænder”. En kæmpe gave for en opdrætter – at kunne følge dem på den måde, og se hvordan de blev 🙂
Det er en intens tid pt – men det er det jo stort set altid i sommerperioden, når man er hundetræningsnørd.
lige pt er der nogle kæmpe aha-oplevelser i træningen, som i den grad er motiverende.
Det handler om at sætte ind LIGE der, hvor problemet er – i detaljen. Som i dette tilfælde ikke er øvelser, som driller – men adfærd. Eller har drillet, må jeg hellere sige. Det ser ud som om vi er på rette vej.
Fanny er fantastisk dygtig. Vel nok den dygtigste hund jeg har haft – med et tempo, som siger spar to. Det har jeg også fokuseret på fra hun var hvalp – understøttet og fremelsket PARTYYYY og være lidt vild. Alt det der klik, klik, kontrol, kontrol, rooooligt og pænt – det dæmper på den lange bange, efter min mening. Hvis man vil op i de højere klasser, skal der være noget drift og en hund, der er vild med at arbejde. I LP3 i dag skal der løbes meget. De skal løbe ud i feltet, ud og hente en apport, ud og rundt om en kegle – og løbe i 2 indkald. Det ene med stop. Man skal have “lavet” en hund, der synes det er fedt at løbe 🙂
Det har jeg fået gjort – Fanny har et flot tempo og intensitet og hun ELSKER at træne.
Det jeg så har været mindre god til, er at træne mange forskellige steder. Faktisk har jeg vist ikke været så lidt på “hold” med en hund tidligere. For det er jo gået forrygende med at lære hende det selv, og valser jeg ud af min havelåge står jeg på en kæmpe fodboldbane. Der går jeg ofte ud og træner om aftenen.
Som yngre syntes hun prøver var svære. SÅ mange spændende mennesker – og hun elsker mennesker. Vil gerne i kontakt med folk. Nå – men det er jo alderen, tænkte jeg – og det gik da også væk. Hun gik nogle fine rallyprøver, sidste år – også nogle RIGTIGT fine. Uden vi nogen sinde rigtigt har trænet rally.
Så har vi holdt pause – jeg troede jo vi skulle have hvalpe. Da hun gik tom, genoptog jeg min LP3 træning – som jeg heller ikke havde passet længe. Da det lå i kortene at godbidderne ville forsvinde i LP3 fra 2019 gad jeg rent ud sagt ikke træne programmet. Det blev ret spredt fægtning.
Så efter meget lang pause gik vi i gang igen – herhjemme. Det gik super – fede øvelser hun har.
Så meldte jeg til et par kurser – og det var en helt anden hund. Virkede usikker, dæmpede og fokus var meget på omgivelserne.
Hm…….Vi havde nok trænet for lidt på fremmede steder, og nu startede jeg også til træning igen.
Havde en lignende oplevelse med Donna for år tilbage, og vi har også haft indbrud, hvor tyvene angiveligt har sparket Fanny eller lign her i vinters. Siden da har hun været mere på vagt generelt. Havde det nu ødelagt noget ???
Dengang med Donna var øvelsen at hver morgen ifm jeg kører ud og lufter, holdte jeg ind forskellige steder, lavede en lille ting med det pres det er at skulle kunne fremmede steder – og det flyttede vildt meget.
Nu startede jeg det samme igen – for at erfare at det gik fint. Hun var ligeglad med om et var P pladser, parker med masser af mennesker osv
Hm…………..og så slog det mig – og vist også min træner ud fra spørgsmålene at dømme – kunne det være mig, hun reagerer på ???
Jeg synes jo hun er fantastisk dygtig – og jeg vil gerne vise hun er det. Det vil man jo gerne til en prøve – eller et kursus. Så når jeg ligesom bliver måske lidt sammenbidt, så tænker hun – Fu.., min fører er mærkelig – og dæmper. Det bliver jeg så lidt irriteret over – uden at vise det ( selvfølgelig ), men hun mærker det, og så har man skabt en ond cirkel.
Hun er sensitiv – det ved jeg jo godt. På den gode måde – hun kan lære alt, lynende hurtigt. Det kræver en sensitiv hund ( fintfølende – ikke nervøs 😉 – nogle gange bruges det ord lidt forkert ).
Så nu lavede jeg mit set-up om. Tog stadig ud og lavede øvelser forskellige steder – men nu, hvor det var et pres for mig. Indkøbscenter – man kan godt blive lidt beklemt ved at stå der med hunden i plads og arbejde, hvor alle mulige går forbi. Nu besøgte jeg steder der påvirker MIG – og øvelsen var at være ligeglad.
Bl.a. tog jeg hen et sted hvor der ikke må være løse hunde, tog snoren af lige foran en masse medlemmer – og gik lidt FVF. Risikoen for en skideballe var til stede, og øvelsen var at JEG skulle være ligeglad og være der for min hund, trods den risiko ( jeg hader sådanne konfrontationer ). Det føltes faktisk ekstremt meget som at gå til prøve – det pres 😀 😀 😀
Fanny gik godt – og vi fik ingen skideballe. Kun smil 😀 MEN – det var en lidt nervepirrende oplevelse. Det tætteste jeg har været på at have det indeni, som at gå til prøve. Jeg bliver ellers ikke voldsomt nervøs – men presset mærker man jo. Og det er det Fanny reagerer på.
Med denne nye viden kan jeg nu arbejde meget mere målrettet – det er FEDT.
Hundetræning er personlig udvikling på så mange planer – og lektien er også at man kan ikke gøre det alene. Dels har man brug for venner og bekendte som forstyrrelser, støtte og hjælp – men også en dygtig træner til at sparke de rigtige steder 🙂 Det har jeg heldigvis 🙂
Jeg fik den lektie at til næste time var der prøve ( FVF ). Der skulle leveres ved kasse 1. Det ville blive filmet – og DET er et pres. Jeg vidste jo der ville blive set på MIG, fordi det var mig der var under lup – og faktisk ikke hunden 😀 Jeg kunne ikke bare lade som om jeg var helt afslappet og fjong med det hele. Jeg måtte føle det – mens der blev filmet og kigget igennem alt 😀
Det gik godt – efter en uge, hvor jeg har stået mange spooky steder og ledt efter følelsen af frihed, glæde og party 😀
Det gik godt – et par fejl i form af flagringer, ja. Men det er jo slet ikke det vi har haft fokus på – men flowet og følelsen af osteklokke og resten af verden kan rende os……… 😀
Prima har haft lidt andre lektier for – hun skal holde fokus på mig, også mens og efter hun har fået en godbid. Kontinuerlig stirren op på mor fører. Den har vi også fået nakket.
Så gik vi en FVF – og den føltes faktisk endnu bedre en ovenstående. Når hun er der, min lille Prima – så er hun ekstremt intens og PÅ.
Stadig meget ung og ustabil – og vi kommer også til at køre en masse træning på fremmede steder. Men hun er sej, er hun.
Her i weekenden var hele 5 Lapinetter ude til prøver ( hvis man tæller Prima med ). 3 små I-hvalpe var afsted. for 2 af dem var det debut.
Det gik så fint, det hele – mere om det i News.
Vi var hele 7 collier til færdighedsprøverne. Winnie havde taget kage med – og bagefter satte vi os på en græsplæne, spiste kage, hyggesnakkede og hvor var det bare hyggeligt.
Igen – man kan intet alene. Hvis nu Prima og jeg var taget alene til prøve, fik vores bog retur – og bare kørte hjem igen. Det ville vi nok ret hurtigt løbe sur i – det sociale er ekstremt motiverende.
Jeg elsker vort colliemiljø ude på banerne. Jeg elsker det miljø vi har her hos Lapinetterne også.
Her er Balto – han bor i Ålborg. Han er fra H kuldet og dermed 2½ år. Han har tidligt vist gode takter for hyrdning og fam. gik til hyrdning allerede da han var hvalp. Så har der været lidt pause osv – men så købte de et stort stk. skov. I skoven satte de indhegning op – og så købte de får 🙂
Nu tager de helt til Esbjerg for at få hyrdeundervisning hos garvet hyrde. Det er virkelig spændende at følge 🙂 Jeg ville sådan ønske jeg selv havde haft mere overskud til at gøre noget ved det – for jeg ved jo hundene herhjemme også har drifterne. Men det gør klart noget, man selv har fårene – for hyrdning er slet ikke så nemt igen 🙂 så der skal øves……….
Her bliver Balto præsenteret for “sine” får første gang inde på marken……..
Og her er han til træning første gang i Esbjerg…….
Me like……Og her har han arbejdet 1½ time, og er ved at være godt stegt.
