Synes tiden flyver af sted.
Dina rejste hjem igen i går, efter at have været her 10 dage. Det har været en fornøjelse at have hende her og alle 8 hunde har gået sammen uden problemer overhovedet.
Onsdag/torsdag tog vi turen til Farsø for at få Dina parret. Tirsdag syntes jeg det nærmede sig og for at være sikker på at ramme rigtige tidspunkt var jeg lige forbi Nina for at få taget progesterontest osv. Det er langt at køre, så rart at ramme rigtige dag.
Svaret var så onsdag/torsdag – så jeg gav flokken en lang luftetur om formiddagen og over frokost kørte vi så. Fanny kom med – jeg kunne ikke finde ud af at lade den lille blive hjemme. Jeg er altid lidt pylret med den yngste herhjemme 🙂
Resten af flokken blev passet af min søn + Jeannette/Karin. Så de var i trygge hænder.
Det var en super tur. Vi fik en fin parring allerede onsdag aften og den event blev gentaget torsdag formiddag. Ingen tvivl om det var rette dage – Dina var hot og Emmett meget målrettet.
Fanny havde en fest. For kennellen har for det første en tævehvalp på samme alder pt ( datter af Emmett ) og en sheltiehvalp også. Derudover en han-sheltie som også syntes party er det fedeste, så under aftensmaden var der totalt gang i den. Som at sidde op af en racerbane 😀
Fanny fik også hilst på og tæsket rundt med Vagns boston terriers, og det tog hun også i stiv arm. Faktisk var der ingen betænkeligheder over noget som helst – hun hyggede sig bare. Dina ditto – selv om hun var mest optaget af hormonernes rasen 😀
Jeg var indstillet på at overnatte i bilen – men der var sørme redt op på 1. sal til os. Der skal man op af en hønsestige. Den har jeg prøvet tidl. hvor jeg var meget imponeret over Casey selv gik op/ned. Den kunst gjorde søster Dina hende lige efter. De ER altså seje……….!
I går kom dyrlægen så herhjem og gav herpesvaccine. Det skulle Dina egentlig også have haft i tirsdags, men vi glemte det…………Helt tosset, men der gik nok for meget hyggesnak i den.
I dag kom Odin på besøg. Odin er fra F kuldet og bror til Fanny. Han bor i Holland. Tænk – så blev jeg spurgt om jeg gav kaffe, da de alligevel var her i DK. OM jeg gjorde – stort at se ham igen.
Ih, hvor er han altså bare en dejlig dreng – og meget glad for at se gamle kennelmor igen. Også for at se søster Fanny – de tæskede rundt og legede.
Jeg er simpelthen så glad og taknemmelig over den kontakt jeg har med hvalpekøberne – det er fantastisk at få lov at følge med. Allerede til juli ser jeg Odin igen – der holder vi soigneringsdag for F kuld + dem, som har lyst derudover.
17. maj er der Lapinettedag, og der er brikkerne også ved at falde på plads. Vi har lånt DCH i Roskolde – klubhus + arealer + instruktør 🙂 Vi skal ud og rundere og lave feltsøg. Derudover noget rally + tricks. Slutter med middag som vanligt, hvor alle har en ret med.
Der ser ud til at blive flot tilslutning og jeg GLÆDER mig!!!!
Så ja – der er gang i den pt………..har ikke trænet så meget som ønsket denne uge, men Donna er tilmeldt brugsprøve og Donna/Fanny et par udstillinger, så maj bliver der også gang i.
Herunder Odin og Fanny…………..lykken er en bror/søster!