Så er 1. dec lige om hjørnet, og jeg fatter ikke helt hvor tiden bliver af. Både i år – men også sådan generelt.
Det har været en SUPER sæson for os i år – hundene og jeg – ude på prøvebanerne. Men vupti – så var sæsonen slut. Sådan et år ræser af sted.
I dag bliver Andrea så 11 år – og Silver blev 10 år d. 11. 11. Hvor søren bliver tiden af ????
Gimli og Honey er omkring 11½ år, Andrea 11, Silver 10 – og Donna 9. Det er en flok gamle hunde, der efterhånden huserer herhjemme.
Jah -og hvordan skete det lige ? Wrrrouummm – så gik tiden.
Gamle hunde er så skønne og mange pointerer de ELSKER gamle hunde. Ja – jeg elsker bestemt også mine gamle hunde. Det er slet ikke det. Honey og Andrea er stadig vældigt friske, med masser af party i rumpetten – og leger gerne vildt og voldsomt med f.eks Fanny. Gimli virker gammel – glad, men gammel.
Jeg må indrømme at der også er noget angst med inde i billedet for mig, for jeg ved at det går den forkerte vej. Deres timeglas er ved at rinde ud – uanset hvordan man vender og drejer det. Der er ingen planlægning mere på deres vegne – ting at træne, mål at nå. Nu skal vi bare have det bedste ud af dagene. Et eller andet sted, er det da deprimerende – eller er det bare mig ???
Gimli hører ikke så godt mere, og det betyder han nogle gange sover meget tungt. Han har forskrækket mig et par gange, hvor jeg troede han lå og var død. F.eks for et par dage siden – jeg havde luftet hold 1, som er de unge. Hjem og aflevere dem, og så af sted med hold 2, der altid står klar. Lige den dag manglede Gimli……….ohhhhhh………….
Kaldte- ingen reaktion. Så gik jeg ind i huset for at lede efter ham – og så bare hans hale der lå på gulvet og stak ud fra badeværelset.
På badeværelset ??? Hvad dælen lavede han der – hjertet røg op i halsen.
Mig hen og kigge – og han var helt væk. Men da jeg ruskede ham, vågnede han op og kiggede forvirret på mig. Pfyh………..
Jeg synes der er mange bekymringer også, når man har sådan en flok gamle hunde. 7-9-13 har Andrea og Honey ikke været syge overhovedet. Jeg håber det varer ved !!!
Jeg kan dog også godt glæde mig over, de har opnået den alder de har. De må have haft det godt.
Jeg går og venter på tæverne kommer i løb. De plejer at følges ad, og konkret er det Fanny jeg venter mest på. Der plejer at gå 8 mdr imellem – og det har vi passeret her primo nov. De har længe virket meget præ-løbetidsagtige, så det er jo nok på trapperne, men tålmodighed er ikke min stærke side.
Jeg er meget spændt på kommende parring, og alt der kan krydses er krydset. Nu må der godt snart ske noget.
Indtil da knokler vi videre med LP3 – som egentlig ikke er så meget knokleri lige nu, men mere fordybelse og ro til detaljer. Jeg tror vi har fået nakket rundt om kegle, apport, spring nu. Den sad der i dag som færdige øvelse – rigtigt flot.
Den er bygget op stille og roligt – der skulle f.eks indlæres stop efter kegle ( hund skal være fri af kegle ). Den sidder nu.
Så har jeg trænet en masse apport, spring, hvor jeg har stået skævt for……….og nu altså sat det sammen. Det gik super – men der skal generaliseres en masse på den. Det er en sårbar en, synes jeg.
I hele taget synes jeg LP3 er blevet en svær en – rigtig mange detaljer der skal styr på – og flere gentagelser.
F.eks er der indkald med stop – men samme stop kommer også her, når hunden kommer retur fra keglen.
Jeg håber at det at vi har nakket den ifm kegle, betyder den også sidder i alm. indkald. Den knoklede jeg meget med, med de andre 3 jeg har trænet LP3 med.
Nå – men vi tager det i små bidder. Fokusøvelserne har været delmomenter i den her – og så sit under gang. Hun har fået en rigtig hurtig og fin sit nu – så fra i morgen varierer jeg med de andre positioner. Så er det lige 2 skridt tilbage i en periode 😀 😀 Jeg kender mine lus på gangen 😀
Men det er SJOVT – og er det egentlig ikke det vigtigste ??
Jeg er stadig ikke helt på dupperne efter sygdom, og er i gang med en masse udredning hos lægen.
Men ugen har budt på mange super overraskelser og gaveafdelingen. F.eks kom Nina forbi med en elektrisk rok Kate Lewis havde bygget til mig. En gave de synes jeg skulle have. Ohhhhhhhhh – man bliver helt mundlam. Jeg har allerede spundet en del på den, og jeg er helt vild med den!! Jeg er SÅ taknemmelig.
Hvalpekøber Winnie kom med en kurv fyldt med gaver – 4 adventsgaver og en til at få varmen med. Det var hendes hjemmelavede julesnaps, som er fantastisk!!!
Jah – og så har min søn fået 2 biografbilletter på sit arbejde – og har inviteret sin mor med.
Selv om det er lidt sejt pt med en del sygdom – både egen og i familien – så er der nu også en masse at glæde sig over!!
Herunder Fanny og Ninas sheltiehvalp Camilo <3 De 2 var topcute sammen. En stor og en lille Dupond 😀 
