Jeg sluttede vist sidste indlæg med “men så kommer der lidt ro på igen”. HA! Snydt!
Jeg går og drømmer om sofa, strikketøj og en kande kaffe – glæder mig til det bliver en realitet.
Men lige pt går det nu også ret godt,selv om det er hektisk.
Sanne, Thomas og jeg var i Örebro og hente Kayleigh hos Bettan på Kennel Springmist. Kayleigh er lige præcis lige så fantastisk som håbet og ventet. Jeg får oprettet en galleriside til hende her hurtigst muligt. Jeg har allerede en del billeder på lager 🙂
Der er pænt langt til Örebro, men Thomas og jeg skiftedes til at køre, så vi nuppede turen tur/retur samme dag. Det var sådan ca. 13 timers bilkørsel. Heldigvis var der ikke meget trafik, så det gik nemt. SMUK tur – jeg elsker at køre op gennem Sverige.
Mine hunde blev passet og luftet af Jeannette, bortset fra Prima som jeg tog med. Jeg kunne ikke undvære hende en hel dag. Jeg var sådan set indstillet på, hun skulle vente i bilen, men Bettan mente sagtens hun kunne komme med ind.
Så der kom lige en lille tysk/dansk vovse midt ind i flokken på 2 hanner og 2 tæver + et par hvalpe 🙂
Det tog ikke mange sekunder – så havde hende og Trazzla en fest 😀 😀 Trazzla er 2 år og de kørte i den grad på samme bølgelængde.
Det her er kort efter ankomst 🙂 Sådan blev de sådan set ved under hele besøget.
Og se så hvad vi hentede – her er Prima med sin lille kusine ( hende med blis – den anden er brormand, der skulle flytte dagen efter ) :
Kayleigh er en fantastisk lille pige – som tog hele turen hjem i stiv pote og med høj hale. Jeg har set hende siden også – og hun er übersej. Lige som jeg synes de skal være <3 I den kommende uge er jeg dagplejemor – så kommer hun herhjem til pasning. Spørg LIGE om jeg glæder mig 😀
Kameraet er i den grad støvet af – og har allerede været i sving 😀
Apropos pasning – så har Isabella lige været her små 10 dage og blive passet. Hun vadede bare ind her, som boede hun her – og Prima og hende har leget dagene væk. hun rejste hjem fredag formiddag – og om aftenen rykkede søster Sheeba ind.
Denne sommer har jeg stort set passet hvalpe af huset konstant 🙂 Det er skønt – og jeg lærer dem virkelig godt at kende, men der er også pænt gang i den, for jeg synes jo de skal ud og opleve en masse hver dag. Når kl. er ca. 13-14 stk siger min tlf : Tillykke – du har nu nået dit daglige skridtmål på 10.000 skridt 😀
Ikke noget jeg har bedt tlf om – men det er åbenbart en app, der kører bagved, og synes den skal underrette løbende.
Lige nu er det hektisk, og alting foregår lige nu, synes jeg. Prima har fået sin LP1 titel – en del før jeg havde troet det skulle ske. Nu skal denne her tid lige overståes – og så må vi til at se på, hvilke mål vi så skal have for 2019. En begynder AB og en færdselsprøve var egentlig målet – og er det nok også stadig. Men lige pt varsles der helt nyt prøvesystem indenfor brugsprogrammerne, og jeg tror begynderprøverne bortfalder og færdselsprøven deles op i 3 prøver. Hvis jeg lige forstår det rigtigt……..Åh, jeg er SÅ TÆSKE TRÆT af der hele tiden laves om i programmerne. Please – stop nu. Langsigtede planer er godt nok umuligt disse år – uanset næsten hvad man træner. Har man gang i flere forskellige sportsgrene, er det let at miste både overblik og mod, da det bare er for meget med alt det rokeren rundt hele tiden.
Fanny fik prøvet en LP3 i går. Hun er super dygtig – og kan det hele herhjemme. Ude har hun en tendens til ikke at kunne abstrahere fra omgivelserne. Jeg har nu trænet en del på nye steder og lavet et projekt ud af det. I går skulle testen stå.
Det startede rigtig skidt med Fanny-øjne. Ringene lå lige op ad hinanden. Hun sad i sit et par m fra kantbåndet til næste ring i fællessit, hvor jeg stod i skjul. Hun sad rigtig fint – alt gik super. Sitten var næsten færdig da hunden i ringen ved siden af i LP havde indkald fra feltet og galoperede ud mod ejer – lige mod Fanny. Det havde hun kgget efter. Da fører så roser den ret store hund ifm afslutning, bliver den voldsomt glad og gøer af fører. Det blev for meget – og Fanny kom luskende ud til mig. Det syntes hun var for meget.
FVF startede dæmpet, men hun gik sig varm, og det blev ok. Positioner under gang ok. Men alle øvelser med afstand – udlagte apporter, kegle m.m. var for svært for hende – hun var presset af alt det der foregik på pladsen + muligvis oplevelsen med den gøende hund hoppede rundt lige ved siden af.
Feltet lavede hun super flot – hvilket ellers var svært for mange på dagen.
Men generelt var det en dæmpet og ikke særligt glad Fanny. Jeg fik at vide, hun tydeligt var dygtig, men virkede dæmpet – men det bestemt nok skulle komme. Jeg måtte ud og træne noget mere på fremmede steder. Hæ jow – det har jeg sådan set gjort rigtigt meget på det sidste – og jeg gider ikke mere. Det allervigtigste for mig, er ikke at få en hund presset igennem til at blive champion – det er at den er glad. Det var hun ikke.
LP, hvor der skal arbejdes selvstændigt ud på afstand på 20 – 30 m fra fører i forstyrrende omgivelser, synes hun er svært. Jeg kan af ærligt hjerte sige, hun har lært alle øvelser herhjemme – og arbejder kanon flot, men foretrækker det tætte samarbejde ude. Så nu satser vi på det i stedet. Hun elsker tricks – så nu må vi se at komme igennem de to sidste klasser der + hun skal rally. JEG trænger dog til en rallypause nu 🙂
Det fede var dog, at nu har jeg været igennem en LP3 prøve – og trods hendes dæmpen osv, så mærkede jeg dog også at klassen bestemt er overskuelig. Jeg har fået pustet den op til noget den ikke er – umulig er den ikke. Så der må Prima og jeg se at komme op og være med 🙂 Min lille speedster – som er iskold, uanset hvad der foregår omkring hende.
Det var rart at få afklaret med Fanny. Jeg har egentlig selv sagt det længe – men ladet mig forføre lidt af, det nok var “mig” der ubevidst var nervøs – eller jeg skulle bare træner ude noget mere osv.
Nope – i lørdags var det ikke mig. Jeg havde en fantastisk dag – i pragtfuldt humør med totalt overskud. Ikke skyggen af nervøs. Jeg havde ikke andre forventninger end at se og mærke, hvor hundene var, og var blandt gode hundevenner. Fanny mangler noget selvstændighed ift at løse ting på afstand med pres. Sådan er det. Til gengæld er hun god til rigtigt mange andre ting.
Donna har taget det tabte på igen og virker super fit. Det er SKØNT.
Primas mave har der intet været med siden undersøgelsen – og hun spiser nu efterhånden alt muligt uden problemer. Så det er også SKØNT.
Herunder Prima og Isabella <3
