Det er en kæmpe fornøjelse at få lov at starte en hvalp op igen træningsmæssigt. Hvor bliver man dog klogere og klogere, som tiden går 🙂

Fanny er super sej – og lærer rigtigt hurtigt. Diverse tricks sidder bare, og nu er vi gået i gang med lydigheden også. Hun har allerede et rigtigt fint følge………..og stillingsskift, indkald og “spring” ( kun et bræt ) ved hun også hvad er. Tandvisning er trænet rigtigt meget – for har fulgt meget med i at tænderne er tabt, som de skulle. Har måttet lege noget trækkeleg osv undervejs for at få hevet nogle mælketænder ud.

Det er i øvrigt fint man er så forsigtig med spring og deslige – til Lapinettedagen var hun i hvalpegården og lege med de andre, men da MOR jodlede til en anden hund – så hoppede hun da bare over hegnet – let og elegant. Det er vel 1 m. penge (?)

Nå, derfor passer vi selvfølgelig alligevel på hele tiden.

Lige pt kommer hun med på Caseys Lp3 hold og træner der. Måske nok lidt vel ambitiøst 😀 😀 😀 😀 Men det funker nu ok – vi træner bare “der” hvor vi er – og så deler hun tiden med Donna.

Jeg elsker at træne med hende – det er sjovt at lære hende at kende, eftersom hun jo er et mix af de 2 linier her i huset. Hun minder mest om Donna/Honey synes jeg…………..utroligt fokus hun har.

I hele taget er det en fornøjelse at følge hvalpene – har jo også haft 3 søskende til hvalpetræning, og 2 stk er fortsat.

Modtog denne video af Jonathan, som træner tricks med Aslan……… De har været til træning 9-10 gange i alt her hos mig , og det er Jonathan og Annas første hund – nogen sinde. Det er SÅ SEJT!!!

//www.youtube.com/embed/NNVfHSOcfHI