En lille update herfra. Dagene går lidt med samme trummerum, så det er ikke de store nyheder.

Og så alligevel…………..Kayleigh er nu parret. Det blev hun sidste weekend, så nu går vi i ventens tider.

Jeg skiftede hanhund – i sidste øjeblik. Jeg ville gerne have brugt Huxi ( læs mere om dette på siden med hvalpeplaner ), og fik ham også hjem osv. I den forbindelse fik jeg at vide han i efteråret var blevet medicinsk behandlet for forstørret prostata, men dyrlægen havde sagt det intet betød for han fertilitet. Hm okay…..Jeg er til livrem og seler, så bestilte en tid til at få tjekket hans sæd.

Jeg kunne godt læse mig til medicinen intet betød for sædkvaliteten, men det jeg kunne være nervøs for, var om prostatavæsken så blev produceret som den skulle – ELLER der var opstået et-eller-andet, som betød problemer.

Huxi kom hjem – og mine egne 3 yngste tæver var også i løb. Prima højløbsk 😀 Så den unge mand var totalt oppe og ringe – hoppede over hegn i stuen osv, og var meget forelsket. Det varede lige til vi stod ved dyrlægen – det ville han simpelthen ikke. Kayleigh var med, da hun også skulle progesterontestes. Det havde måske været mere snedigt at tage Prima med, da hans hjerter boblede ud af ørerne ved synet af hende. MEN – jeg har nu været med til at få testet sæd på hanner flere gange, uden der overhovedet var en tæve til stede. Anyway – det fik vi ikke noget ud af.

Skulle jeg så chance den – og lade dem parre og se, hvad der skete ?

Jeg besluttede at det ville jeg ikke. Efter Icha gik tom sidst, har jeg brug for at have lidt kontrol med processen. Så onkel Bobby blev hidkaldt. Føles som en rigtig fin plan B. Ham og Huxi ligner hinanden så meget – både af sind og skind. Bobby er far til Jayme og søskende fra dec. 2019 – og selv om han er næsten 10 år, så har hans libido aldrig fejlet noget.
Gjorde den heller ikke nu – de fik en fin parring midt i morgenmaden 😀 Derudover valgte jeg at inseminere oveni med syntetisk prostatavæske tilsat, da han kvag alder ikke producerer meget af det mere. Det er madpakke for sæden – så uden det lever sæden ikke så længe. Som sagt – livrem og seler.

Men det føles fint med et kuld mere på ham. Han er en vidunderlig hanhund – og søn af verdens bedste Donna <3 Han har kun lavet 2 kuld. 1 hos Kennel Keyloc og 1 hos mig. Jeg er meget tilfreds med det sidste her hos mig – så nu krydser jeg fingre for de får små halvsøskende 🙂

Der er bestilt tid til røntgen til J kuldet i marts – og de skal gå mentalbeskrivelse i maj. Så efter en ualmindelig passiv vinter på hundefronten, kan vi se frem til et forår med lidt mere “gang i”.

Hundene bliver trænede – og vi gå lange ture. Jeg er røget ind i nogle rutiner omkring at gå 10-12 km hver dag, og nu er det ikke til at undvære. Vi får virkelig set Amager fra alle sider og vinkler.

Jeg får også spundet en masse garn og strikket af det – også ganske hyggeligt, men jeg savner bestemt at komme ud og være mere udadvendt og aktiv omkring hundene.

Men nu må det snart vende, tænker jeg…………! I al fald er der nu spændende ting at se frem til her 🙂