Gimli har rundet et “skarpt” hjørne. Han bliver 7 år i dag.

Jeg havde helt ærligt nok ikke forventet vi nåede dertil, men er selvsagt lykkelig for det.

For 2 år siden fik han konstateret spondylose. Jeg opdagede det ved, han pludselig havde svært ved at komme i “plads” til træning/prøver, og det var en helt anden hund at gå med end vanligt. Røntgen viste at der var spondylose mellem 3 led i lænden.

Gimli røg fluks på stærkt smertestillende ( han var også sur i flokken ), og ingen træning eller lign. Vi var ellers i fuld gang med LP3……havde en 1. præmie, og et par 2. præmier hhv ½ og 5 points fra 1. præmier, men bare ærgeligt. Han var øjeblikkeligt pensioneret fra LP og “spring”. De 2 2. præmier taget mens han nølede med pladssidninger……uhhh, man får dårlig samvittighed bagefter :o(

Så fulgte 1 år på metacam + diverse tilskud. Det virkede nogle gange……nogle gange ikke. Så havde han ondt og lå bare ved hoveddøren og resten af flokken skulle bare holde sig væk!! Jeg fik hele tiden at vide det “bare” skulle vokse sammen………så gjorde det ikke ondt mere.

Den dag kom også……..men det tog næsten 1 år. Han elsker at træne og lave noget med mig, så vi i gang med lidt rally……stille og fredeligt. Han fik 2 certer, han manglede og var så DKRLCH. Derefter har det været total pensionering, bortset fra lidt småtricks.

I foråret slugte han en dims, der skulle opereres ud af maven, og der viste røntgen at der groede nye udvækster mellem 8 led :o(((((( Han havde været symptomfri indtil da…..og faktisk også lige til for et par dage siden. Jah……da jeg skrev sidste indlæg, havde der ingen symptomer været overhovedet. Men………så var vi på morgentur, og pludselig gav han sig og stønnede ( havde klart ondt ), da han skulle af med afførring. Om aftenen tog han den sædvanlige legetur med Donna, men efter få sekunder udstødte han højt hyl og hakkede ud efter hende………Hun var over 1 meter fra ham, og havde ikke rørt ham.

Så……….here we go again!:o(

Jeg lovede mig selv sidst…….at startede det igen, og han fik smerter…….så skulle han smertelindres så længe det er ok liv han har. Men den her gang kan man ikke sige det “bare” skal vokse sammen, så er alt godt. For når de 8 led er vokset sammen ( der er 3 led, som er helt stive nu i forvejen ), så er hans rygsøjle en lang stiv ting. Han vil få svært ved alt…….lægge sig, komme op………vil ikke kunne krumme ryggen, når han skal på potten…………mao = elendig livskvalitet.

Men 7 år er længere end jeg havde håbet på, og nu tager vi en dag ad gangen. Dagen i dag har været super!! Ingen symptomer, god skovtur og masser af hygge.

Bliver han 8 er jeg super lykkelig!!! Men det afhænger af, hvor hurtigt det udvikler sig.

Harley var på besøg i dag. Et stykke tid siden sidst. I “gamle” dage så jeg Sweety og Harley flere gange ugentligt, da vi boede nærmest op ad hinanden. Nu er jeg flyttet, og der går længere tid imellem. Meeeeeen, gammel kærlighed ruster ikke :o)) Han var meget glad for at se både mig og hundene, og det var bestemt gensidigt!! Han er en dejlig dreng!

Honeymor med sønnen Harley……………cute :o))

Harley i tricket “Bamse” :o)