Nå – må hellere få opdateret her. Det har været en streng tid siden sidst.

Der skal nakkes nogle drager af den store og grimme slags pt.

Først blev Silver syg – han bliver 13 år til nov, og er on/off lidt halt på ene forben ( gigt ), men har det ellers fint. Løber gerne og leger osv – og virker frisk. Jeg stod så op en morgen – og så lå der pytter 3 steder i huset. Tisset dryppede fra ham – jeg lukkede ham ud, og han gik straks hen og tissede – og stod der i mange minutter. HOLD da op – hvad skete der mon der ? Han var kun lige færdig med at tisse – så direkte i den udendøre vandskål og stort set tømme dem.

Shit, tænkte jeg – nu er nyrerne stået af. Han virkede ikke til at have ondt eller lign – og det var søndag, så nu jeg besluttede at bruge dagen på at gøre ham fin, hygge om ham – og så tage af sted mandag.

Han blev børstet til den store guldmedalje og fik mange godbidder og møsser. Stadig meget tørstig, og tissede en del – men drypperiet stoppede.

Så blev det næste morgen – og han havde holdt tør om natten. Vandskålen var fuld – så han havde ikke stået på hovedet i den om natten. På morgenturen tissede han helt normalt – og alt dette var overstået (??). Jeg forstod ikke en m.

Nå – jeg havde sat ham på smertestillende HVIS han nu havde ondt – og han tæskede rundt og legede. Så det er han stadig på – og nu er der ingen overdreven tisseri mere. Det er nu 3 uger siden – og nu tørrer jeg sveden af panden, og nyder min gamle, glade dreng der har det fint igen. Jeg finder nok aldrig ud af, hvad det var.

For en uge siden begyndte Prima så at nøle med sin mad. Hun havde kvalme og lidt tungsindige øjne. Så kunne hun pludselig få det godt og tæske rundt. Helt normal mave ellers. Værst morgen og aften, når hun havde ligget – bevægelse hjalp. Så blev det værre – og hun begyndte at kaste op. Ville slet ikke spise og stod i buk og havde tydeligt meget ondt i maven. Mig til dyrlæge i tirsdag – hun har tidl. haft irritation i mavesækken, men den her gang var det anderledes. Jeg frygtede fremmedlegeme. Dyrlægen tænkte mere pancreatitis – hvilket jeg slet ikke troede, da hendes afføring var helt normal. Det var som om fordøjelsen var blokeret – og så kunne den virke i glimt igen.

Nå – hun blev scannet – bugspytkirtlen primært og fik kørt den store blodprofil. Alt normalt – bortset fra et tal, der kunne tyde på hun havde parasitter. Ej – så dårlig bliver man da ikke af det, tænkte jeg………..men jeg fik en ormekur med hjem, og så måtte vi se.

Hjem med en lille hund, som jeg følte der var noget helt galt med – men mine teser om fremmedlegeme/blokering var ikke rigtigt blev hørt, syntes jeg.

Nå – ikke bedre onsdag – og onsdag kastede hun mad op som hun havde spist 4 timer tidligere. Det var totalt ufordøjet. Hun har en hurtig fordøjelse ved jeg fra tidligere – og nu havde det ligget 4 timer i mavesækken uden at nå nogle vegne.

Hendes øjne var triste – motoren væk. Mig ringe igen til dyrlægen torsdag – der er altså noget HELT galt. I må tage røntgen af hende. Jeg fik lov at komme, selv om der ikke var ledige tider – så ville de tage hende ind imellem.

Røntgen viste hel fuld mavesæk – selv om hun ikke havde spist 4½-5 timer. Helt rund og udspilet. Tomme tarme og meget luft.

Der sidder jo noget, sagde jeg så………Nej, det mente de ikke. Det kunne man ikke rigtigt udlede af det billede – det var nok bare den tidl. irritation i mavesækken. Jamen – det er jo HELT andet billede nu ??? Dengang røg maden jo lige igennem ?? Nu bliver den stående – det passer jo ikke ?

tjah – jeg fik kvalmestillende med hjem, så måtte vi se……..

Nu var jeg ved at gå i panik. Jeg sagde igen, jeg mistænkte en blokering – og nu havde hun heller ikke afføring mere. Maden kom nok ikke så langt. Næste skridt er en kikkert-undersøgelse eller at hun åbnes, fik jeg at vide. Hm okay – ja, det er jo også ldit vildt, og kikkert kan de ikke klare der. Jeg kørte hjem med kvalmestillende, men med en uro indeni. Det her var helt forkert.

Gik om mig selv som løve i et bur hjemme. Kvalmestillende hjalp ikke – hun spiste ikke.

Jeg tudede af frustration. Kl.17.30 ringede jeg derned. De måtte hjælpe mig med at skaffe en tid på Kbh Dyrehospital dagen efter hos mave/tarmeksperten der – nu måtte der eksperthjælp til.

Eneste dyrlæge på posten var Martin – og jeg flæbede også lidt i tlf. Jeg er fandeme så bekymret, sagde jeg. Lad mig lige se journalen, sagde han så………..og så 5 sek efter : Der er sgu da en prop, Nette!!! JA – det er det jeg har sagt siden tirsdag – det tror jeg også der er. Jeg er så bekymret – det er helt skidt det her.

Du må komme ned med hende, så åbner vi hende – sagde han.

Uha – så blev det lige pludselig også alvor. Tænk, hvis jeg tog fejl ? Det er en stårre operation. Jeg tænkte 5 sek – og så havde jeg en plan. Jeg vil gerne du tager et nyt røntgenbillede, Martin – og ser om den mad, som stod der 12.30 er kommet videre i tarmene. Hvis ikke – så er det lige så godt som kontrastvæske – så ved vi der er en prop. Yes – det var en god plan – og han ville yderligere tage en ny blodprøve. Der er et tal, der stiger, hvis der er en prop.

Jeg skulle lige klare et træningshold – og kunne så køre 1 time senere. På træningsholdet går også en dyrlæge – og hun sagde det samme. Hellere åbne en gang for meget, end en for lidt – så jeg tog af sted fast besluttet. Nu måtte det sgu briste eller bære.

Røntgenbilledet viste der var gået meget lidt mad videre i tarmen – mavesækken var stadig helt fuld. Blodprøven at tallet var steget lidt – ikke kriminelt, men det var stigende.

Så der blev gjort klar til operation. Det ville tage et par timer, så jeg kørte hjem imens og luftede de andre. Jeg var helt tryg – Martin er sej. Også ham der opererede Kayleigh, da hun slugte et stegt ben fra en kotelet, og måtte have det opereret ude af maven. Samme operation her.

Det var godt vi gjorde det. Ingen fremmedlegemer – men en fejllagring af tarmen. Dvs en slags tarmslyng. Den lå højt i bugen, og var klemt sammen, så der ikke kunne komme noget videre. Lige en anelse meget tyndt maveindhold havde måske kunnet passere de sidste dage, men nu var der helt lukket. Derudover havde hun noget arvæv i tarmen – hvad det kommer af, ved han ikke. Der er taget biopsi og sendt til laboratorium. Men måske parasitter – hvilket første blodprøve jo slog ud på. Mærkeligt – for hun har aldrig never ever haft dårlig mave, men vi må se hvad de vender tilbage med.

Da jeg kom retur var hun ved at blive lukket sammen igen – og jeg gik direkte derop, mens han klarede det sidste. Jeg fik vist billeder af arvævet i tarmen osv – og da tarmen var blevet hevet ned rette sted, gik den straks i gang med at arbejde igen.

Hvad der er sket,må guderne vide. Det kan ske f.eks ved en kraftig opkastning, sagde han – men det synes jeg ikke hun har haft. Måske har den ligget sådan altid (?) Og efterhånden fået lukket sig mere og mere ??

Hvordan kan jeg være sikker på, den ikke gør det igen i morgen ?? Det mente han var ret usandsynligt – og han er yderst optimistisk, siger han. Nu skal hun lige på den anden side af operationen og hele op – så kan hun fortsætte sit liv helt som før.

Allerede nu har hun det meget bedre – trods stort indgreb. Som yngre havde hun af og til mavesmerter – stod i buk – hvor man mente det var irritation i mavesækken ( begyndende mavesår ). Hun skiftede foder – og så er det gået i sig selv igen. Der var ikke skyggen af irritation i mavesækken nu – han havde gået det hele igennem. Jeg spekulerer jo lidt i, om den tarm altid har været fejllagret – og måske har rykket lidt rundt.

Trods 15 cm langt sår på maven, adskillige biopsier taget – og åbnet i mavesækken, er Prima mere sulten end set længe. Hun har altid været syg med mad – men nu hugger hun det i sig, og tigger non stop.

Hun har en drift, som siger spar to – og er über sej. Jeg gad nok vide, hvor længe hun har gået med det her on/off. Der har intet været at mærke på hende. Hun leger frådende vildt og skåner på ingen måde sig selv. Hun har spist med god appetit også og maven altid været normal.

Nu må vi se, hvad biopsierne viser – og så skal hun skånes lidt her 7 dages tid, og så er hun frisk igen.

Aslan passede jeg torsdag/fredag. Hans fam er ved at flytte – og går og gør i stand det nye sted, mens alle deres ting er opmagasineret. De lever i en kuffert pt – og når der er håndværkere, mens de ikke er hjemme – kommer han herud. Nu havde jeg ikke set ham en uge – og holy moly, han var blevet radmager. Rygsøjlen var nærmest trekantet at røre ved.

Han spiste dog fint, men virkede mat. Nævnte det selvfølgelig for ejerne. De kontaktede mig så i weeekenden – han havde ændret adfærd, og virkede sur. Nå da ?? dælme atypisk – og vi var enige om han måtte til dyrlægen.

Det kom han – samme Martin, som senere opererede Prima. Han var rystet over hvor tynd Aslan var – og mente han måtte have en tumor. Blodprøven viste forhøjede levertal, for få hvide blodlegemer – og så et par ting til. Aslan skulle indlægges hele følgende dag til grundig undersøgelse, røntgen, scanning osv.

Jeg udbrød spontant – det der er sgu ikke cancer. Det tror jeg ikke på. Det er borrelia eller anaplasmose. For da Casey havde borrelia, var det PRÆCIST det samme blodprøven viste. Passede også med Aslan var sur. Casey var bange – men det går på hjernen.

Så det nævnte de også for Martin – og ja, det var det. Aslan har anaplasmose. Men han var noget alarmeret, fordi han var så tynd.

Vi har så holdt kontakt – og det er svært at få Aslan til at spise i alt det flyttekaos – og det skal han sgu bare. For ellers er der meget at kæmpe med.

Så jeg tilbød at tage ham herhjem. 2 patienter eller 1 – det går nok. Han er vant til at bo her.

Så han rykkede ind i dag – og i skrivende stund har han spist en del mere end en dagsration. Jeg plejer at være ret god til at få hundene til at spise – og det er også lykkedes super godt i dag. Så nu skal den unge mand fedes op. Han havde vaklet på benene dernede – så svag var han. Han har haft problemer med at løfte benet, når han skulle tisse. Men det kunne han her til aften – også ca. 15 gange – så nu går det fremad!!!

Jeg er træt af sygdom. Jeg har haft hele nætter denne uge, hvor jeg ikke har sovet, da jeg ikke kunne slippe Prima – og at holde øje med hende.

Jeg er flad – mest af alt mentalt.

Så nu håber jeg det vender – men det ser det nu ud til. De største drager er nakket – så må vi se, om der dukker flere op.

En lille nyopereret pige <3 Hun har selv været inde og finde legetøj. Kæk.dk