Mange mennesker holder ferie lige nu. Det gør jeg vel i princippet også – og så alligevel slet ikke.
Af forskellige årsager skal jeg helst ikke mere end 1-2 ting om dagen. Men lige pt ligger det også på det, og det har det gjort længe. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har skullet “ingenting”.
Faktisk har jeg følelsen af at trænge til ferie 😀
Jeg bruger meget tid på at hjælpe andre med deres træning – jeg trænger til at have overskud til at kigge på min egen.
Jeg drømmer lidt om at smide hundene i bilen og køre på langtur – ud i det blå. Men det er ikke realistisk. Med et par meget gamle hunde, vil det være synd.
Jeg trænger også til ferie fra min træning, tror jeg – synes vi har været i gang længe. Men til gengæld rykker mange ting også rigtig godt. Prima er tilbage efter løbetids-nede, og har pt den mest suveræne FVF. Vi træner lidt LP1 også – og jeg synes hun er godt med.
På søndag har vi vores brugsprøve, og jeg troede vi var SÅ klar. Jeg glædede mig – og pludselig vil hun ikke samle apporten op. KRISE!! Det er en tung 650 gr apport hun skal hente – kastes og hentes – og det er gået fint. Pludselig – niks, ville ikke. Uanset hvad jeg prøvede – NIKS.
Det kan jo være hun har slået sig på den – og jeg har også en grum mistanke om min belønning med bold bestemt ikke har understøttet apportøvelsen.
Kan man redde en ødelagt apportøvelse på 14 dage ? Nej, det tror jeg ikke. Visse processer kan ikke forceres – så min forventningsfulde glæde, blev med et forvandlet til” ÆV!!”
Nå – men jeg giver mig ikke uden kamp, og vi er startet forfra. Efter lidt tid ville hun godt sætte tænderne om den alm. apport og lave håndtouch samtidig med. Sådan lærte jeg hende apport i sin tid.
Ud fra tankerne om min belønningsmetode har ødelagt lidt – kastede jeg nu apporten og sendte hende af sted med det samme. Stod helt passiv – også når hun vendte og kiggede sig på mig. Stod stille- nølede…….jeg var helt passiv. Endelig løftede hun den så KLIK; party, trækketov og vild leg. Hun ELSKER trækkeleg og kommer helt op at ringe.
Vi kender vist alle Eksperimentariet, hvor der er røde knapper at trykke på ved flere aktiviteter. Jeg husker flere kasser man er gået til og har tænkt over, hvad der mon skete – så trykkede man, og vupti – så kom belønningen i form af noget aktivitet. Vores unger dengang startede stille ud, men endte med at løbe fra aktivitet til aktivitet for at trykke på røde knapper -for at udløse spændingen.
Same same. Løft en apport, og der sker ting og sager.
Det har nu betydet at vi er “der” at hun har fået omkodet sine stop derud – hun løber direkte ud, samler op og løber retur – nu er min øvelse så at klikke efter lidt mere løvog lidt mere løb retur – og så ryger trækketovet ned bag mine ben.
Så både i går og i dag er hun tæsket ud og har samlet den op – og vi træner også håndtouch med apport, hvor jeg hjælper mindre og mindre.
Det hele er den lille. Jeg tvivler på vi når at opgradere til 650 gram inden prøven. Så det ender nok med jeg må trække os – hvilket er tæske ærgeligt. Hendes FVF er hamrende super pt – og det meste af prøven er lineføring.
MEN – så går vi bare direkte til LP1 – og så må vi nuppe brugsprøven enten senere i år eller næste år. Får hun den 14 mdr gammel eller 24 mdr gammel er vel ligegyldigt. Hun skal nok få den.
Hun har en fantastisk motor – og et super drive. Hun har så været svær at lære apporten fra start – meget sværere end mine egne. Men sådan er det. Gimli var endnu sværere end hende, så jeg har været i noget meget værre og han endte med at elske den 😀
Jeg fik en erkendelse. som nu er bundfaldet. Jeg har brugt 3 år på at finde hende og vælge hende ud. Mange, mange penge på at købe hende og få hende til DK – og hun er af fantastiske arbejdslinier. Men måske er hun også bare en collie ? Som jeg må møde der, hvor hun er……….hvilket er et ret fedt sted, for hun har virkelig meget power med i rygsækken og mentalt er hun outstanding. Men perfekt er hun ikke……der er også ting med hendes der skal kæmpes for 🙂 Piz oz 😀
Fanny går det forrygende med. Hun er blevet utrolig glad – og jeg elsker det. Siden vi havde indbrud, og de givet har gjort noget ved hende, har hun været ret meget ved siden af sig selv. langt mere på vagt og reserveret – og ikke rigtigt villet fremmede eller andre hunde eller ret meget andet end mig. Men jeg mærker hun er blødt vildt op på det sidste.
Arbejder langt mere upåvirket af alting – og opsøger nu fremmede og prøver gerne at kravle op på skødet af dem, som hun gjorde tidligere også. MEGET indladende 😀
Det er godt nok positivt – hende har jeg også været lidt bekymret for. I går var der træningsdag i DCK-regi – og Fanny var lykkelig. Hen til en masse mennesker, hilse på, hilse på hunde – og hun nød det. Skønt at mærke hun er “back”.
Så alt i alt en masse positivt 🙂
Også en besked fra Sverige – at den tæve “vi” har ønsket os her på Amager, som skal være Sannes hund og min avlstæve – den står vi først i kø til. Der har ellers været mega rift om det kuld – men vi får den vi gerne vil have åbenbart. Eneste forbehold er at den lige skal blive lidt ældre – og hun skal være sikker på der ikke er noget ved den, som medfører den ikke er egnet til avl f.eks. Det tror hun ikke – og det tror jeg heller ikke, men det er klogt med forbehold. Det havde jeg nok også sagt.
Men næste avlstæve bliver zobel i så fald – og efter min mening noget af det mest spændende, lavet i Norden i lang tid.
Så lander jeg lige pludselig med en masse muligheder avlsmæssigt – hvilket er totalt luksus, men også nødvendigt. Det er sårbart med et lille opdræt. Bare en enkelt tæve ikke kan “levere” kan man jo stort set lukke 12 års avlsarbejde ned. Så jeg har haft et behov for at udbygge mulighederne. At Fanny har resorberet 2 gange var en streg i regningen. Men måske der er en mening med det……….
Ginny er påtænkt til at lave et kuld til sidst på året. Jeg er meget tilfreds med hendes I kuld her – dælme dejlige, udadvendte, livlige hvalpe hun har fået. Jeg har fundet en han, som jeg tror også er “outstanding” 😀 Allermest mentalt.
Om ikke så længe skal Prima og I kuldet HD og AD fotograferes. Det bliver også mega spændende. Alle får taget AD også. Det har jeg ellers ikke gjort før – for har aldrig mødt en collie med AD, og samtlige collier, der har fået taget billeder i DK har 0 gennem sidste 10 år.
Men jeg kan se i Sverige det dukker op af og til – og der er jo fotograferet meget lidt i DK, så tallene kan man ikke regne med.
Dernæst har en collie i omgangskredsen fået konstateret AD ( ikke en af mine hvalpe ), og han er stærkt plaget af det. Han bor sammen med en af mine hvalpe, og tæt på. Jeg har fulgt ham fra ganske ung, hvor han begyndte at halte. Dengang fik han konstateret spondylose, og derfor troede både ejer/dyrlæge at hans til tider voldsomme halten på højre forben, skyldtes dette. Der blev dog senere taget røntgen, da det bare var for slemt – og han fik diagnosen AD. Det er helt smadret derinde 🙁
Han er i familie med min Gimli – som også havde diagnosen spondylose, men faktisk blev aflivet pga svær gigt i forbenene. Han haltede også en del til sidst. Det kan jo være aldersbetinget slidgigt – men jeg ærgrer mig da i dag over jeg ikke også fik taget AD billeder af ham ifm HD foto. Ikke at det ville gøre nogen forskel for ham – men af nysgerrighed.
Så derfor får mine hunde taget det også fremover. Jeg er i den gad fan af at have fingeren på pulsen.
Dixie bor her pt – det er super hyggeligt, og ingen tvivl om hun også nyder at have en flok omkring sig. Hun får daglige legeflip hvor hun tæsker rundt og rundt og rundt,og så gakker hende og Prima helt ud. Fanny leger også med.
Det er så dejligt at få dem “hjem”og mærke de bare føler sig hjemme. Hun er en hyggefis og minder mig SÅ meget om hendes mor Dina. Totalt cool, laidback og tager alting med ophøjet ro – undtaget hvis noget skal jages eller man giver den gas træningsmæssigt. De har verdens bedste slukknap, men er også PÅ, når det behøves. Meget, meget nem hund at have <3
Herunder opfordrer hun Prima til leg – og kort efter gik den vilde jagt 😀
