Så er vi landet, efter en weekend med knald på.
I hele taget sker der mange ting pt, synes jeg. Der er nogle spændende processer i gang.
Jeg går og venter på Fanny kommer i løb – og så skal hun parres. Det er 10½ mdr siden hun var i løb sidst – og dengang gik der netop 10½ mdr imellem. De sidste par mdr har det virket som om det var på trapperne, så mon ikke det er på trapperne (?)
Jeg har lavet en side om kommende hvalpe : http://lapinette.dk/hvalpe2016.html
Jeg har også fået lavet Primas side – langt om længe. Det er et større arbejde at kode det, så jeg skulle lige tage mig sammen 🙂 : http://lapinette.dk/Prima1.html
Selv om der er løbetid om hjørnet og der forhåbentliig venter en barselsorlov, kan vi jo godt udnytte tiden inden til at få skik på LP3. Den sidste uges tid har hun været lidt fnilret, synes jeg – men så må vi jo bare bruge det til at få stabiliseret endnu mere. Hun vil GERNE og det er ikke sløvsind der præger billedet 🙂 Tværtom. Det er mere en tendens til at glemme de aftaler jeg troede vi HAVDE på plads 😀
Onsdag formiddage træner vi LP3 hos Lea – på et kombihold med IPO lydighed og LP. En hund ud ad gangen – og så kigger de andre på. Vi er kun 3, så det fungerer super – man når meget på den time, der så også ofte bliver til 1½. Det er en god mulighed for at få prøvet det af, jeg synes vi kan hjemme – hvordan det så funker på udebane med et skud i bøssen 🙂
Der var hun lidt fnilret sidst og frem for at løbe om kegle, tæskede hun hen og tog apporten og sprang tilbage med – glædestrålende 😀 I 2. hug var det korrekt – men der er jo kun et skud til en prøve – så nu må keglen med på ture og så skal hun sendes rundt alle mulige steder. Dælme ligesom mormor med de udlagte apporter.
Men hun er GLAD og der er fuld fart på. Et kriterie jeg har – sådan SKAL det være.
De to IPOfolk skulle træne lydighed med skud – for den ene havde lidt svært ved at koncentrere sig, når der blev skudt. Det var jo en super mulighed for at lige tjekke Prima ift skud. Man hører tit om de svenske hunde, at de har “trænet skud”, fordi de træner bruks, hvor der skydes. Det er så dum en påstand – for ER hundene bange, gør man det kun værre ved at udsætte hundene for det. Min gamle Gimli var skudangst – og hans liv var en gang byggen på, hvor det blev værre for hver gang han oplevede skud. Det var rent ud sagt en lettelse, den dag han ikke kunne høre dem mere. Nok allermest for ham selv.
Derfor var det også med lidt spænding at jeg tog Prima ud af bilen og stillede mig op 30 m fra skytten ( og IPO hunden gik 30 m til den anden side ) og gav mig til at lege med hende, mens der blev skudt. HVIS hun fik en skidt oplevelse, havde jeg lavet en dårlig kodning.
Nå – men enten er hun døv – eller ligeglad. Til gengæld er hun ret vild, når der leges – og jeg ELSKER det. Ikke mindste tøven eller given efter i det bideskind hun havde fat i, trods hele 8 skud. Det var ret meget leg på de skud – så jeg stoppede så og trænede lineføring, mens der blev skudt videre. Hun trænede bare glad og værdigede ikke de skud mindste interesse. Jeg er så glad for hende – fedeste fede lille hund!!
Vi var der 1 time før lydighedstræningen for lige at få en status på hendes sporarbejde. Hun er en ivrig lille sag – og efter hun har erfaret der er bøtter med leverpostej for enden synes jeg hun har for travlt. Hun tager samtlige knæk og vi lander, hvor vi skal – men taler man IPO-style har hun altså ikke næsen i hvert fodspor. Hun vælger typiske den højre eller venstre for og går i dem – dvs hun springer hvert andet fodtrin over.
Det fik jeg noget værktøj til at arbejde med ( kort sagt er man dødvægt til hun zapper over og tager det næste også ) og hun få kun lov at komme fremad når hun gør det rigtigt. Vi nuppede 3 spor – og ved det 3. gjorde hun det hele korrekt med 2 knæk også. Hun er super sej – det er mig, der skal lære det her, og især at være konsekvent og ikke lade hende trække af sted.
Vi har fået lov at træne med efter jul i belgierklubben på et ‘”brugshvalpehold 2 “. Har lige fået mail fra dem – og målet er at kunne bestå en B prøve til sommer og evt også AB. Wow………Det er begynderprøve i IPO regi – og begynderprøve med spor.
DET skal vi prøve – jeg er SÅ hooked på det + jeg også gerne vil tage færdselsprøven næste år.
Nogle helt nye ting for mig at arbejde med og det er ren benzin – fedt, at prøve noget nyt.
LP´en nupper jeg så med Fanny – vi skal nok blive klar til at stille i LP3 i 2018.
Måske rallyen så kommer på pause – eller måske Casey får lov. Jeg tror godt hun kan opnå 3 supercerter – de sidste par gange har det været en lille ting, der gjorde vi ikke landede i de sjove points. Begge gange smidt 13 points på en sk… twist, hun nægtede at lave. Jeg har så heller ikke trænet det imellem – men værdigede vi det lidt opmærksomhed, tror jeg hun kan gøre det ret godt.
Der er noget økonomi i alt det her også. Det er DYRT med alt det jeg gerne vil – så jeg lander måske i at måtte prioritere. Sådan er det.
Det vigtigste er glæden!!! Glæden ved at træne – og glæden ved at være sammen med hundene. Glæde er nøgleordene for mig! Så er lige hvad vi laver eller hvilke mål vi når sekundært.
Det tror jeg der kommer et blogindlæg om snarest……..For når målene bliver vigitgere end processen, er glæden noget af det første der ryger, og lige i kølvandet kommer målene 🙂 Man kommer ikke i top med noget som helst uden glæde. Glade haler, skinnende øjne og hunde der er PÅ er midlet som gør man kan nå målet.
I lørdags var der soigneringsdag for I kuldet. En ejer var dog syg – og en af hvalpene er desværre testet positiv for lungeorm, og skal holdes i ro. Så 3 blå piger mødte op med deres ejere. Marieanne deltog også – kom et par timer tidligere, og så nørdede vi lydighed inden Ikulds-fest.
Sikke en fest, de kunne holde alle sammen 🙂 Marieannes Stella deltog også for fuld hammer ( hun er datter af Bobby herfra ) og Prima var også happy happy over selskabet. Vi fik kigget på soignering og pillet fehår af ørene. Drukket kaffe og spist lækker kage -og taget hul på lidt ringtræning. Derudover en masse leg.
Det lader til de alle gerne vi udstilles – fedt 🙂 Det bliver en interessant oplevelse, selv om de nok ikke just er udstillingspotentiale. Mere glade og sociale hvalpe skal man dog lede længe efter 🙂 Så jeg er super tilfreds med de små 🙂 Det er VILDT så meget de ligner hinanden. Svært at se forskel i farten. Man skulle synes de skulle være nemme at kende forskel på, når de er blue merle – men nope 🙂
Der er røget nogle billeder af dem ind i galleriet under deres navne.
Her et par af dem – og en tri “søster” af en anden mor – eller noed 😀 Prima nyder helt sikkert den flok af bonussøskende hun har fået her.
De næste par uger skal de ud og lege med får. Det bliver spændende at opleve.
