Pfyh, det er varmt. Nu har jeg tændt husets air-con, og venter på temp kommer ned, så jeg kan holde ud at skulle sove.

Men “pfyh” kan også være overskrften i hele taget, på tiden lige nu. Jeg synes der skal kæmpes lidt.

Jeg har pt 8 hunde i huset. Som nogen måske ved, er en af mine hvalpekøbere blevet syg, og er pt igennem et langt forløb. Jeg har de sidste mdr hjulpet lidt hist og pist. Luftet hunde, taget dem til dyrlægen – Molly havde jeg nede og blive steriliseret, idet hun virkede sløv og meget hormonramt. Det var godt hun blev det – der var en del cyster derinde og også begyndende celle-forandringer, hvilket kan man opleve ved megen cyste-dannelse. Nu er det hele heldigvis kommet ud i tide.

Forrige mandag skulle ejer så gennem kæmpe operation, og nu er alle 3 hunde flyttet ind her. Det går fint – de er vant til at være her,og fungerer fint i flokken. Jeg går meget med dem, for så at have ro når vi er hjemme – og jeg runder de 20.000 skridt hver dag. Jeg mærker til tider, jeg ikke er 29 mere 🙂

Det er mange hunde at have – og alle vil gerne nusses, pusses og ligge i arm hver dag. Det skal de også, så det meste af dagen går med dem.

Jeg når også lidt have ind imellem, og de første små 30 kg grøntsager er høstet. Jeg har været selvforsynende med alt grønt siden 1.juli, og pt ryger der også en del i fryseren til vinter.

Det er mega tilfredsstillende, og jeg elsker mine timer i haven.

Donna havde rigtig god effekt af at få tjekket tænder – og konkret fandt de jo en dårlig en, hvor roden var ved at opløse sig. Åbenbart noget man ofte oplever med ret gamle hunde. Den blev trukket ud, og hun er simpelthen blevet så glad – så den må have gjort ondt.

Jeg besluttede at give Casey samme tur – for at forebygge hun skulle risikere at gå rundt pga noget man ikke kan se udefra. Så jeg bestilte tid hos Martin til hende til en tandrens + røntgen af tænderne.

Den del gik fint – der var ingen rødder som lavede mærkelige ting der. Til gengæld var hendes blodprøve inden helt i skoven. Høje værdier et par steder, der indikerer cancer.

Nå for pokker – og mon hendes tumor fra for 1½ år siden nu var i gang igen ? Jeg kunne få hendes gennemtjekket på Landbohøjeskolen, sagde Martin – men det så jeg helt ærligt ingen grund til. I stedet lavede jeg en aftale med Nina, som er et geni med en scanner – for at se om tumor var vokset igen. I så fald vidste jeg jo hvad det var.

Det var den ikke – den var samme str – dvs ca.3 cm. Hm…………ja, det var så mærkeligt. Casey selv udviser ingen symptomer, og er glad og frisk, så det var et tilfældigt fund, der kom noget bag på mig med den blodprøve.

Hvad med lever og nyrer ? spurge jeg. Nej – så ville man se det i blodprøven for dem, og der var værdierne jo normale, var svaret. Jah, det var jo rigtigt nok, men der MÅ jo være cancer et sted, når de værdier er SÅ høje, ikk `?

Joh, det tænkte hun også, og stod med hovedet på skrå lidt – og så fik hun en ide. Det kunne være milten, for det ville man ikke kunne se på de andre værdier – så hun scannede milten. Og yes – der sad det. Milten var mærkelig i formen, der var kalkaflejringer hist og pist, og i den ene ende sad en blodtumor.

Det kan man ikke gøre noget ved – også derfor jeg valgte Landbohøjskolen til mindre formue fra. For ja – så kunne de sige hvor det sad – men man kan ikke gøre noget alligevel.

Nu ved jeg faktisk, hvor det sidder – og måske det sidder flere steder. Det er jo sikkert en metastase fra den oprindelige tumor ( men behøver ikke være det ), men i så fald, kan der jo sidde flere rundt omkring i bughulen.

Så det der kommer til at ske, er at Casey er glad og frisk som nu – lige til hun ikke er, og det kommer til at gå stærkt. Så er det babu af sted og sige farvel. Hvornår det bliver, ved ingen – det kan være der går 2 år, sagde min dyrlæge. Jeg tror hun prøver at lette byrden for mig – google siger mediantiden for levetiden efter den diagnose, er 3 mdr.

Det var primo juli – og vi har nu haft 1 god, glad måned! Casey er 10 år og 2 mdr, og vi skal ikke ud i at prøve at fjerne milten eller andre store operationer. Nu nyder vi den tid vi har – og så glæder jeg mig i øvrigt meget over, det lykkedes et par dygtige dyrlæger at redde hende for 1½ år siden, hvor canceren slog til for første gang.

Donnas søster Sweety var til vask, og jeg fik fornemmelsen af hun ikke havde det helt godt. Svært at forklare – men jeg fornemmede hun havde ondt i munden. Tænderne kunne også trænge til tandrens – men der var “noget mere”, var jeg sikker på – selvom jeg kunne gøre alt ved hende. Jeg foreslog ejer at give hende samme tur til Tanddyreklinikken som Donna lige havde fået – og heldigvis var de med på den. Jeg kørte frem/tilbage, for de har ikke bil.

Det viste sig Sweety havde en rod som Donna – i opløsning, og dertil masser af betændelse under. Den tand blev hevet ud – og Sweety er gået fra at virke gammel og slingrende på bagpartiet, til også at blive mega frisk og langt mere rørig. Hun løber rundt nu. Samme oplevelse jeg havde med Donna – og hvor kan det være svært at se. Det er jo normalt at være lidt vaklende, når man er næsten 13 år, men vupti – nu går de flot. Donna springer selv ud og ind af bilen, når vi skal på ture.

Det har jeg lært meget af – og det var i den kontekst Casey også fik tand-eftersyn. Det er ikke nok, de har pæne tænder uden tandsten – der kan gemme sig grimme ting under tandkødet.

Jeg synes der er meget lige pt. Heldigvis er der også gode oplevelser – en dejlig tur til Sagnlandet Lejre med Marieanne og Joy ( og jeg havde Prima og Jayme med ). Lækker tur med madkurv – og meget flot at se. 2 hvalpe på 7 mdr, som syntes alting var aldeles herligt. De er så fantastisk nysgerrige og ellers totalt uimponerede af alt. En fornøjelse at have med, trods mange mennesker osv

Vi har også rundet Fyn og udstilling, hvilket også var en rigtig god oplevelse. Både resultatmæssigt, men også på alle andre planer. Trine og Erika kiggede forbi, og vi havde nogle rigtigt hyggelige timer sammen.

Jeg får slet ikke trænet så meget,som jeg gerne ville – dels pga manglende tid/overskud – men varmen disse dage gør det bestemt heller ikke mere tillokkende.

I morgen skal jeg dog til indskrivning i sch. klubben. Jayme er nu rykket op på unghundeholdet, og Prima har stadig disp og må gerne træne på B holdet, hvilket ellers kun er for schæfere. Andre racer har ikke adgang, men Prima må godt 🙂 Jeg satser på vi kan komme til færdselsprøven her i efteråret – men det er godt nok svært at nå det hele. Det er som regel LP vi træner, når vi går ud. Vi havde en rigtig god fællestræning med god hundeven sidste uge, som pt stiller i LP3 – og Prima gjorde det virkelig godt. Så det trækker noget med det LP pt.

Nu vil jeg glæde mig til varmen aftager lidt igen!!


2 fine søstre i udstillingsringen som hhv 1. og 2. vinder i hvalpeklasse, tæver.