I går blev det så – ifølge den norske dyrlæge, som havde taget blodprøve på Trixie ( og kigget på cellekerner også ). Efter en del stress omkring et progesterontal på 23 ( her gik jeg i panik – efter 20 er tæven sådan set færdig ifølge de danske målinger, men de kører så med andre enheder i Norge ), var det nu tid til parring. Det var det så ikke helt, viste det sig…………men ok, hellere for tidligt, end for sent!
Jeg HADER at flyve – jeg ser døden i øjnene hver gang, men nogle gange må man stirre stift på målet, og tage et gevaldigt tag i sig selv. Det gjorde jeg – og selvfølgelig faldt flyet så heller ikke ned denne gang. Pfyha……….!
Fly til Arlanda, eksprestog til Stockholms central – og så metro videre. Så landede jeg i et lækkert område i udkanten af Stockholm, og blev samlet op af Texas ejer Monica. Kort tur – så var vi hjemme hos hende, og blev modtaget af 3 dejlige, glade hunde. Åha – jeg blev fluks forelsket. Texas minder mig faktisk om Simson ( farfar til C´erne – og en af yndlingsvovserne over alle ). Stor, glad dreng – livlig, glad uddeler af møsser – og ville meget gerne kontakt. Mor og søster lige så dejlige – og søster ligner sørme godt nok Donna en del i sit udtryk. Meget, meget sjovt at se – hun er større, og ligner derfor også Smilla…………sådan en sjov blanding af Donna/Smilla – så jeg havde det som om jeg kendte hende. Deres mor ligeledes lækker hund……….Alle forhåbninger indfriet til fulde!!
Kort efter ankom Tom med Trixie – og de havde allerede været der dagen før og hilse på – så der gik ikke mange sek. så kom Trixie glad stormende op af alle trapperne. Hejaaaaaaa – her kommer jeg 😀 Hun er en totalt glad i låget hund 🙂
Først oppe på terassen spottede hun mig – og hun har ikke set mig i 1½ år. Nøj, hun blev glad – hylede og skreg og kunne nærmest ikke være i sin krop. Nååårh, lille pige altså <3
Efter en kort snak tjekkede jeg hende så lige og gjorde hende klar med hårelastikker om bukserne m.m. Jeg syntes ikke hun virkede helt klar – for mig så det ud til der ville være 1-2 dage til hun toppede. Det viste sig at være rigtigt – begge hunde ville meget gerne, men det gjorde ondt på hende……..hun var simpelthen ikke udvidet nok endnu.
Så det blev udsat – og vi fik lækker frokost og snakken gik bare……….3 mand sad på en terasse – 1 dansker, 1 svensker og en nordmand………….hvad skete så ? JOW, de drak kaffe – meget og havde det SÅ hyggeligt 😀
Om eftermiddagen måtte Tom og Trixie til dyrlægen – og jeg tog med. Der er regler omkring at en hund der skal over grænsen til Norge, skal have ormekur 24 timer + inden, så det måtte klares.
Tilbage igen – og så blev der snakket træningsmetoder, trænet hunde – og udvekslet en masse fif. Super sejt altså!! Dælme nogle dejlige hunde, Monica har!!!
Fik da lige lov at træne lidt med søster USA – og hun syntes det var helt fint at gå fri ved fod med mig……….som at kigge ned på Smilla. SÅ sjovt!!
Vi prøvede parring igen sidst på dagen, inden jeg måtte retur til DK – og Trixie var mere klar denne gang – men stadig ikke nok. Så Tom og Monica måtte klare sig uden mig i dag – for jeg måtte hjem og passe hunde og søn. Det gjorde de så også – så dejlige sms´er fra Sverige i dag – og lang mail med udførlig beskrivelse. Nu skal vi “bare” vente 61 dage……….hæ………..eller i første omgang nogle uger, for at få vished om planen er lykkedes og Trixie venter hvalpe.
Dermed er del 1 af interskandinavisk samarbejde overstået og dette vellykket. Næste step er når hun nærmer sig fødsel – 1-2 uger før. Så kører Tom hende til Danmark- og så får hun hvalpene hos mig. Han er bortrejst de første 3 uger efter fødsel – så vigtigt hun falder godt til her, inden hun skal føde. Men i første omgang må vi krydse fingre for at hun bliver drægtig. Jeg tror Tom har besluttet sig for at scanne- jeg er ikke ubetinget fan af at scanne, men jeg er også så heldig jeg har en dyrlæge der er rigtig god til at palpere. Selvfølgelig skal der være vished for der er hvalpe, inden hun køres til DK – så jeg vil tro hun bliver scannet.
Næste step er herpesvaccine – som man ikke bruger meget i Norge, og Tom blev frarådet hos din dyrlæge. HÆ – så ringede jeg til en anden dyreklinik deroppe, og fik dem til at bestille det hjem. Efter at have mistet et kuld pga af herpes, er jeg blevet ret rødhåret omkring at det bare skal være i orden.
Se lige en dejlig flok her………….hold nu op, jeg håber der kommer nogle dejlige hvalpe ud af det møde – og i særdeleshed en lækker tæve til mig selv. 
Søster USA til venstre, Texas i midten – og deres mor Titti til højre.
