Det var ret specielt i morges at stå op til en kæmpe dyne af sne………..og stadig faldt der en masse. Wow – hvor smukt!!
Også lidt besværligt – og koldt, men vi ( 6 store hunde og jeg ) havde den mest pragtfulde gåtur i skoven i morges + totalt ræsen rundt på fodboldbanen. De bliver som hvalpe igen – total turbo. Selv Gimli gav den gas!
Så ventede 3 timer på træningspladsen – med hvalpe + 2 LP1 hold. Det var en noget kold fornøjelse – men bestemt en fornøjelse. Der sker virkelig noget over hele linien!
Undervejs har jeg indsat ½ times pause – oprindeligt tiltænkt lige at sluge en madpakke – men nu er det smart at suse hjem og lukke Donna ind til hvalpene, fodre af – og så af sted igen. Synes 3 timer er for længe at være væk – så det er i stedet 1½ – hjemme – og så 1 time igen.
I går havde jeg LP2 holdet – og da der var en del afbud, hev jeg Casey med. Så kunne hun være med lidt – og så træne selv bagefter. Tror da lige hun har savnet at træne her under vores barselsorlov – der var totalt knald på, og hun arbejdede som en drøm. Indkald med stå – lige i skabet. Sikke en fart hun har……..og feltet. Wow!
Nu må vi ud og gøre noget ved det. Hun har helt klart brug for at blive brugt.
Hvalpene stor-trives!!
Det går simpelthen så stærkt – de er blevet 3 uger i dag, og nu skal der ske noget. For 3-4 dage siden, åbnede jeg for første gang låget til hvalpekassen, så de kunne kravle ned og bruge hele hvalpegården. Den ene tæve tæskede bare ud………….wrooooooooum. Så tæskede hun ind igen…………og ud………..og ind……..helt tydeligt det bare var hamrende skægt at kravle ind/ud 🙂 Så myldrede de ellers alle ud, og så gik der lige lidt tid med at stå fast på det linoleumsgulv, jeg har i bunden ( for at beskytte mit trægulv ).
Men det gik jo stærkt – og allerede i dag hang de ud af lågen i hvalpegården og vil med mig 🙂
De spiser selv – og de spiser godt. Der bliver kørt noget ned!!
De er blevet vejet i dag – og de er bestemt rigtig godt med. Faktisk det kuld der har haft højest gennemsnitlig vægt hidtil. Håber de moderer sig lidt. Har siddet og kigget på vægtangivelser af tidl. kuld i dag – storebror Bobby vejede over 6 kilo, da han var 8 uger gammel – det er en pæn kampvægt, men de små her er også godt på vej til at kunne nå derop 🙂
De er begyndt at lege en del sammen nu – og der bliver knurret godt igennem jævnligt. De er meeeeeeeeeeget farlige, synes de selv 🙂
De er bare SÅ dejlige og jeg nyder det bare så meget!
Smider billeder ind i galleriet igen nu.