Hey………..så fandt jeg mine ben igen. Tog lige nogle dage. Gosh, hvor kan man blive træt altså………!

Mission Completed!! Jeg fik tastet resultaterne fra prøven mandag……..og i dag ligger de på hundeweb. Genbrugspladsen er også rundet med paller og plastic i enorme mængder, som sponsorpræmierne ankom på.

Søndag morgen havde hundene og jeg en skøn strandtur, og blev råbt an af et par fiskermænd. ” Skal dine hunde ikke have lidt fisk?” ” Æhhh……..tjah………Hvad er det for fisk?”. Jamen, det var så hornfisk, og det har de fået før, så den var jeg frisk på.

Krævede så lige jeg vadede nogle meter ud i havet til den ene fiskermand og fiskene som lå i pose derude ( hundene blev bundet af på land 🙂 )……..men det var også helt fint. 8 store flotte fisk. Der er da til 3 måltider til flokken.

Søndag ventede så også lige 3 træningshold. Rallyholdet først, som endte i sodavand, chokolade og kage. Der var bedrifter, der skulle fejres, og en masse verdenssituation at vende. De var friske…….og vil op igen!Super!

Der blev knoklet LP1 på de næste 2, og der bliver givet gas i de små hjem rundt omkring. Det er virkelig en fornøjelse.

Dermed var årets første seriøse solskoldning grundlagt. Hold da fast…………Snak lige om at ligne en grillkylling, der har fået for meget………smiley

Mandag ventede LP2 holdet. En del der debuterer på LP banerne her i juni, og konkret er vi nu gået i gang med LP2 øvelser. Jeg var helt høj bagefter……..at se, hvor der rykkes fra gang til gang. Det er vildt…….!!

Alle knokler, men jeg er nødt til lige at fremhæve “lille” Smilla og mor. Hold nu op altså…………De er LANGT bedre end Donna og jeg, da Donna var 10 mdr. Smilla er så stabil, og lærer SÅ hurtigt. Vi havde “felt” for nogle gange siden, hvor jeg viste, hvordan det startes op. Jeg lagde så target ud for Birgitte………..og wroooooooom………Smilla direkte ud ” STÅ” blev der sagt, og så blev hun ellers stående der, til Birgitte kom ud. Wow!!!

Dæk lå hun i som et søm………den er også på plads nu. Virkelig en fornøjelse!!

Karin og jeg trænede en time sammen, inden LP2 holdet kom, og yes……….når der ligger sjove ting på banen, så tager man altså afstikkere til dem, frem for at hente en apport, hvis man hedder Casey. Super fint…….det er bare at sætte træning på det på dagsordenen. Så er det hul lukket. Lykkedes muligvis allerede på den session.

Mozart og Smilla har været i bad de sidste par dage, og uldposerne har øget indholdet. Elsker de besøg. Der er taget en del billeder, og der er nye billeder hos : Bobby, Smilla og Mozart.

Jah……og så har jeg meldt Casey til rallyprøve. Vi har ikke trænet overhovedet på rally siden sidste prøve, men nu må vi i gang. Pengepungen er ikke til at gå op i LP2 ën masse gange, og dybest set gider jeg heller ikke det. Nu skal vi i gang med noget LP3 træning. Glæder mig helt til at rally´e den lidt igen. Jeg synes rally er sjovt!