De sidste par dage har vi fejret fødselsdage.
I går blev Bassie ( L. Back in Black ) 8 år – og i dag fyldte seneste skud på stammen ( H-kuldet ) 1 år.
Det er rigtig hyggeligt af mange årsager. Sådan en mærkedag medfører ofte man tænker lidt tilbage – og jeg har tænkt på da Bassie blev født, og det er ret vildt det er hele 8 år siden.
Jeg har også tænkt meget på H kuldet, hvis ankomst var så dramatisk. At komme til verden 1 uge for tidligt ved kejsersnit – og veje næsten “ingenting” er hårde odds at lægge ud med.
Men de har klaret den alle sammen – og super fin stil.
Det er vældig spooky at observere at alle 4 hanner i kuldet er blevet kæmpe store. Det var ikke noget jeg ville have gætte på som udgangspunkt. Deres far Nexus er mindre end F kuldets far Bassie. I F kuldet er Liam blevet meget som sin far Bassie ( ligner ham også meget ), mens Aslan er mere spinkel ( nok efter mor ) og Odin bor så i Holland, men var dengang den mindste af de 3.
Alle 4 hanner i Summers 2. kuld er blevet enorme – trods de var så små, da de blev født og Summer er jo en ret lille tæve. Naturens luner er sjove – men der må jo ligge noget bag forældrene, som forstærker hinanden – så det bliver store hvalpe.
Her er Huxi sammen med Fanny – og Fanny er ellers en pænt stor tæve. Men hendes 1 årige lillebror syner jo enorm ved siden af hende. Jeg har målt ham til 61 i stang – og han er den mindste af de 4 brødre.
Som skrevet i forrige indlæg, bor han her i efterårsferien. Det hygger han sig vældig ved – og det gør jeg også 🙂
Hans mor Summer boede her i weekenden, så de havde lige nogle dage sammen også. Sikke en fest. Man skulle ikke tro Summer er en voksen tæve på 5 år – hun leger lige så vildt og tosset som hendes 1 årige søn.
Bobby – som er bror til Summer – var forbi fredag til en gang vask. Han er i fuld pels pt og gudesmuk, efter min absolut ikke objektive mening.
Som man kan se er han meget mørkt shaded – stort set sort i hele “overfrakken”. Huxi bliver lige så mørk – kan man måske ane på hans skulde på billedet herover. Han er allerede meget mørk også hen ad siden.
Molly fra F kuldet er også lige så mørk nu, så det er en ting der ligger i linien. Det er jeg ikke ked af – jeg synes det er SÅ smukt med de meget mørkt shadede.
Torsdag besøgte jeg Dina – og puttede hende og hendes sambo-collie i bad. Utroligt dejligt at se hende. Efter hun har boet her og haft et kuld hvalpe her sammen med mig, så føler jeg mig også meget knyttet til hende.
Haley har også været forbi – jah, i hele taget har der været run på i “fester og gæster” afdelingen 🙂 Det er SÅ hyggeligt.
På søndag skal Fanny og jeg til Fyn, og have en dag sammen med de fynske Lapinetter + en jysk også. Charlie kommer også med. Det bliver stort – ham har jeg ikke set siden han flyttede hjemmefra. Han er så bror til Huxi – og faktisk den største af de 4 brødre. Bliver meget spændende at se ham.
Vi skal over og lege med får – hos Rikke og John. De er først hjemme kl. 13 – så vi har leget deres hal ( de har træningshal til udlejning ) og så mødes vi inden og nørder rally. Så frokost og hundene kan få en pause – og SÅ skal der hyrdes 😀
Jeg glæder mig helt vildt.
Så tiden er vel mest af alt præget af en masse socialt samvær med Lapinettehvalpe/hunde – og deres ejere.
Primo nov starter jeg dog på LP træningshold her på Amager hos Heidi Esbensen. Hun bor lige kort her fra mig, og starter træning om hjørnet. SUPER nemt – og jeg glæder mig vildt. Planen er Fanny skal træne, men når hun kommer i løb ( og skal parres ) så overtager Casey pladsen.
Der står LP3 på programmet for begge piger.
Charlie – kæmpe-brormand. Glæder mig til at se ham søndag.