Det er ved at være noget tid siden update.

udover pæn travlhed har udbyderen af denne hjemmeside også drillet. Så kunne jeg ikke komme ind i galleriet- for min internet explore skulle enten opdateres, eller en anden browser hentes ned. Godt så – så hentede jeg google chrome – men bum, den kan man ikke bruge til at opdatere siderne med – til gengæld fungerer galleriet hamrende godt 🙂

Hæ – besværligt!

Nå, men hvad har vi så lavet siden sidst ? Rigtig mange ting – så umuligt at få det hele med. Men koden er knækket med Donnas udlagte apporter. Spørgsmålet er så om det kan omkodes – men indtil videre er der ret god succesrate.

Til Johannatræning lavede vi et forsøg. Jeg havde selv en fornemmelse af, at det pressede Donna at skulle løbe væk fra mig. Hun kan fint herhjemme og på sine vante træningspladser. Johanna havde samme fornemmelse – og nu blev hendes hund Soda dækket af vel ca. 5 m fra den apport Donna skulle hente. Det pres var for stort – Donna blev stående. Så blev Soda rykket væk – og da hun var ca. 10 m hentede Donna apporten – men kiggede efter Soda hele vejen derud. 2. gang var hun tryg og hentede den.

Så varierede vi ved at lave en alm klasse 2 apportøvelse – men stadig med pres.

Endte med at blive helt fornuftigt – og helt klart er Donnas uvilje til at hente en apport, sammenhængende med hun føler sig for sårbar ift andre hunde. Til sidste prøve blev hun sendt mod teltene, hvor der sad masser af hunde – det var for meget.

Det er også derfor hun har taget forkert til tider. Igen : Herhjemme sidder den lige i kassen. MEN – sendes hun ud til en, hvor der er pres – så vælger hun at tage den anden med mindre pres. Totalt aha-oplevelse, og vildt tydeligt ved vores forsøg.

Ingen tvivl om at det overfald for år tilbage har sat sine spor.

Derudover er hun blevet MEGET mere opsøgende ift andre hunde. Hun kan stå og logre og filme med andre hunde ude nu – fremmede hunde – og har haft rigtige fine hyggestunder med flere hunde. Det er rigtig, rigtig godt.

Til selvtræning herude – vi kører det hver onsdag, hvor mine kursister kan komme som de vil – har jeg de sidste gange arbejdet med dette her. Med stor succes. Sendt Donna i feltet, hvor Luna ( sort labrador ) lavede frem/tilbagespring lige bagved og lign.

Også de udlagte apporter, hvor Rene/Luna – og Rikke/Ollie bare stod med deres hunde i snor. Fin succes. Spørgsmålet er, om det er muligt at generalisere så meget på dette – at en række telte og måske 20 hunde der sidder på sidelinjen kan overskues for hende.

Det vil vise sig. Men bottomline – hun kan øvelsen, men hendes utryghed ved andre hunde er årsagen til hun vælger forkert/fra.

Bassies ( og Albas ) 4 hvalpe stortrives. De har alle fire fordoblet fødselsvægten første uge – og mere til. Dejligt det går så godt – og det er utroligt spændende, at følge det så tæt. Jeg må få lavet en side med “Bassies hvalpe”.

Gimli blev 8 år her d. 5. juni. Noget af en bedrift. Han har haft virkelig fæle nedture med sin spondylose og vinteren her var lang og streng for ham. Men lige nu jodler han rundt og er så glad. Totalt lækkert – og 8 år……det havde jeg nok ikke forventet der for 4 år siden, hvor han fik det påvist.

Lidt malurt i bægeret er dog, at Emilie´s ( som har Bianca fra E-kuldet ) første collie Joey – også lige har fået det konstateret. Han havde haltet, fortalte hun – og virkede ikke glad. Mindre tolerant ift Bianca – og så var jeg ude for at skulle vaske ham. Han var ikke på dupperne – det var tydeligt, så vi tog det lidt gelinde. Jeg ville så tjekke forpoterne – hvor Emilie mente han havde ondt. Nåede dårligt at løfte den første, før han pev og hakkede ud efter mig. Oki – var det den pote ?? Det var Emilie ikke helt sikker på – så jeg tjekkede den anden også. Han hakkede ikke ud – men trak sig tydeligt. Det gjorde ondt. Tjekkede bagben også – og samme reaktion det det ene af dem. Hmmmm………..så ud fra det gættede jeg jo på ryggen.

Joey blev kastreret i mandags – og jeg var chauffør. Da han alligevel var i narkose fik vi Nina til at tage et billede af ryggen – og desværre havde vi ret. Det var spondylose 🙁

Men godt vi ved det – så kan han få nogle gode tilskud, som faktisk hjælper en del.

Men han var ved dyrlægen, havde vi 4 timer at slå ihjel – så vi havde Bianca og Donna med også. Vi gik en god tur i Karlstrup Kalkgrav – og spiste frokost på pizzeria på gågaden i Ølby – hvor vi kunne sidde ude. Kanon socialisering for Bianca – og begge piger fik hilst på en masse mennesker. Jeg fik taget en masse billeder, som ryger i galleriet lige om snart 🙂 Vandet og himlen har en helt speciel farve dernede………..SÅ lækkert!!

Den sidste tid ( ca. 14 dage ) har jeg bemærket Caseys øjne ligesom blev lidt mere slørede. Og da jeg tog hende ud i solskin var det meget tydeligt. 2 klatter – som om der var dug på indersiden af hornhinden. Google er en ven i nøden – og det tog et klask og et skrig at konstatere at det eneste det kunne være – er cornea dystrofi. I sig selv harmløst, men KAN være indikator på der er noget med skjoldbruskkirtlen eller sukkersyge evt.

Når nu man ved hun er hårdt ramt af borrelia, og det desværre KAN have grimme side-effekter – f.eks leverskader m.m. – så blev jeg lidt bekymret. Det faldt sammen med hendes seneste borrelia/anasplasmose anfald også – vi er først for nylig færdige med 28 dages kur mod dette. Undervejs i dette forløb kom dette så.

Godt så – så torsdag rundede jeg også lige Nina og fik lavet en blodprøve, for at kende hendes værdier på skjoldbruskkirtlen – og så bad jeg om at få tjekket titerne ved samme lejlighed. Hun gisper lidt mere end de andre hunde – hvilket har været første symptom ved hendes borrelia-ture – men udover denne gispen pt er der intet at bemærke. Hun har det fint……….men livrem og seler. Jeg har fået SÅ meget respekt for det sk…….borrelia/anasplasmose.

Blodprøven viste heldigvis alt fint – og nu…….3 dage efter, kan jeg se plamagerne er ved at forsvinde (?) Hvad dælen der mon har forårsaget det vides ikke. Håber dog det forsvinder – det var sådan et mærkeligt zombi-blik hun havde,da det var værst.