Så er jeg landet……….med morgenkaffen, og pt kører jeg på kop nr. 2 🙂 Jeg skulle have været til Næstved i dag og vaske Dina og Gandhi, som fælder helt vildt – men jeg har været nødt til at flytte det til torsdag. Jeg er bare FOR flad……….denne weekend har trukket tænder ud, men jeg er tilfreds 😀 Det har været en super weekend på rigtigt mange planer.
Bassie flyttede ind fredag kl. 11.00 – så skulle han på lang weekend, mens hans ejer + kæreste skulle på weekend i Jylland. Det er stående aftale – mit hjem er Bassies hjem nr. 2 – og han føler sig også totalt hjemme her. Jodler bare ind ” Hey gutter – what´s up ??” . Jeg elsker den dreng og nyder at have ham her!
En time senere kom Summer – hun havde booked sig ind for længe siden til et døgns pasning. Hun bor her også jævnligt ifm hendes ejers øvrige aktiviteter, og det er super duper. Hun er også totalt en del af flokken og føler sig hjemme her. Eftersom Summer skal have et kuld hvalpe her i 2014 – så er det bare rigtig, rigtig godt, at hun jævnligt passes her og føler sig hjemme.
Da jeg erfarede der var udstilling i Køge, og Madonna var meldt til – så meldte jeg også Summer til, så Lone og jeg kunne have en hyggelig dag sammen. Donna er ikke helt i pels endnu, ellers var hun også blevet meldt til. Resultaterne står på News-siden. Det gik rigtig, rigtig godt. Herligt……….
Det er så den ene side af sagen – den anden er, at det faktisk var rigtig hyggeligt at være på udstilling. Jeg synes jeg har så mange kedelige oplevelser i bagagen med udstillinger, og den seneste var bestemt ikke hyggelig. Men jeg hyggede mig bravt lørdag!! Stor ros til alle for det – for ingen tvivl om der blev gjort en stor indsats for det. Jeg kom lidt sent, fordi jeg hang 30 min. i kø på motorvejen, grundet vejarbejde. Min hvalpekøber var der i god tid – og havde stillet sine ting hen ved ringen. Flere havde været henne og hilse på og tale med hende – hvor ER det super! Skide godt! TAK for det.
Jeg fik også snakket med en masse – og som sagt – det var hyggeligt!
Hjem igen med et træt Summer – og vi var vel hjemme 16.30. Så ud med hele den store flok på 8 hunde og gå en god tur. Vi gik en lang, hyggelig tur på stranden – og vel hjemme igen skulle der tømmes udstillingsbil, og pakkes LP/rallybil. Teltet havde jeg ladet stå dernede……….
Det telt blev jeg glad for. Hold da fast, en regnvejrsdag i går. Meget, meget spændende dag – for rigtigt mange af mine kursister herude fra hundeskolen var meldt til – flere af mine hvalpe, og uhhhhh – jeg skulle se det hele og støtte/hjælpe, hvor jeg kunne. Mine egne 2 piger, var også tilmeldt LP3.
Startede med 2 gange fællesøvelser lige efter hinanden – så det var noget med at have en hund i bilen, og så ned og bytte ud. Casey først – sad som et søm – og lå som et søm. Desværre nåede hun lige at få sat sig halvt op og ned igen 5 sek. efter afdækning – så 0. Hun er helt stabil, når jeg går i skjul – og lå flot der, men det er den der rumraket hun har i rø…., der gør hun lige er noget ivrig af og til. Det tog 1/4 sek at logre og lave det lille badutspring – men dommer ser alt 😀
Nå – “Bliv” – og så jodlede 7 førere ud bag teltet. Man står jo der i ca. 100 år føles det som, og efter 3 min. skete det, som er mit mareridt. Man hørte GRRRRRRRR VUF og 2 hunde, der toppedes på den anden side. SHIT – jeg hader at stå og ikke vide, hvad der sker. Så lød dommers stemme – værsgo og kom frem. Jeg røg frem – for hvad nu ??? Casey lå som nr. 3 fra venstre. Yderste hund fra venstre ( han ) havde opsøgt hund nr. 2 fra venstre – en belgier – og den havde sagt yderst effektivt fra, hvilket så var det man havde hørt. Casey havde rejst sig op, idet det skete – det var nok for sårbart at blive i dæk i den situation, men stod bare på stedet og stirrede ufravendt på teltet og efter mor. Flot!! Er jeg glad for. Hun virkede ikke trykket, og hun havde heller ikke følt anledning til at blande sig. Stod bare og ventede. Det er jeg meget tilfreds med.
Resten af hendes program var utroligt lærerigt. Vi fik 4 nuller – men det var ikke fordi det var håbløst. Det var hendes ivrighed, som gjorde det – hvilket også var hvad jeg havde forventet. F.eks knaldapportede/sprang hun i springapport – jeps, en øvelse der virkelig skal trænes RO på, hvad vi slet ikke har kunnet gøre, grundet hendes sygdom en måned. Det var = 0
Men der var virkelig også fede oplevelser. Jeg havde hende jo med i ringen sidste år, hvor hun var højløbsk, og hun var sløv, ugidelig og GRRRR at have med. Dernæst til Landskonkurrence, hvor hun gik super og blev 2. vinder. Men vi har ikke mere end 4-5 prøver i bagagen, så ikke megen prøveerfaring. I går var hun sig selv. Totalt i tempo 220, høj hale og skinnende øjne. Kæft, hun var på – helt vildt!! Vi har tidl. kæmpet meget med Fri ved fod – hun syntes det var kedeligt. Hun gik FLOT i går – totalt på, høj logrende hale – og mistede ikke fokus et øjeblik. Hun flagrede i et par vendinger og havde et par pladser lidt for langt fremme – men følget var sgu genialt. 8 fik hun. Det var en svær FVF – udfordrende program, men hun gik FLOT! Jeg er vildt glad for, at vi har fået has på denne øvelse – det var vores kæmpe udfordring i 2012. Jeg ændrede belønningsstrategi – belønnede på hendes drift i stedet, og voila – nu går hun super!
Hendes felt var sublimt. Hun elsker det felt – og det kostede da også 0 i udlagte apporter, der hun spottede det – og jodlede af sted i den retning. Jeg fik heldigvis stoppet hende, inden hun kom ind i det.
Selve feltet var virkelig flot. “Fremad” – og så er det nærmest tigerspring frem og så fuld galop derud. Man skal være hurtig med sit “stå” så hun ikke jodler igennem, men det lykkedes – og så “dæk” 1/4 sek. efter – så forsvinder benene bare under hende. Ikke noget med at lægge sig stille og roligt ned i dæk – det siger SMÆK.
En træner kaldte hende på et tidspunkt for en “border collie med turbo” – hæ, jow…….jeg har ofte kaldt hendes mor for min border collie-collie – og Casey er hurtigere end det, så der er sgu knald på. Men det er så også vores problem – for det er godt nok svært at styre al den energi til tider.
Som forventet gøede hun i stillingsskift. 2 * vov ved hvert skift – men hun tog skiftene. Dog tager det der gøeri noget af hendes fokus ( hunde og mænd kan ikke lave 2 ting på en gang ) – så hun sjuskede fra hhv dæk/sit til stå – og rykkede lidt frem. Kræ! Men koden der er at få hende til at holde op med at gø, så hun kan koncentrere sig.
Helhed var 9 : Herligt samarbejde. Arbejdsivrig hund som får formidabel støtte af fra fører. Lidt mere præc. og sikkerhed mangler i enkelte øvelser på dagen.
Så vi er godt på vej………..trods 4 nuller. Nu skal der knokles, og så stiller vi igen om et par mdr.
Da Donna skulle op, åbnede himlen sig. Hold kæft, en timing altså 😀 Jeg hader at sjokke rundt i regn – og det gør Donna også 🙂 Alligevel arbejdede hun bare så flot for mig. Flere 10-taller – f.eks i indkald m. stå – hvor der blev klappet. Den sad bare lige i skabet. Flot FVF – og i hele taget mange flotte ting. Også et OK felt, med 1 ekstra kommando + “stepper lidt ved afslutning” – men 8,5.
Regnen påvirkede hende dog, så der var 10 % mindre HURRA ift sidste prøve, men hun var bestemt glad og på. Begge hunde mistede sit i positioner under gang. Den kører perfekt til træning/herhjemme hver gang – så den må vi have ud og træne under pres.
0 i udlagte apporter – hvilket nager mig. Det må være noget jeg gør. Det KAN ikke være andet, og hvad F……..er det ??? Vi fik at vide i starten, at alle hunde skulle sendes til venstre. Super…………og så er man jo en fiffig rad, når kræet nu brændte den sidst. Så jeg nuppede Donna over på anden græsplæne og Jeannette med – og så tog vi lige 3 * øvelsen, hvor den blev lagt ud til venstre. Ingen slinger i valsen – selv om det var HØJT græs, og apporten meget svær at se, og hun måtte søge efter den derude – løb hun direkte ud til venstre og fandt den – alle gangene.
Til prøven havde vi perfekt følge til kegle – og jeg går ud – og kommandarer til venstre. Donna bliver stående – og kigger bare på mig. Jeg kommanderer igen……..og så løber hun et par skridt mod mig (???????). Virker usikker – hun har endt ikke vendt sig og kigget efter apporten.
Jeg ikke forstå!!! Herhjemme/til træning har den længe kørt fint – så hvad sker der ? Kommer jeg måske til at kommandere lidt for hårdt (?) Synes jeg ikke, men altså………gør jeg noget anderledes ? Eller er det simpelthen presset ved at skulle løbe ud mod alle teltene ?
Summa summarum – jeg er ved at være træt af at være “lige ved og næsten” – og have en hund der går fantastisk. Sikke meget ros vi får, hver gang – og så brænder hun lige den ene øvelse. Hun kan den hjemme, men så altså ikke ude. Der må sættes noget pres på hjemme så. Jeg har været rigtig god til at køre rundt og lægge feltet ud forskellige steder – og det tog hun også i går. Nu må jeg gøre det samme med apporterne. P pladsen ved det lokale center og lign. befærdede steder.
224 points – og 6 points fra 1.præmie – med 0 i de udlagte apporter. Resten er super………..Donna altså!! 🙂
9½ i helhed : Herligt samarbejde. Arbejdsivrig hund som får optimal støtte fra fører. En fornøjelse at se på.
Så jeg siger lige til mig selv – vi ER altså gode 🙂 Jeg indrømmer blankt, at det nager, når sådan en ting spøger. Desværre lidt for god til at fokusere på, hvad IKKE gik, fremfor hvad gik. Donna gik resten SUPER flot ( husk det, Nette!!) – og nu må vi bare lægge os i selen der. Hun har jo kunnet – fik sågar 10 sidste år. Den er slet og ret blevet forhekset! Det må vi havde brudt!
Smilla og Summer debuterede i hhv rally og LP1. Begge gik flot – Smilla fik 1. rallypind og blev 2. vinder. Summer gik flot program – men rejste sig efter 40 sek. i dæk – og løb ud til Ellyn. Var hun bare blevet siddende – men nu blev det 0. Alligevel 141 flotte points. Hun plejer at være helt dækfast – men var måske også påvirket af megavådt græs og regnvejr. Den er der næste gang!!
Mine kursister klarede sig også flot – og jeg er vildt stolt. Rikke/BC Ollie fik 194 i LP2 og 3. vinder. 1. og 2. vinder i LP1 var også herfra – hhv Annika og Rene med fine 1. præmier.
1. vinder i rally begynder var Lone og collie Bliss – lille, unge Bliss på 15-16 mdr – med 96 points. Kæft, hvor gik hun flot. Så lækkert at se på! Smilla 2. vinder – også flot at se på, men idet Birgitte tøver mellem 2 skilte, sætter hun sig lige – og det bliver ikke lavet om. Minus 10 – og alligevel 87 points. Rigtig flot – og 2.vinder.
Bliss bror Riki – ung hanhund med knald på – fik også en pind med 80 points.
Derudover flere flotte præstationer, men med enkelt 0 eller lign. – som gjorde pointene ikke røg helt i top – men der kan ske meget på dagen også, og for de fleste var det allerførste gang de var oppe i deres klasse. Jeg synes det er rigtig flot klaret!!!
Jeg glæder mig til enorme mængder af kage til aftenens træning – og indtil da skal jeg slappe af. Kan mærke det har være liiiige det mest overvældende ift mit stress, så der skal lige slåes bak et par dage nu. Men det har været utrolig fantastisk, intenst – og bare fedt!!