Jeg har ikke været god til at få opdateret her 🙂
Den seneste tid har jeg været lidt “et andet sted” end hundetræning, tanker om avl og lign. der kunne være interessant at nedfælde her.
Som skrevet er Prima kommet over på en anden kost, der umiddelbart fungerede super godt. Jeg besluttede så at hun KUN fik den – og så holdte vi træningsfri en måned, så billedet ikke blev forstyrret af godbidder. Jeg tænkte at den irritation i maven måske ville kunne hele op, hvis den fik helt fred (?)
Det lader umiddelbart til mine tanker har holdt vand. En måned med kun sit foder – og dåsemad i samme mærke, for dog trods alt at kunne give hende lidt andet også. Hun elsker begge dele. Efter 3 uger med en hund der nu ikke havde kvalme eller ondt, begyndte jeg så at lægge spor ud med hendes foder – og dåsemaden som belønning ved genstandene. Det er små foderpiller, og hun kan rydde en skål på 20 sek – så tænkte det kunne gå på sporet.
Det er gået super fint – hun inhalerer dem bare, og stopper ikke op for at tygge.
De sidste par uger har jeg så hveranden dag trænet lidt lydighed, hvor jeg har afprøvet forskellige godbidder. Flere forskellige slags – og intet af det har givet nogen reaktion. Hun har også fået godbidder hun tidl. reagerede på, så det lader til den irritation nu er helet op, og hun igen tåler alt. FEDT – jeg er super glad for det ikke var en permanent tilstand – men åbenbart noget som opstod og så blev holdt ved lige af forskellige foderemner. Nok ligesom en forstuvet tå – eller ben – at det skal holdes i ro, så det kan hele op. Bliver man ved med at lade hunden gøre, hvad den plejer – så vedligeholder man skaden. Tror det er samme sag her.
Hun har det bedre end i mdr – en totalt glad lille hoppebold med strålende øjne, der hele tiden siger ” Hvad skal vi ? ” Hun er en totalt lille arbejdsbi – jeg er så glad for hende. Hvad jeg så også erfarede under hendes måneds pause, er at hun faktisk helst skal bruges lidt kontinuerligt – det trives hun klart bedst med.
Men flueben ved den udfordring. Der har været mange i år, synes jeg.
Jeg har også været glad for at holde pause – træningsmotivationen var lidt væk. Jeg har nydt i stedet at gå ekstra lange ture i efterårsskoven, spinde garn, strikke – og lave helt andre ting. Det er ikke kun hundene, der trænger til pause af og til – det gør jeg i al fald også.
Nu er batterierne så ved at være ladede op, og jeg begynder at tænke på hvilke ønsker jeg kunne have for 2019.
Planen er Prima skal parres – og måske en af de blå tæver også. Vi må se, hvad vi når.
Prima skal have en færdselsprøve i al fald – og nu har jeg været i tankeboks om hvad vi gør mere overordnet. I år har vi snust til brugsprogrammet og har stillet i en beg B. Vi har også taget en LP1 – lidt i hast, vi har taget nogle rallyprøver og en fp1. Vi har været vidt omkring. Nu er tiden til at vælge retning.
Planen var en beg AB – men ifm man har revideret brugsreglerne, er den prøve fjernet. HULK – det havde jeg glædet mig sådan til, og det jeg har trænet aller allermest i år er spor. Kæft, jeg har brugt meget tid på det, og jeg synes hun er super sej til det. Så hvad så ?
Jeg synes jeg er nødt til at prøve af om vingerne bærer der, så jeg må simpelthen melde mig ind i en brugshundeklub nu. Jeg har været utroligt glad for at træne i belgier-klubben – det har været et boost, som ikke er set bedre i årevis. Det at “høre til” og følges med ligesindede betyder meget mere end man måske lige tror. Ellers har jeg jo zappet rundt blandt hold – lige hos træner A, lidt hos træner B , kurser osv – og det er lidt en ensom færd. Det at tilhøre en “gruppe” har jeg savnet. Vi havde det hos collierne i gamle dage i Albertslund hos Hanne – men jeg har ikke oplevet det siden der heller. Collierne på min hundeskole holder en del sammen, og følges til prøve osv – men det er jeg lidt udenfor, da jeg er træneren. Min plan er at finde et regi, der giver det samme.
Så nu har jeg 3 forskellige klubber jeg vil kontakte. På tirsdag har jeg en halv aftale om at komme ud i den lokale klub her på Amager til en figurant – så skal vi i gang med at prøve at lave bide-arbejde. Det har jeg skubbet lidt, for det er vigtigt for mig det er en SØD figurant, der bygger hunden op – og ikke en macho-fyr. Jeg har hørt mange skidte historier om sidstnævnte slags. Så personlige refererancer var et must. Prima har meget drift – og i leg kan hun også knalde helt op, men hun er samtidig også en meget blød hund, så en dårlig oplevelse kunne være rigtigt skidt. Så det skal der bare være tillid til.
Jytte i Sch. klubben i Vallensbæk har tilbudt jeg kan komme og gå spor med dem om søndagen. Det vil jeg gerne – skal bare lige have egne hold overstået herude, så ser vi om vi kan joine der.
Et par lokale træningsvenner, som også træner IPO har også tilbudt jeg kan komme med – så der viser sig en del muligheder nu. Det er godt.
Så jeg har besluttet at gå videre med det – og der er jo en del grund-lydighed der, som vi så får trænet. En del mere hardcore end LP – f.eks er det et krav at hunden er PÅ, glad og intens. Ellers koster det points – det skal ikke “bare” værre korrekt – men udført villigt, hurtigt og intenst. Det “billede” kan jeg til tider savne lidt, når jeg ser LP, hvor jeg synes det er veget til fordel for flueknpning af detaljer, som får alt meget fokus ift glæde og flow.
Prima vil få trænet forstyrrelser på de hold, og LP2 kan vi så træne op herhjemme selv, som vi gjorde med LP1. Så det er planen for næste år.
Fanny og Casey skal lave rallly. Jeg må se om Fanny kan – håber det tættere samarbejde kan give hende tryghed. Efter vores indbrud her, hvor tyvene har udsat hende for vold i et ellet andet omfang, har hun mistet rigtigt meget tillid til omgivelserne, hvilket har påvirket vores træning helt vildt desværre. Jeg håber hun med tid kan komme over det.
I dag har vi så en træningsaftale med en hundeven her på Amager – og vejret ser ud til at være pragtfuld – me like 🙂
Derudover har Silver rundet et skarpt hjørne – han blev 12 år i søndags. Donna blev 11 i oktober – og Andrea bliver 13 d. 28. nov. Så det er nogle gamle vovser herhjemme efterhånden 🙂
Summer har lige været på ferie her 1 uge, hvor jeg syntes hun gik mere stift end hun plejer. Haltede et par gange en anelse på venstre forben – så ejer Ellyn vandt en tur til dyrlægen, da hun var hentet igen. Ellyn havde også bemærket lidt ugerne op til, men for mig, som ikke ser Summer dagligt, var der stor forskel ift hvordan hun plejer at være.
Hun er tjekket – og det viser sig hun har gigt i venstre forben :/ Æv, æv – men godt at vide, så hun kan få fiskeolie og diverse tilskud, så hun kan holdes fit!
Donna havde også en tur ned her sidst på sommeren, hvor hun blev vakkelvorn bagtil, havde dårlig balance og pludselig virkede meget gammel. Canosan, fiskeolie og daglige rygøvelser har gjort MEGA forskel. Nu virker hun igen som en ung hund – hun hopper ind/ud ad bilen i fuld fart, løber og leger – og kan lave twist og spin i fuld fart, hvor hun mistede balancen tidligere. Bare man VED det, kan man hjælpe dem meget.
Silver – 12 år