Lørdag havde DCK årets første udstilling, hvor Årets Hunde foregående år også hædres.
Det vidste jeg vi skulle med til, idet Donna nu for 2. år i træk er Årets Collie i Rally championklassen, og Fanny 3. vinder i Rally øvede. Derudover er begge også blandt Årets Hunde i færdighedsprøverne, som også kåres på privat initiativ.
3 andre Lapinetter var også blandt årets hunde, og der bredte sig hurtigt en stemning af kennelparty 😀 Den stemning bredte sig yderligere, da 7 af vore hunde også blev meldt til selve udstillingen.
Uden forventninger om andet end en hyggelig dag – sammen.
Som måske set under “news” gik det også forrygende. Alle voksne Lapinetter opnåede Excellent, 2 stk CK – og de 2 endte med hhv at opnå tæve-certet og veterantæve-certet. Mor og datter stod som 2. og 3. bedste tæver til sidst. Det var specielt at opleve.
Prima blev bedste hvalp, med en flot kritik. Det var også specielt at opleve. Hun er købt for at have en god træningshund, og hvor har jeg måttet høre på meget for det. Fordi hendes aner er trænede i IPO og har gjort det fremragende der – så er hun pr automatik grim, ødelægger racen eller bidsk.
Jeg er glad for hun fik en fin kritik – og vandt – men også over at kunne vise en glad, lille hoppebold der kyssede på samtlige de mennesker der gad hende. Hun ELSKER mennesker ( og andre hunde ), og elskelig og sød er nok de ord der passer bedst på hende. Det samme gælder hendes familie – IPO er noget man træner, ikke noget man er!!!
Mentalt super lille hund – ikke det mindste gulvræd. Hun hoppede rundt med glad hale og NØD dagen i fulde drag. Også med lidt vov vov, for der skal ske noget. Når man er avlet til at skulle kunne holde til hårdt brugsarbejde, må der nødvendigvis bo noget energi i sådan en krop. Især når den kun er 8 mdr. I love it – for at sige det som det er <3
Nu er der så også papir på hun er godt skruet sammen – og altså ikke ødelægger racen ved at være for grim 🙂
Vi havde en fantastisk dag i Lapinette-klanen, som hvalpekøberne oplyste de nu havde omdøbt os til 🙂
Jeg har verdens bedste hvalpekøbere! Det er jo overvældende at 5 hunde af opdrættet er at finde blandt Årets Hunde – og 7 er tilmeldt udstilling. Alene kan man ingenting – sammen kan man alt. TAK for det.
Hjemme relativt sent – og så ud og lufte de 3 vovser, der havde været hjemme. Rigtig god tur til dem ( de andre fik tur dernede inden jeg kørte hjem ), og 21.30 var det på hovedet i seng. Alle planerne om rødvin og lidt godt at spise blev udsat – jeg var for flad.
Op næste morgen kl. 6 – lufte lufte igen, og så til brugstræning i belgierklubben med Prima. Hun er imponerende – på intet tidspunkt har hun virket træt eller anderledes end hun plejer. Hun “er” bare i det som foregår, men hun bliver ikke træt i hovedet, af at være på udstilling, trænes eller der er gang i den – det er bare glade øjne og YES, hvad skal vi så (?)
Værløse Flyvestation – og sportræning. Vi var kun 3 til træning. Trænerens egen unghund, en anden garvet fører med sin – og Prima. Det er SÅ VILDT at opleve min lille collie er fuldt ud på højde med dem. Både hvad angår tempo, intensitet og forståelse. Hun er avlet til den slags arbejde – det ligger hende i blodet. Ingen tvivl om det.
På et højdedrag i stærk blæst lagde vi spor ud. Stærk blæst er svært. 2 spor fik de – oven i bunker af rådyrhømmer og spor efter disse ditto.
Det sidste spor var et trappespor – med knæk.
Hun gik dem SÅ FLOT. Jeg har trænet meget grundigt her med at holde hende tilbage, for snuden SKAL i hvert eneste spor. Hold op det kom mig til gode nu – trods stærk vind, nuppede hun 6 knæk fuldstændigt snorlige. Det er et ægtepar der træner hos, og manden gik med på sporet for at se, hvad hun lavede. HOLD da op, det var flot, sagde han ved første knæk – og for hvert knæk var der begejstring. ” OKay, det her er godt nok RIGTIGT flot – den måde hun tager knækkene på, trods stærk sidevind – det er altså rigtig godt”. At vi snakker sammen undervejs osv – generer hende ikke overhovedet. Hun arbejder koncentreret derudad…….
Uh, en glad og stolt fører. Hun er god til det hele – og glad for det hele. Feltsøg er hun fuldstændig tosset med. Vi lavede en øvelse, hvor er blev lavet et stort felt og så blev der udalgt 12 genstande. Vi stod med de 3 hunde på række på ene langside, og så skulle de skiftes til at sendes ud. Hold kæft mand – jeg måtte have godt fat i hende. Når hun så fik kommando til “find genstand” – så var det som kuglen i et flipperspil – hun ryger frem – runderer og det tog hende klask og et skrig at finde genstandene, som hun tæsker retur med og giver mig i hånden. Det er mindst lige så meget knald på hende, som på belgierne.
Rundering har hun også fattet. Det er fuldt knald på ud og finde figuranterne ( de ligger til hver side nu ) – og halsgivningen er også på nu. Som Henrik sagde – hun lærer godt nok hurtigt. Det er helt vildt, hvad hun har lært på de 4 gange her.
Jup – jeg har fået den collie, jeg ikke troede på fandtes i virkeligheden.
Endnu mere overraskende er det, at jeg faktisk synes det her brugstræning er helt fantastisk fedt. Jeg har været på en del kurser gennem tiden, og det har da været sjovt at prøve. Donna går habilt spor f.eks – men det som gør forskellen nu, er uden tvivl jeg har fået en hund, hvis hele lille krop er totalt spændt op i den vildeste begejstring. Jeg var dødtræt søndag efter lang lørdag, men tog mig selv i konstant at gå rundt med lille fjollet smil over Prima og føle den vildeste stolthed.
Hvor er jeg glad for hende.
6 Lapinetter med lørdagens høst af rosetter, hæder og ære. Meget stolt opdrætter!!!
