Så sidder jeg her om aftenen d. 31, dec, og skal have tiden til at gå indtil klokken bliver 00.00, så vi kan få det overstået. Pt er der strkkepause 🙂

Krudt, fyrværkeri og vilde fester siger mig ikke en dyt. Jeg elsker maden, refleksionerne og traditioner som dronningens nytårstale – men alt det vilde synes jeg burde pakkes langt væk. Ikke bare for hundene og dyrenes skyld, men også fordi det er det modsatte af refleksion. Jeg synes det er godt og sundt at reflektere over “hvor” man er og gerne vil hen. Det er nytåret jo genialt til.

Jamen – hvor er jeg så – og Lapinette, som denne ide jo omhandler.

Det har været et mærkeligt år, hvor jeg har prøvet en del ting for første gang.

For første gang oplevede jeg en tæve gik tom, idet Fanny resorberede sine hvalpe i feb. måned.

Jeg har været stolt af, at jeg efter 10 år som opdrætter ikke har mistet en levendefødt hvalp. Det har til tider krævet blod, sved og tårer og dagesvis uden søvn, men selv hvalpe, hvor alt så sort ud, har jeg reddet.

I år var første gang, hvor jeg mistede en lille hvalp. Jah – ikke mistede som sådan. Jeg holdte liv i ham i 3-4 dage, men der var “noget” med ham – og jeg fik ham aflivet og obduceret. Det viste sig han havde persisterende højre aortabue. Persisterende betyder noget i retning af tilbagebleven – den aortabue skal forsvinde i fostertiden, for den fører blodet tilbage til hjertet frem for ud i kroppen. Den var ikke ikke forsvundet, som den skulle – og den konstruktionsfejl er sket i mors mave. Det ser man jævnligt, sagde dyrlægen – som regel sygner de hen og dør af sig selv og så går det bare under uforklarlig hvalpedød.

I år har jeg for første gang måttet aflive en af mine hunde – og ikke bare en, men to. Efter så mange år som hunde-ejer og opdrætter, kan jeg sagtens se det er totalt luksus at kunne køre på i så mange år uden at måtte sige farvel til nogen. Og ja – det er da en gave de begge blev gamle og over 12 år. Det kan jeg godt glæde mig over i dag – en gave at have haft dem så længe. De havde et godt liv.

I år er også første gang jeg siden jeg fik kennelmærke, at jeg har købt en hund. Ellers har jeg beholdt mine egne hvalpe. Beslutningen har været 3 års tid undervejs, hvor jeg har kigget rundt, men jeg er mega kræsen. Ikke meget var det jeg søgte. God sundhed, gode arbejdsevner, god mentalitet – og et ydre som også er “mig”. Jeg holder altid af at have en Plan B – og C – så når noget ikke går godt, kan man se frem til noget andet, fremfor at låses fast i noget, der ikke lykkedes.

Planen var at beholde en hvalp efter Fanny – men allerede inden hun blev parret, havde jeg besluttet at hvis hun gik tom, ville jeg lægge billet ind på en af hvalpene hos Bopparder Hamm, hvor jeg længe havde været lun på både mor og farmor.

Fanny gik tom – og samme aften skrev jeg til Primas opdrætter.

Jeg blev godkendt – og fik reserveret en tævehvalp. Så var der al ventetiden – nu fik jeg prøvet alt det mine stakkels hvalpekøbere må trækkes med. Kom der nu tæver nok – og var der en til mig…………..og hvem af dem blev det (?)

Lige fra de første billeder faldt blikket på Prima. Jeg var helt og aldeles solgt. Det var selvfølgelig mest anatomi – og det at hun ikke var overtegnet, som sporede mig ind………men så fik jeg set hendes øjne………….som spillede af PARTYYYYYYYYYYYY.

Opdrætter skrev og spurgte hvad mine kriterier var – zobel eller tri ? Fuldstændig ligeglad, var mit svar…………jeg vil have den mest med partyyyyyyyyyyyy og hun vidste jeg skulle bruge den til avl og træning. Åh, hvor jeg håbede det blev den lille Pia……..samtidig med jeg også forsøgte at være åben over for de andre, for det er super farligt at låse sig fast på en.

Så da jeg hørte opdrætter mente Pia var den bedste til mig, blev der festet igennem i det lille hus 😀 😀

Sikke en gave, hun er……..og hvor er jeg glad for hende. Se lige et fjæs………og hun er endnu mere fræk end hun ser ud 😀

I år er også første gang hvor jeg ingen mål overhovedet har haft for året rent prøvemæssigt. Ginny blev parret, og jeg fik hvalpe 1. maj – og på den måde gik en hel forårssæson med hvalpe. Så jeg meldte på et hold hos Hund og Træning og Christina Ingerslev – og så skulle Fanny og jeg fordybe os i LP3. 3 år gammel – jeg syntes stadig hun var for ung til at stille til prøve i en LP3, der efter talrige revideringer godt nok ikke er for børn eller ret meget andet end border collier mere……….

Men jeg besluttede at tage et langt sejt træk og ro og mag, mens hun modnede færdigt _ og det har været super godt. Super træning hos H & T og jeg synes vi har fået lært meget på en rigtig god måde. Omstændigheder gjorde at jeg alligevel meldte hende til rally øvede klassen, selv om vi ikke har trænet det stort set. Jeg tænkte at JEG jo kan rally nu,. og da vores lydighed generelt er god, kunne vi nok klare den på charme, selvtillid og lækker pels. Det gjorde vi også…….med vinderplaceringer stort set hver gang og en RØM titel i hus også. Men egentlig vil jeg ikke rally med Fanny, før vi har knoklet os igennem LP3 og klaret den.

Donna har stillet i 7 prøver i rallychampionklassen. 7 beståede resultater, og de 5 på specialklubprøver, som pt er nok til hun ligger som nr 8.i rally championcuppen og nok ret sikkert bliver Årets collie i DCK i den klasse. Hun er så sej………….en ældre dame efterhånden, men slet ikke så pensions-klar, som jeg havde troet ud fra alderen. Med 98 points til en DM kvalificerende prøve, er vi pt også udtaget til DM næste år……..der vil hun være næsten 11 år. Jah, vi prøver da…….

Casey er trænet lidt i championklassen og har egentlig gået nogle fine prøver, hvor kun 1-2 fejl betød vi ikke landede i de helt sjove points. Hun er trænet under 1/10 af hvad Donna blev op til hun debuterede, så der har jeg sløset. Det er Fanny og LP3 der har været prioriteret i år. Og Prima………..og få hendes startet godt op. Hun er så fantastisk at træne med <3

Tilsammen har de hentet en del rosetter – på kun 7 prøver……….Der har været vinderplaceringer til mindst en, og som regel 2 hver gang………og hov – ser nu jeg har glemt en. En gul fra kreds 1 til Donna. Nå – skidt pyt.


I kuldet kom til verden 1. maj – og de er ikke rigtigt første gang for noget. Tværtom er det 3. gang jeg får en masse blue merle tæver i et BM/TRI kuld 😀 Dejlige hver og en – og jeg ser dem alle jævnligt + deres tri bror, som faktisk i skrivende stund ligger her og bobler ved siden af mig.

Det er så første gang jeg har fået hvalpe, som er SÅ totalt uhæmmede på alle måder. En æder alt – incl., en masse der ikke er godt – f.eks sokker. En anden rendte på 2 sek ud på isen på en sø og gik igennem – og den MEGAseje ejer tæskede ud i vand til halsen for at redde den.

Dagen efter prøvede hvalpen at komme ud igen……….Det er hvalpe, der jodler og laller med i tog, elevatorer, blandt mange mennesker og bare synes alt man udsætter dem for er sjovt. De ELSKER mennesker og andre hunde. En mentalitet som er fantastisk – men som også betyder man er nødt til at passe noget mere på dem, da de næsten kan være farlige for sig selv. Prima har en del af det samme………….De grå hår pibler frem her hos kennelmor……..

Flere hvalpe af huset har været ude og gøre flor reklame både for dem selv, for kennellen her og racen. 3 har gået MB med krydser der sad rigtigt flot. Lapinetteflokken har hentet 4 titler i år, hvilket ikke er så meget som ellers – til gengæld er der 2 nye hunde/førere, som har gjort det rigtigt flot i år. Hera var kun 1½ år da hun bestod Færdselsprøven – som d. 4. collie i Danmark. D. 5 collie i DK blev Dixie nogle mdr senere. Nu har 3 Lapinetter den titel – det synes jeg er ret sejt, og meget inspirerende. Det må jeg også ud og prøve!! 🙂

Hera har udover FP titlen fået RBM titel – og ikke bare fået titlen, men klaret sig helt fantastisk i den klasse med points i top stort set hver eneste gang. Det medførte udtag til DM – hvor hun blev 3. vinder. Hov – det er også første gang………….at en Lapinette er på vinderskamlen til DM. Heras oldemor Honey og jeg blev 3. vinder til DM i LP1 for en del år siden, men hun hed jo ikke Lapinette til fornavn 🙂

Udover Heras to titler og Dixies FP titel har Fanny så fået RØM titel.

Rigtigt mange Lapinetter er også bidt på trickstræningen, og 6 stk har stillet til færdighedsprøver i år. Det har de klaret så godt, at samtlige Årets hunde i færdighedesprøverne er Lapinetter. Nu ser vi hvad der så sker i rally………..der er også et par kandidater i al fald.

Vi har haft Lapinette-dag i år – med vildtspor og nosework. En super fantastisk dag, hvor alt gik op i højere enhed.

Vi har vores facebook-gruppe, hvor der ikke går en dag uden aktivitet, og til tider kan man dårlige følge med – så hurtigt kommer der nye ting til 🙂

Vi har det SÅ hyggeligt sammen, alle sammen – og mange har fundet hinanden på kryds og tværs og mødes til gåture, hundeleg, træning m.m.

2017 var et år med en del noget tunge oplevelser, men der har også været mange glade timer, tonsvis af hygge – og en masse kærlighed til hundene. Det er jo, trods alt, det som det hele handler om.

Der er lagt i kakkelovnen til en masse spændende i 2018 også…………Der er allerede mange ting, jeg glæder mig meget til.

11 Lapinetter m. venner var på tur i skoven i dag og Bobby og Easy er med mig hjem til pasning til i morgen. 8 sovende hunde ligger draperet omkring…………….Lykken er!!

Så rigtig godt nytår derude!! Vi ses derude, hvor det “sner” !!