Jeg gennemlæste lige sidste blog-indlæg, inden jeg ville skrive dette. Har lige ½ time inden sengetid, og synes jeg ville opdatere. Men HOLD da op, hvor er der sket meget siden…………og det bliver bare ved. Jeg tror bare jeg må konkludere livet lige nu er mega spændende og intenst.

Hver eneste dag har budt på oplevelser, gæster, fester, party og træning. Og så er der haven – hvor alt nu gror og udfolder sig. Det er helt vildt,hvad jeg har derude i år – og alt står bare SÅ godt. Jeg har lært af de ting, der drillede sidste år – og nu kører det bare. 50 tomat-planter er der i år, 3 agurker, 2 kæmpe aubergine – 40 dahlier ca, blå bønner, grønkål, hvidløg……….osv osv. Og hov – jordbær. Hver eftermiddag er der friske jordbær til kaffen, og så er det altså sommer.

Jayme har haft en del playdates. Vi havde 3 dage i træk – dels hvor Dobby var forbi igen. Denne gang havde Anders både ham og familiens anden collie Neville med. De 2 små havde jo en fest, men det var også skønt at se, hvordan Neville og alle mine hunde bare gik og hyggede sig sammen. Jayme var HELT vildt med Neville, og syntes han var SÅ sød og spændende. Det accepterede han super fint – en rigtig god dreng!

Icha var forbi til vask og leg. Hende og Jayme kører også på totalt samme madness-bølge.

Så havde vi en Lapinette-dag på Vestsjælland. Gåtur og pelspleje + kaffe og hygge. Marieanne var så sød at lægge hus til. De fleste deltagere kom fra Vestsjælland og Fyn, så jeg samlede Camilla og Easy op, og så kørte vi derned – eller hedder det over (?) Nå, men fantastisk fin dag. Rigtig skønt at se Jackie igen – det er første gang siden han flyttede hjemmefra. Mega dejlig dreng <3 Jackie, Joy og Jayme havde bare totaler party!

Fra Fyn kom Saphira, og det var STORT. Hende har jeg ikke set, siden hun var 7 mdr – og nu bliver hun snart 6 år. Hvor hun bare ligner mor Dina, og det var utroligt dejligt at se hende og Camilla igen.

Summer kom også, og jeg havde 3 hunde med, så vi var en god håndfuld.

3 dage med playdates – på 4.dagen sov Jayme stort set hele dagen 😀


Saphira – Lapinette´s Graceful and Elegant

Hvad har vi mere lavet ? Jah, undervejs i alt det her begyndte Fanny at drikke en masse vand. Hun pustede og virkede ved siden af sig selv. Hun var i løb i feb. så jeg blev bekymret for livmoderbetændelse og fik tid til scanning. Livmoderen var fin – heller ingen cyster eller andet sjov. Så tog vi den store blodprofil, og hendes levertal var forhøjet. NÅ ?? Det var spooky.

Aftalen var hun skulle have scannet leveret et par dage senere, hvis ikke hun fik det bedre. Det fik hun så – lidt efter lidt. Så det har sandsynligvis været en forgiftning af en slags. Men af hvad ?? Ja, det finder jeg nok aldrig ud af. Hash måske ?? Det er da et bud. Vi går tur mange timer hver dag – og også inde i byområde. Flere hunde her lokalt har faktisk været skæve af at spise hash, så det ligger åbenbart rundt omkring. Men nu har hun det godt, så det er så bare et mysterium.

Så kom Donna i bad – og jeg ordner altid negle,tænder m.m. når de er det. Donna har pæne tænder af sin alder, men uha – pludselig var der betændelse ved den ene store hjørnetand. Jeg kunne presse det op rundt langs tanden. Donna er snart 13 år – og hvad gør man så ? Jeg er IKKE stolt ved narkose i den alder, men der var ingen vej udenom. Mine hunde skal ikke gå med tandpine!!

Jeg ringede op til tanddyreklinikken, for at vende situationen. De ville gerne se Donna næsten morgen, og jeg kunne møde med hende fastende for en sikkerheds skyld – hvis de kunne presse hende ind. Det var de dog ikke sikre på.

Men jo – Jens kiggede på hende, og startede med at rose tænder og tandkød meget. Det så sundt og flot ud. Hjertelyden var også fin – den hjertearytmi jeg vidste var der fra sidste sundhedsundersøgelse hørte han også, men det betød ikke noget ift narkose.

Den store hjørnetand håbede han også hun kunne beholde – men der skulle renses op omkring den. Hun havde en løs tand i overmunden – det vidste jeg godt. Den valgte de at hive ud, nu hun alligevel var i narkose. En knækket tand ditto – og ved røntgen fandt de så en kindtand uden rod. Spooky ting – den blev også hevet ud.

Uh, det var ikke sjovt at hente gamle Donna. Hun kunne ikke bruge sine bagben efter narkosen. De kollapsede under hende. Ellers går og løber hun jo fint, men det var som om nerverne ikke var vågnet der. Resten af dagen bar jeg hende ud/ind/hen til vandskålen osv. Næste morgen var hun sig selv.

Her bagefter er jeg vildt glad for jeg bare VED hendes mund er toptunet og tjekket, og hun i al fald ikke har nogen tandsmerter. Mine hunde har aldrig fået tandrens, for jeg holder selv tænderne og tandsten væk. Men det føles alligevel godt med sådan en tur.

Hun kan snildt blive 2-3 år mere, fik jeg at vide. Uhhh, det håber jeg. Det sagde dyrlægen også med Andrea, men pludselig kom der jo en cancer, så hun “kun” blev 13 1/2. Jeg tror øvelsen er at nyde hver eneste dag – og det gør vi.

Jah, og så er træning bare super skægt pt og vi får lavet en masse. Det er så MEGA fedt at starte det hele op med Jayme. Prima er nået en alder og et erfaringsgrundlag nu, så hun kan begynde at shine. Men vigtigt at skynde sig langsomt – så man ikke forcerer noget. Vi har heller ikke travlt, men synes det er SÅ sjovt lige pt.

Prima er meldt til prøve-prøve nu. Næste uge faktisk – jeg glæder mig.

I Lapinette´s facebook-.gruppe har vi månedens challenge. Der bliver vist noget super spændende og inspirerende hundearbejde – øjs,det er fedt. Jeg skal oppe mig for at følge med – og det har jeg bare SÅ godt af 😀

Både Jazzmin og Joy havde i starten af mdn helt færdig LP1 apport med flot fastholdelse. Min lille blonde søster, var slet ikke lige så interesseret i den apport. Der er mange veje til Rom, og vi har nu prøvet de fleste – for dælme om vi vil stå tilbage for de andre med lidt mørkere hårfarve 😀 Og Weeeeeeeeee, så sker der jo det, som ofte sker – tingene rykker. Nu har vi næsten også en færdig øvelse – mega flot fastholdelse. Mangler bare at sætte det ind i færdigt prøve-set-up.

Prima er ved at være i mål med cirkus-øvelsen – alias excercise 8. Hun arbejder virkelig, virkelig godt pt. Der er flueben ved de fleste LP3 øvelser nu. Så skal der selvfølgelig stabiliseres, varieres osv – men forståelsen er fin.

Der er pt ikke meget at skrive om i News – da det ofte er prøve-resultater. Der er først lige ved at komme i gang med prøverne igen, men Lapinetterne ligger bestemt ikke på den lade side. Der er totalt gang i den.


Jayme – knap 6 mdr gammel