Det går stærkt pt. Især med de små. De har taget et kvantespring de sidste dage.

De kan høre nu – meget tydeligt, når jeg skal på tur med de store, og de så siger VOV VOV, fordi de synes jeg er for sløv med at få liner på dem. Så reagerer de små – og en enkelt har da også viffet med smiley

De har også et par perioder i løbet af dagen, hvor de er meget aktive. De er begyndt at lege lidt – vil gerne bide hinanden og tumle rundt, men bevægelserne er ikke helt koordinerede endnu, så det er MEGET svært at holde masken smiley

De kan stå på bagbenene og hænge over kanten til hvalpekassen, hvilket giver mig dårlige nerver. Det er når de synes deres mor lader vente på sig med mælkebaren, eller der skal være lidt gang i gaden. De kan helt klart kende mig – når jeg kommer derind, kommer de myldrende, Kravler op af mine arme, op i håret og prøver såmænd også i leg at nakke mine fingre eller lign. Det er dog ofte de slet ikke når så langt, inden de trimler om……men hold da op, hvor er de søde smiley

De blev 3 uger onsdag – og her er deres vægt den dag : hannen : 908 gram. Storetæven : 845 og lille-tæven : 802. De er alle langt over den forventede og ønskede tredobling.

De har øjne nu – men kan stadig ikke fokusere 100 %.

Jeg har da i øvrigt glemt at fortælle, at farmand Patrick har en datter, som lige er blevet svensk vildtsporschampion. Det er nr. 2, som bliver det. I DK er datter Baby jo DKLPCH – og sidste år var Sveriges bedste appell-collie også en datter til ham. Han laver altså nogle gode “børn” – og jeg glæder mig vildt til at følge disse 3.

Det går også stærkt med Casey – vi har været flittige denne uge, og voila – så kom hjernen igen. Vi var til træning torsdag aften i øs-regnvejr hos Johanna, men det gik hamrende godt.

Onsdag aften var jeg til træning i klubben med Honey – hun er også bare god!! Nu er det LP3 hun er i gang med.

Så bortset fra kaskader at regn pt – så skinner solen altså over hytten her i overført betydning.

Gimlis hotspot er helet fuldstændigt også…..så alle stortrives.

Nu varer det ikke længe, inden der kan komme besøg – på onsdag bliver de små 3 uger, og psssst……..jeg har faktisk fyldt fryseren med verdens bedste kringle – hvis nu jeg ikke kan følge med – med den friske 🙂 Den er lige så god, efter en tur i fryseren – og et smut i ovnen igen. Simpelthen gudespise!!! Søren Ryge styrer – sårn er det. Kringle har han også forstand på!

Tjek lige de to her – cute, ikk`? Daddy Cool til venstre – storepigen til højre :

Så skal den dumme bamse nakkes – hæ – og så trimlede hun ned 🙂 Men hun giver ikke op – op på den igen!! ( storepigen – Disco Diva )

Lillepigen alias Dancing Queen.