Godt nytår derude!!!

Her kom vi fredeligt ind i det nye år. Der blev skudt en del fyrværkeri af – jah, det startede allerede medio dec. sådan set. Men i år har hundene var totalt ligeglade, og det skyldes nok en eneste ting. Gimli har fået betragtelig nedsat hørelse.

Gimli har altid været meget bange for skud, raketter, torden osv – som i virkelig panik-agtig. Var der torden 5 km væk, røg halen mellem benene, han gispede og vadede rastløst rundt. Den sidste tid – et par mdr – har jeg observeret han ikke reagerer, når jeg kalder på ture. Han går altid løs, for han er klassens dydsmønster 🙂 – men han kunne nu stå og kigge ud i luften, egentlig ikke optaget af noget, og alligevel reagerede han ikke. Han hørte heller ikke, når der blev fundet en gufpose frem i køkkenet – og så konkluderede jeg, han nok havde nedsat hørelse. Øjnene er også matte – han har stær vældig udtalt. Han er en gammel dreng!

Men det betød han simpelthen bare sov fra alt i aftes/nat – og så gjorde resten af flokken også. De er ikke bange og har aldrig været det – men når han begyndte at stresse rundt, så vågnede de jo også op og var “på” – nu var der totalt ro – bare deljigt!!

De var også kørt godt trætte efter 3 af de “unge” var med på Ishøj Strand til collie-gåtur, og de resterende fik en god skovtur på 4 km bagefter. Jeg var da også kørt ret træt – hæ – for formiddagsstrandturen på 1 time var jo ikke sprunget over 😀

4 glade hunde på strandtur ( ud af vel 25 collier ). De her 4 havde dog den vildeste fest på det meste af turen. Fra venstre : Summer, Skye, Fanny og Elvis. Summer og Fanny er Lapinetter og mor/datter.

Egentlig bør vel sådan en nytårsdag have en del reflektioner over året der gik osv . Jeg tænker dog ikke så meget over “år” som sådan – der er hele tiden fortløbende processer i gang, og man er forskellige steder i dem.

Det har på nogle planer været et lidt stille år, og igen et eksempel på tingene aldrig går som planlagt 😀 Jeg havde planlagt, det skulle være et år med fokus på lydighedsprøver og en masse træning. Casey var i den grad LP3 klar – og jeg elsker at træne med hende. Derudover beholdte jeg jo Fanny var mig kuld fra dec. 2013 – og hun skulle godt i gang med træningen, så hun kunne blive klar til 2015, når hun var gammel nok. Det sidste mål er opfyldt.

Men hvad der skulle have været Caseys år, satte hendes borrelia/anaplasmose endnu en gang en stopper for. Flere tilbagefald – og nu en hund, som var så mærket af det at hun ændrede adfærd totalt. Min glade hund var væk – hun virkede angst, træt og som om hun “ikke gad mere”. Hun sov det meste af dagen væk, kunne ikke koncentrere sig og valgte verden fra. Havde en snak med dyrlægen – om jeg burde give hende fred. Vi var enige om Casey nok havde en hjerneskade af en slags – og blev enige om at se tiden an. Jeg begyndte så at træne hendes hjerne op igen – bad om en eneste ting pr. dag først – med stor belønning. Det kunne være en twist eller bare sit. Små ting – som så blev til lidt mere osv. Det har taget ½ år, men hun er nu tæt på at være den gamle Casey igen. Glad, vil gerne træne og med fuld turbo som vanligt. Jeg ved dog udemærket hun kan få tilbagefald i morgen igen, og så er vi slået tilbage til 0. Men pt går det rigtig godt.

Fanny er komme kanon i gang med træningen. Vi har ikke trænet så meget lydighed – mere trænet “at træne” 😀 Masser af tricks, masser af shaping – og masser af hverdagslydighed. Hun har et jagt/hyrdegen der siger spar to, så det har været vigtigt for mig at få et super indkald på hende, og en stop knap. Det er lykkedes. Hun er også hamrende god til tricks og færdighedstræning generelt. Hun blev meldt til uoff. færdighedsprøve her i dec. og blev 2. vinder ud af 15 hunde, hvoraf mange er garvede træningshund. Hun er bare sej!! Nu skal det sættes i system med lydigheden – og meget af det kan hun jo godt. Næseprøven er f.eks lige i skabet. Det glæder vi os til.

Men det der skulle have været prøve-år med Casey, blev i stedet hvalpe-år. F kuldet flyttede hjemmefra feb. 2014 – så årets første 2 mdr gik med hvalpe. Alle har fået kanon hjem, og det bliver spændende at følge dem og alle deres gøremål den kommende tid. G-kuldet blev pludselig en realitet. Det var ikke planlagt særlig lang tid i forvejen – men føltes pludselig super rigtigt. Casey ville aldrig komme i avl, og jeg er super glad for mit C kuld. Synes de har så mange fantastiske egenskaber, så synd der ikke kom noget videre derfra. Samtlige tæve-ejere i kuldet stillede deres tæve til rådighed, så jeg kunne få dem drøm opfyldt. Jeg har verdens bedste hvalpekøbere!!!

Det blev Dina – for der var lidt win/win i det. Ejer ville gerne have muligheden for selv at få et kuld på hende, men nu gik tiden og det skulle være nu, hvis ikke hun skulle blive for gammel. Så lavede jeg et kuld nu – har ejer stadig et par år til evt. selv at få et kuld på hende, hvis muligheden kommer. Så det gjorde vi – og G kuldet blev født. 23. juni. Dermed blev juni/juli/august også hevet ud af kalenderen og helliget hvalpe, for jeg tager ingen steder, når her er hvalpe.

Så året har sådan set været et hvalpe-år, og 14 dejlige hvalpe bor nu hist og pist og forsøder tilværelsen for ejerne. 1 i Holland, 1 i Sverige – og så resten i DK. 2 af dem i Jylland og 2 på Fyn, men afstand ingen hindring. De er alle set igen, siden fraflytning 😀

Hvalpe og hvalpekøbere fylder meget – og jeg elsker det miljø vi har!! Masser af snak, hygge, aktiviteter og træning – og kage/kaffe. Det fåes ikke bedre!!

Der er gang i træningen rundt omkring, og nye sportsgrene er kommet til. Mange løber agility og giver den gas der. Det bliver spændende at følge. tesla i Sverige træner rundering – også spændende, og så er vi en del, der stadig giver den gas i lydighed 🙂 Jeg tror der kommer et par spændende år nu.

Lapinetterne har hentet 3 titler i år. Ikke meget ift tidl. – men nu har jeg også selv ligget vældig stille prøvemæssigt – og jeg ved jo, det trækker når kennelmor også selv melder til 🙂 Donna fik dog en BRGPR titel i foråret – den manglede vi. Nu er der fuldt hus, og ikke mere at komme efter.

Summer fik sin Rally Øvede titel og Rammstein fik FP titel – færdselsprøve. Også en ny ting man kan lave med sin collie – meget spændende at følge med i.

Donna stillede til LP3 prøve 2 gange i år, og den ene gang blev hun 1. vinder med 252 points og 1. præmie. Dette efter næsten 1 års pause – hun er en guldert, min lille LP-pige!! 🙂


Men jah , brugsprøven, 2 LP3 prøver og så Fannys færdighedsprøve – det er, hvad jeg har nået i år i den afdeling. Men nu er vi klar til 2015 – og nu skal der ske noget !! 😀

Vi har været til nogle udstillinger, og Lapinetterne har klaret sig flot med fine præmieringer generelt. På 3 internationale udstillinger har BIR baby været en Lapinette og der er givet flotte præmieringer ud over det. Jeg ved der er planer i rækkerne om en del mere udstilling. Jeg joiner nok på et par stk. men 2014 var også året, hvor jeg erfarede at visse ting nok aldrig ændrer sig. Jeg kommer aldrig til at synes det er sjovt eller fedt at udstille. Samværet med hvalpekøberne er til gengæld fedt, og det vil være det som trækker. Selve “showet” er ikke mig.

Nope – giv mig en klikker, en hund og en græsplæne – så synger fuglene 😀 😀

Så ambitionerne for 2015 er en masse træning. Fanny skal i gang, Casey håber jeg holder, så hun også kan være med. Året byder også på et hvalpekuld – jeg forventer at Summer parres i sensommeren. Jeg ved der er mange planer i rækkerne også omkring prøver/træning – og jeg glæder mig til det hele!

Man man kan lægge en masse planer – de holder sjældent 😀 Så måske målet bare er at leve i nuet, få så meget med som muligt og så sørge for hver dag er en fest. Det tror jeg er en god plan 😀

Rigtigt godt nytår derude!!