Ja – jeg har lige læst Pauls blog, som i dag hedder glade hunde = glad fører. Så da jeg sidder og bobler over med oplevelser med modsatte fortegn, så skulle jeg da lige drille lidt og vende den rundt 
For endnu en gang er jeg blevet mindet om, at man får hvad man giver. Hundetræning er en købmandshandel – ikke mindst energimæssigt og også på et mere abstrakt plan.
Jeg har været småsyg den sidste tid og skrantet. Jeg har ikke rigtig haft tid til at slappe af, og som skrevet har der også været sygt barn + et hus, som skulle males. Alligevel har jeg jo følt jeg liiiige skulle træner i al fald 10 min. dagligt med de hunde, som skal til prøve om lidt. NEJ Nette – lær det nu, for f…..!!! Lad være. Stik kræene et kødben……gå en tur. Lad være at træn!!
De er så sensitive, og eftersom jeg selv præker til samtlige kursister, at “hunden er et spejl”, så er der da ikke noget at sige til, at oplevelsen har været de virkede ufokserede, rodede rundt og IRRITEREDE mig. De var bare et spejlbillede af en fører, hvis hjerne kørte med 180, var forhastet, forjaget og ingen indre ro eller overskud havde.
Heldigvis stoppede jeg, efter 1½ omgang af den slags, så intet blev ødelagt.
De sidste dage har jeg sovet………og sovet. Drømt mærkeligt, og vågnet badet af sved et par gange – men nu er sygdommen ude af kroppen. Så i dag var det med glæde, målrettede skridt og TRA LU LA LEJ, jeg vadede ud på fodboldbanen her bagved.
Jeg mærkede det fluks. Helt anden kontakt, og konstant logrende haler. HURRA – nu er mor der igen!!
Andrea gik en perfekt ekspertbane i rally med bak osv. Cool lille hund, altså! Vores absolut eneste problem ( ud fra kriteriet = alene på en bane ) er stå, fører gå rundt om. Hun har altid tendens til at trippe allerførste gang vi møder øvelsen. 2. gang er det som regel i orden………..”nååååååååååh ja, det er jo også rigtigt” tror jeg hun tænker 
Casey gik den mest fantastiske lineføring. Først et par skridt……så lidt mere, så lidt vendinger, og jeg er stødt på det mest fantastiske nye FVF musiknummer, som kørte på den indre film – så vi havde en total fest. Når hun er “på” fåes det ikke federe at gå med. Hun smyger sig rundt i højrevenringer, og bagdelen bakker prompte ind i venstrevendingerne.
Vi lavede stillingsskift, indkald, stå og dæk og det sad lige i skabet. Det har det gjort længe………så lineføring er det eneste som ikke er 100 % stabilt. Men hun er jo stadig ung – Donna var lige så ustabil i den alder. Hun var faktisk ældre end Casey er nu, da hun kom til sin første LP1 prøve.
Så alt i alt – er man i juble humør og synes livet er herligt – så ryger det altså lige i hundene som vældigt gerne vil være med i den fest.
Er jeg fortravlet og søger at presse hundetræning ind mellem 2 andre aktiviteter – så håber jeg, at jeg er så fornuftig at huske at LADE VÆRE fremover.
I morgen står den på seminar i DCK. Bliver spændende……gode emner på bordet, og en hel dag som omhandler collier. Super!
