Der sker mange ting lige nu, og jeg hænger på så godt jeg kan.
Forleden morgen gik jeg på stranden med mine 4 hunde. Jah – det er jo også nyt. At kunne have hele flokken med på en tur. De sidste mange år har de været delt op i hold 1 og hold 2. Men det behøver jeg ikke mere. Donna er stadig super frisk, og går gerne med på de lange ture – så nu kommer alle 4 med på morgenturen.
Pt går den til stranden – det er et lidt øde område, og med kæmpe smittepres pt med kennelhoste og noget udefinerbar virus med diare blandt hunde, håber jeg at undgå det, ved at gå tur hvor vi ikke møder andre – eller meget få. Jeg vil ikke have sådan noget stads hjem til hvalpene.
Nå – men vi gik der. Donna har aldrig snor på – og Prima fik også lov at løbe. Prima løber frem/tilbage og ronderer meget, og hun skal jo i form igen,efter at have været drægtig og med nedsat tempo gennem noget tid. Som sagt, ronderer hun altid og afsøger området foran. Pludselig stopper hun så meget brat op, og ser ud som om hun vil knalde ned i en dæk, men løfter så rumpen op og bliver stående med hovedet sænket – lidt a la hyrdemode. Min første tanke er at hun er kommet til skade – så jeg kalder på hende. Hun vender sig og kigger på mig – med forventningsfulde øjne, og bliver stående. Sænker hovedet igen – så er jeg klar over der må ligge noget der. Lidt samme adfærd hun viser på sporet, når hun påviser genstande – bortset fra hun der dækker. Men vi går jo ikke spor – så måske derfor hun bliver stående ? Eller også er det regnvejret ( det vælter ned ) – og en bar mave med 5-6 cm langt yver er nok ikke fristende at få ned i vådt græs.
Jeg går hen til hende – og mellem hendes forben ligger en pung. Jeg samler den op – og den er intakt med kørekort, rejsekort, sygesikringsbevis og alskens andre vigtige ting. Prima stråler af glæde – hun skal have en godbid. Og JA, det får hun!!!!
Mors lille brugshund – som slet ikke er bedt om noget, og det er udenfor “søgekontekst”. Vi har også lavet en del feltsøg, og her hun har så koblet 2 ting sammen – finder genstand, og vælger at påvise som ved sporet, fremfor at indbringe det. Hun er sulten pt – og tilbyder hele tiden alt muligt. Hoppe op på ting, bakke osv – så jeg tror hun også her tilbød adfærd hun kender, for at få en guf.
Det var godt nok vildt at opleve. Jeg gik på nettet, da jeg kom hjem og fandt ejer – og sendte ham en besked over msn. Han kom 1 time senere og hentede sin pung, og var MEGA glad. Han havde en masse godbidder og gode sager med til Prima som tak. Det var en rigtig fin oplevelse.
Hvalpene er kommet ind i stuen – og nu er der plads, så jeg kan tage ordentlige billeder. I soveværelset har mit kamera slet ikke kunnet arbejde,så jeg har måttet bruge mobiltlf. Det huer mig ikke helt. Men der vil løbende nu komme en masse billeder i galleriet for J-kuldet, så det er muligt at lære de enkelte hvalpe at kende på udseeendet og detaljerne.
De har fået fine øjne, de kan høre – og tænderne er også brudt frem. De kom i stuen i går, og i går aftes røg rampen ned, så de kunne komme ud i hvalpegården. Det var bare fuld fart frem og så ud og undersøge det hele. De er godt nok MEGA seje. De er også bare så glade – hver gang jeg går derind, kommer de farende med logrende haler – og det samme med min søn. De er mega sociale.
Jeg havde en sjov oplevelse i dag, hvor jeg klippede negle på dem – for 2. gang. Nøjs, de gror, de negle! Men jeg havde så den største han på skødet, og sad og holdte hans ene forpote i hånden, mens jeg klippede neglene. Jeg blev opmærksom på han stirrede mig lidt op i ansigtet. “nååårh, dygtige dreng, hvor er du go! sagde jeg til ham – og små sludrede videre. Og så begyndte den lille hale bare at logre hele vildt. KÆFT, hvor var det sød – han er 2½ uge, tobak for en skilling – og han responderede på min tale med stor glæde. Jeg holdte så op – så holdte halen også op, men han stirrede fortsat op. Så roste jeg igen – og så startede halen igen. Jamen altså………..det var rørende. Lille ven dog <3
I går blev Årets Hunde, 2019 annonceret fra Dansk Collie Klubs side. 7 Lydighed og rally-lydighedsklasser er repræsenteret, og Årets hund ( og evt 2. og 3. vinder ) findes i hver klasse.
Mine 3 hunde, er alle blev Årets hunde i deres klasser. Hhv Rally Ekspert, Rally Senior og LP2. Fanny, Donna og Prima.
Derudover er Isabella blevet Årets hund i Rally begynder. Hendes søskende Icha og Easy ligger også godt til i den bedste halvdel – Icha er nr. 4 så lige præcis efter vinderrækken.
Derudover er Hera og Rammstein jo blevet Dansk Rally Champions i 2019, så det er et super flot år, vi har haft – igen. Sidste år var også godt – og året inden da…….mener jeg. Generelt går det bare ret godt. Det er 8. gang Donna opnår at blive Årets Hund i sin klasse – hun er virkelig og har altid været – helt fantastisk <3
Det er vemodigt at den tid er slut – efter så mange år på banerne, men nu vil der så blive mere tid til Fanny og Prima. Jeg har aldrig kunnet springe Donna over eller have hende på reservebænken – hun elsker jo at arbejde. Men nu må vi finde andre ting at lave sammen – og ungdommen skal få plads.
Det er fantastisk at have hende lækre børnebørn liggende her – og Primas børn. Den kombi tror jeg rigtig meget på, og planen er også en af tæverne bliver her. Der venter også nogle spændende hjem til flere af hvalpene allerede, og andre spændende er i indledende fase.
En finsk collie-dame var skrevet op ( det var 2 faktisk ), men ombestemte sig, og ville hellere prioritere at få sin tæve parret af Bobby. Den er lige gået i løb i går, så nu kommer der snart spændende besøg fra Finland.
9. februar kommer endnu et spændende besøg fra Finland – det er Pia, som kommer ned og kigger hvalpe. Hun er alias Kennel Lumipilven, og var ejer af en kuldbror til Primas mormor. Nu har hun endnu en han nede fra BH + sine andre collier. Som vist skrevet tidligere er bl.a videoer af hende og hendes Eineri en af grundene til jeg hentede Prima. Pia skal ikke have hvalp, men er nysgerrig og vil gerne se dem. En god veninde og hvalpekøber til Pia mistede sin hund i dec – og hun har nu lagt billet ind på hvalp her, efter Pias anbefaling. Det bliver spændende om det flasker sig således – så kommer der finsk brugshund ud af det i al fald 🙂 Rigtigt spændende er det også nu at lære et finske arbejdscollie-miljø/personer at kende. Det er altid super spændende at lære nyt – og det gør man, når man kommer ind i nyt miljø.
I dag kom der henvendelse fra Polen på hvalp. Jeg skal love for det store udland har fået øje på Lapinetterne. Helst vil jeg jo de bliver i Danmark, så jeg kan følge dem, møde dem og nusse dem lidt en gang imellem. Men det er livlige hunde, så de vil også have godt af at komme ud, hvor de bliver trænet og får brugt hjernen. Så det er en balancegang – og puslespillet går vel op til sidst. Men indtil da vil jeg nyde MINE små pus for vildt. Tiden går alt alt for hurtigt. Nu bliver de 3 uger på søndag.
180 i timen
Uncategorised Posted on Fri, January 10, 2020 19:51:50- Comments(0) https://blog.lapinette.dk/?p=513