Mit fotografi-apparat er gået i stykker. Rigtigt dårligt tidspunkt
Camilla ( grafiko.dk ) kom forbi i går og tog billeder – og jeg fik en CD-rom med resultatet. Så vil min computer ikke læse det ??!!, så nu må jeg låne mig frem i morgen. Jeg fik en smagsprøve på et enkelt billede – og det er hammer flot, så jeg er jo nysgerrig. Uhhhhhhh – ventetid er ikke min stærke side!
Jeg har været forbi reperatøren med mit kamera, og det er objektivet der er kaput – så nu har jeg bestilt et nyt. Kommer nok næste uge – men med hvalpe i huset, er man godt nok afhængig af noget, som kan tage billeder. Videokameraet har taget et enkelt i dag – men vildt skarpt er det ikke. Til gengæld er det ret sødt. Kurven med aviser fik de væltet ved fælles hjælp – og så puttede Summer sig op og sov efterfølgende. RET sødt !!
Det er skønne dage pt – og hvalpene er ude lige så snart de er vågne. De elsker det – og hele haven er indtaget af dem alle 3, og de tæsker rundt med høje haler og hygger sig. Tunnellen er kommet frem – og de har alle 3 været igennem på eget initiativ – nu er de nået fasen, hvor det er sjovt at myrde hinanden inde i den 🙂
I eftermiddags troede jeg lige jeg kunne ligge på et tæppe på græsset med en bog, og så kunne de hygge omkring. Jah – jeg ved det godt. Hvor naiv kan man være ?? Jeg blev kravlet på og punkteret adskillige gange. Gosh, nogle skarpe tænder……!!! Men det er hyggeligt – øjs, det er hyggeligt!!
2. ormekur er overstået – og der er bestilt tid til øjenlysning og sundhedsundersøgelse. Vi nærmer os, at der kun er 2½ uge tilbage. Hvor blev tiden af ??? Hold da op, det er gået stærkt!!!
Torsdag aften var jeg træt – og overvejede at blive hjemme fra træning med en løbsk Casey. Heldigvis tog jeg af sted – NØJS; hun var god! Hendes fri ved fod er blevet fantastisk på meget kort tid. Brikkerne er begyndt at bimle på plads i hendes lille spættede hovede!!
I dag gik turen så til dyrlægen med 3 af hendes søskende – det var tid til HD billeder. Dermed er alle hvalpe i C kuldet – 7 stk – nu fotograferet på hofterne. De 3 første fik A, Trixie i Norge blev fotograferet for knap 2 uger siden, og vi venter på svar der – og de 3 i dag havde MEGET fine hofter, sagde dyrlægen. Vi håber DKK er enig – og så er jeg super glad. Både for resultatet – men også at alle er fotograferede. Det er jo et stort ønske her i huset – men kræve det kan jeg ikke. TUSINDE tak til jordens bedste hvalpekøbere!!!!
I morgen skal Cloie til UHM – så det er spændende tider pt med en masse svar på store spørgsmål. DCK holder UHM d. 24. sep og pt er yderligere 3 hvalpe fra C kuldet meldt til der. Håber på de 2 sidste i DK også melder til – men det tror jeg nu. Det er jo suverænt fantastisk!!
Forude venter rallyprøver – og jeg har trænet en del med Casey. Hvis hjernen holder ( hun vil være højløbsk på dagene ), så kommer det til at gå godt. Endnu 4 af hendes søskende er meldt til, og jeg glæder mig for vildt til en weekend i godt selskab – med kaffe og kage seføli :-)))
Fantastisk spændende tilværelse p.t – fyldt op med hvalpe, såvel store som små……Det fåes bare ikke bedre!!!