Så nåede jeg til aftenkaffen i dag.
Foråret begynder at fornemmes om hjørnet, og det påvirker i al fald min energi positivt. Synes jeg når en del hver dag – også på hundefronten.
Fanny og jeg får trænet godt – og det rykker. Det har været godt og rart med en god pause, mens her var hvalpe. jeg har tilmeldt mig træning og kurser hist og pist, hvor jeg ikke har trænet før – i håb om at blive inspireret og motiveret til at træne LP. Der sker et eller andet, når man kommer til hund nr. et-eller-andet i rækkerne. Man har været der før – og har også gået hele vejen og endt med en champion, og VED hvor meget tid og kræfter der skal lægges i det.
Men det har været super – vi træner pt hos Karen Frost, og det er faktisk super motiverende. Vi har også været forbi Trine Rafn til et 3 timers kursus – det var også godt, hvor overraskelsen måske mest var, at vi var langt længere end jeg troede.
Fanny er nu lige blevet 2 år, og jeg mærker tydeligt hvordan modningen nu kommer. Hu fokuserer, trods fremmede omgivelser og hun ELSKER at arbjede – og kan bare blive ved. Kan virkelig mærke nogle Donna-gener i hende nu. Forleden havde hun sågar samme udtryk som Donna, når hun virkelig er på – sådan et helt specielt look. Meget intenst, lidt bøvet – og som om verden kunne falde sammen om ørerne på hende – hun ville ikke se det, kun se mig.
Så det kommer, det kommer. Tålmodighed er en dyd 🙂
Hver lørdag laver jeg status – og filmer de øvelser vi har arbejdet med, for at se det selv udefra. Her er fri ved fod fra i lørdags. Jeg elsker hendes glade hale og tempoet :
I denne kommende weekend, går det helt i hundene.
Marie m. Gaia ( Lapinettes Gotta love the Blues ) har netop bestået sin praktiske eksamen hos Canis – med Gaia, og er dermed færdiguddannet derfra. SÅ imponerende flot!!
Gaia………
Nu skal de så i gang med LP1 prøver og er meldt til flere steder de kommende mdr. Her i weekenden har vi så aftalt at nørde sammen – og hun kommer her til øen, og så skal der trænes igennem både lørdag og søndag. Ihhhh, jeg glæder mig!!
Jah – jeg har da også meldt Fanny til prøver nu – og Donna til i rally.
Flere Lapinetter er meldt til prøver og jeg glæder mig til at følge det hele!!
Jeg må også ud og finde nogle udstillinger, så Ginny kan blive avlsgodkendt – og gerne en mentalbeskrivelse også. Planen er jo hun skal i avl her i huset.
Apropos avl – har jeg opdateret hvalpesiden med planerne for i år. Fanny skal parres i efteråret, og det projekt er jeg meget, meget spændt på.
Og apropos endnu mere avl – besøgte jeg forleden Bobbys 2 døtre hos Marieanne ( Kennel Keyloc ). 2 dejlige, sociale, udadgående hvalpe. Dem glæder jeg mig også til at følge.
Stella …………
……….og Mindi.
H kuldet er stadig små – og jeg følger intenst med i alle de oplevelser, tabte tænder og ulykker de får lavet.
Det går super over hele linien. De er nogle små sejerter på deres hvalpehold og er faldet totalt til i deres nye familier. Det glæder mig så uendelig meget.
Tilmeldingerne til Årets Lapinettedag vælter ind – og vi bliver rigtigt mange i år. Begge de 2 svenskere kommer bl.a. – og hvalpekøbere fra hele DK . Åhhh, jeg glæder mig. Juleaften – go home!!!
Der er bare rigtig meget at glæde sig til hele tiden – skønt!!
Det går også godt med flokken. Honeys øre har der intet været med siden, og det lader også til den lille hævelse af lymfekarrene er gået i sig selv. Det var måske bare en cyste, der var gået hul på eller lign (?) Det er i al fald helt væk nu. Gimli er som han har været de sidste mange år – ingen ændring der. Glad, fro – ikke så hurtig, men ligner sig selv.
Så alt i alt er det nu ikke så ringe igen – og vi er klar til forår!!!
Fuld fart frem!!