Jeg er ikke god til at få opdateret – indrømmer det blankt!
Nå, men……….I går startede efterårsholdene hos Johanna. Casey og Donna er meldt til. Vi har så også gået på sommerhold – så forskellen er den samme 
Men – for ca. 14 dage siden lavede jeg jo en plan for Donna, omkring fremadsendelse – hvor hun bøffede et felt totalt med forstyrrelser hos netop Johanna. Erkendte at jeg nok havde svigtet den øvelse vældig meget, til fordel for udlagte apporter og indkald med stå – og lavede en plan.
I går var der så Johanna-træning igen, hvor der var et nyt felt – lå nyt, lidt atypisk sted. Nemlig nede i hjørnet, hvor folk gerne står med deres hunde og venter, eller hunde er bundet af. Derudover var der sat hegnspæle op omkring, med flagrende kantbånd bundet imellem…… I træerne bag var der også hængt flagrende kantbånd op, så nu var det sandhedens time.
Jeg var ikke nået til dette kriterie i min træning – med så voldsomme forstyrrelser, men det værste der kunne ske ( som Johanna sagde ), var at det så bare ikke gik. Intet ødelagt.
Resultat – Donna tæskede af sted i galop, 5 m før satte hun i trav – og landede lige i feltet. Ingen slinger i valsen. YES!!!
Bagefter nuppede vi en gang til, hvor Johanna tog opstilling med hendes border collie Soda bag feltet, så Donna skulle løbe mod dem. No problem!!
Jeg har også kunnet mærke under vores træning herhjemme, at hun blev mere sikker og fik mere fart på. Faktisk er hun totalt tændt nu. Johanna fortalte, at da jeg afgav kommando, stejlede Donna næsten som en hest, da hun sprang frem fra plads-positionen for at komme hurtigt frem. Katapult-hund :o)))
Jeg er totalt tilfreds med vores arbejde – så kan der ske ting til prøver, men feltet er i al fald godt gennemarbejdet nu.
Casey har fået samme tur – og elsker den øvelse. Hun har fået så meget fart på, hun har svært ved at stoppe :o))) Sidste session herhjemme har hun slået bremserne i på “ståkommando”, og er så skredet videre ud gennem baglinien :o))) Hun har en rum-raket bagi – det er helt sikkert!!!
En mega fornøjelse er hvalpene af huset. Jeg ser dem jo jævnligt – og det er virkelig noget af det bedste i hele verden. Bobby var forbi til vask sidste uge. Ham og Chico blev totalt “pals” – og fik leget en masse. De har aldrig mødt hinanden før, men det var kærlighed ved første blik :o)
Chico er så startet til rally i tirsdags – ude hos Lone i Dragør. Vi har fået plads på et øvede/ekspert hold, som jeg tænkte måske var lidt overkill, men okay – jeg kender jo øvelserne :o)
Virkelig veltilrettelagt træning – med masser af forskellige små baner, fokusøvelser m.m. UHA – tænkte jeg, vi falder sgu igennem med et brag. For nyt sted – nye hunde – og ung hanhund, som kun har trænet 1 måned ????
Det gik SUPER!!! Han startede med at kigge lidt efter de andre, men allerede efter 10 min. valgte han totalt omgivelserne fra. Således gik vi halvvejs gennem timen en bane, som vel var 1½ gang længere end en alm – og han gik hele banen koncentreret med fuldt fokus. Havde det været en prøve, have det været de gode points!!
Han kunne alle øvelserne. Jeg har arbejdet meget med “plads” herhjemme – og den sidder totalt. “Front”har vi trænet 2 gange – sidder også 100 %. Han bliver liggende i dæk, fører gå rundt om – og tyskervending fulgte han bare min fingertarget. Der var 6 skilte med front efter hinanden – han blev ikke træt eller lign. Lavede dem alle super. Han vil SÅ gerne – og det er en fornøjelse!!
Planen er at debutere i LP1 og Rally til foråret.
Smilla og Summer ser jeg også løbende – de træner her, og begge møder op til sommerferie-selvtræning. SÅ hyggeligt. De bliver godt nok dygtige, begge to – eller alle 4, når man tæller førerne med :o)
Til Johanna træning i går, var jeg ikke engang nået til pladsen, da et lille blåt kuglelyn kom farende. Nååååeh – lille Diva Jamen altså – de vil altid være mine små pus. Sådan er det!! 
Jeg har smidt billeder af Bobby og Chico ind på Bobbys side………og i hele taget lagt en del billeder ind hist og pist. Det gøres løbende, da de tager tid at uploade.
Så det går super duper med al træningen og med hvalpene. Gimli har det til gengæld rigtig skidt. Nu er vi nået til den næste ( meget frygtede ) fase. Han kan ikke selv mere komme op i sofa/seng/bil – men stiller sig bare foran med længselsfulde øjne – og så løfter jeg ham. Han kan ikke længere andet end gå – selv let trav undlader han. Han går som en hund på 12 år :o((((
De sidste dage har jeg så også iagttaget besværligheder med at komme af med afføring – tager meget lang tid, og han er uvillig til at krumme ryggen, så prøver med lige ryg. Æv,æv,æv, hvor gør det ondt at se på 
Jeg har nu proppet ham på masser af smertestillende, og så tager vi en dag ad gangen!
