Jep – sofa og netflix kommer lige om lidt. Sammen med strikketøj. Velfortjent efter nogle dage med fuldt fart på.
For et par uger siden havde jeg de 2 gamle vovser til dyrlægen. Det er beskrevet i forrige indlæg. Det nye er at skift af foder har gjort KÆMPE forskel. Jeg blev rådet til at skifte til et foder, der skåner hjerte og nyrer – og jeg skal love for det har været godt. Donna havde let hjertearytmi – og Silver dårlige nyrer og tab af muskler. Donna har på intet tidspunkt virket gammel eller svag, men hun har godt nok fået en energi der siger spar to. Helt i front på de 5 km lange gåture i de store skove på Amager.
Det kan Silver så ikke mere, men han er ikke længere diffus, og lægger også op til leg med de andre. Han står og går pænt på sine ben igen. Nu tror jeg uden tvivl han nok skal blive 13 år her d. 11. nov.
Prima var lige kommet i løbetid i sidste indlæg – og nu har Bobby været her 3 dage, og har opvartet hende. 2 fine parringer er det blevet til – men derudover fik jeg jo lavet en sædprøve på ham for 14 dages tid siden. Han er jo ikke helt ung mere og det er 4 år siden han fik sit første kuld.
Den viste hans sæd er helt i top – super duper god. MEN – han producerer ikke meget prostatavæske mere, og det er næring til sæden. Så risikoen for at den gik til uden madpakke var stor.
Så jeg har valgt at oven i de parringer han måttet præstere, at få insemineret, hvor der er tilsat kunstig prostatavæske til sæden. Livrem og seler – han bliver ikke yngre, og jeg synes ikke vi har “råd til” at se hvordan det mon går uden.
2 gange var vi af sted til inseminering – både i går og i forgårs, og begge dage parrede de også naturligt om formiddagen. Der er sendt en træt Bobbyhund hjem retur med pænt tak for lån. Nu er det “bare” at vente og se, om anstrengelserne bærer frugt. Det håber jeg godt nok – jeg synes det er en ret fantastisk kombination, med de briller jeg render rundt med.
Det er “arbejdscollie”- brillerne. Begge hunde er fantastiske – og der ligger fantastiske hunde bag. Sundheden er i top – mentaliteten ditto. Så kan det godt være afkommet ikke bliver udstillings-champions, men det tror jeg vi overlever 🙂
I går kom en KÆMPE roset med posten. Det var fra arrangøren af rallyprøver hos Islandsk fårehundeklub. Donna blev Rally Senior Mester der i sommers, og de havde ikke en “mester-roset” til seniorklassen. Det giver de gerne til begynder og øvede mestre, men da seniorklassen er helt ny, var det overset. “Ej, skidt med det” sagde jeg – det gør altså ingenting. Jeg er bare glad for vi nåede at få titlen.
Så jeg havde bestemt ikke regnet med, der pludselig kom sådan en roset. WAUW, siger jeg bare – KÆMPE stor og med Donnas navn og reg.nr præget på. Det er jeg rørt over – hendes sidste roset, og sikke en <3
Nu går vi lidt i barselsorlovsmode her. Fanny og Prima var begge meldt til prøver her i nov, men dem har jeg meldt fra. Nu er det lange gåture og god, nærende mad, som står på programmet………….og måske lidt spor 😀
Spor er jo sådan set god, nærende mad, man bare selv skal finde i nogle fodspor 😀 Målet er en BPAB titel næste år med den lille sorte 😀 Spor er til dato stadig det vi har trænet mest.
Nå – det var det sofa og netflix der…………..
