Nu er de sidste 3 HD resultater kommet fra C-kuldet. De havde A – ligesom de 4 foregående, så dermed er hele kuldet fotograferet til A hofter. Det er dælme dejligt. Det glæder jeg mig stadig over.

Det er et kuld med meget livlige hvalpe – et af hofnumrene er af hoppe helt op i hovedhøjde i bedste kænguru-stil. Dejligt at vide hofter er fine og kan klare det.

Dermed er alle hvalpe her fra huset fotograferet, undtaget Elvis. Han er så uoff – og vurderet til A, men desværre vidste jeg ikke han skulle det – så havde Mona fået en rekvisition i hånden.

Nu venter en tid forude, hvor de små D´er også skal igennem en del tests. Dels skal de øjenlyses – men det er nu også lykkedes at få skaffet en hvalpetester. Det har ellers drillet lidt – jeg har gennem 14 dage forsøgt at få fat på Helle, som testede sidst – men uden held. Så kontaktede jeg en UHM beskriver, som Helle også har uddannet som hvalpetester, og vi har så en aftale. 1 time efter ringede Helle…….hun havde ligget syg. Sådan er det……..jeg glæder mig over de testes. Jeg synes jeg kan se mange ting selv, men jeg har oplevet hver gang, at det var utroligt lærerigt at se dem uden mig. Kun være en flue på væggen.

Casey kommer med til øjenlysning. Jeg vil have dobbelttjekket hendes øjne. Andrea og Kando har begge inden C-kuldet kun lavet hvalpe der var hel frie på øjnene. I C kuldet er de tricolour fri ( Rammstein havde så lidt, at det faktisk var ingenting, fik jeg at vide – tæverne er helt fri ). Det undrer mig 3 blue merle så havde middel CRD. Nu var det en relativt ny-uddannet øjenlyser. Det var sommerferie-tid, og dem jeg ellers har brugt havde ferie. Jeg har siden erfaret at det er MEGET svært at lyse de blue merle, idet de pletter man ser i pelsen ( sorte nister ) også giver pletter i iris, som man skal være meget garvet for at kunne skelne fra CRD. Det er meget muligt at ham som lyste dem som hvalpe har helt ret – men nu bliver det dobbelt-tjekket. Jeg er simpelthen nysgerrig.

Så er der nogle tests udi rally i week-enden, og jeg har simpelthen trænet for lidt til at have pletfri samvittighed. Hvalpene fylder meget – og det skal de også. Men alligevel har jeg da fået trænet noget – og særligt Andrea. Hun skal op i øvede – jeg har meldt hende til for sjov. Men hun går dælme godt, synes jeg……hun kan det hele, også bakke nu. Så nu har jeg besluttet at vi giver den gas kommende år – så prøver jeg om hun også kan blive DKRLCH.

Casey er pt højløbsk, og hende og Silver flirter, humper og er helt i deres egen verden. Jeg er klar til rallytæsk 🙂 Jeg er ikke sikke på hun kan koncentrere sig om det – men har tænkt at det værdifuld info, at se hvordan hun klarer en prøve som højløbsk. Så ved jeg det siden hen, hvor det måske er vigtigere prøver på spil.

Hvalpene blev seks uger i går – og de er store og ikke mindst LÆKRE 🙂 Her har været rigtigt mange gæster, og de små er begejstrede nu, når der kommer nye til. logre, logre – og kravler op på folk. Er folk ikke hurtige nok, er særligt Daddy Cool meget hurtig til at gø af dem : SE MIG!!!!

Der har været et par hunde til vask denne uge – bl.a Mozart, som er kuldbror til Donna. Så en rigtig Onkel Mozart, er han………og han elsker alt og alle. Hunde, børn, mennesker………..alt!!! Han er også meget glad for hvalpe – han rendte rundt med dem i alt 2 timer – mens han tørrede og så også lidt bagefter, da de havde sovet.

I dag var det så Kashmir – som var næsten lige så begestret for dem. Så de har haft besøg af et par rigtigt søde hanhunde. Super godt!!