Så flyttede første hvalp hjemmefra i dag. Det var Bianca – hvis navn har ligget fast længe, men først her i 11. time er tæverne blevet fordelt hos deres kommende ejere.

Bianca viste sig at være et godt navn – for “hvid plet” blev hende,som kom til at hedde dette.

Hun skal bo i Dragør 10 min. herfra hos Emilie, hendes børn, collien Joey og katten Mille. Vi havde aftalt at jeg kom ud med hende – for så kunne de to hunde mødes på neutral grund med hver deres fører.

Vi mødtes på deres vej, og gik lille tur. Eller gik og gik………..da de to hunde spottede hinanden, var halerne ved at falde af, og det var bare ren lykke. Havde måske regnet med lille-pigen ville sætte sig over være overvældet – men næh – hun snuste ham i hovedet, og halen logrede for fulde drøn ( lav hale dog ).

Så gik vi lille tur,og det var helt uproblematisk. Hundene ville bare hinanden -så hurtigt trak vi hjem i Emilies have. Partyyyyyyyyyyy – tænkte Bianca. Med fuld fart hen og hilse på Emilie – og dernæst Emilies søn. Hoppede op og slikkede dem i hovedet, storlogrende.Så tilbage til Joey – og så gik de 2 hunde ellers på opdagelse rundt i haven. Bianca forrest med høj hale – og Joey lige bagved. Hun søgte vidt omkring, og bekræftede i den grad mit billede af en supersej, ivrig, tryg og selvstændig pige!!!

Efter lidt tid gik vi mennesker ind i stuen – og kort efter kom Bianca også. Nyt hus, nye mennesker- hun hyggede bare rundt og tjekkede ud. Efter 2 min. stod hun på en pileflets-puf og gik i gang med at hærge den. Pileflet siger bare SÅ godt, når man gnasker i det…………….

Der er et kæmpe spejl, som står på gulvet – og hov, der var sørme en anden hund derinde. Hahaha – det var sjovt 🙂

Ikke en eneste gang tøvede hun – det var fuld fart frem, som jeg også kender hende, når hun er hentet i naboens have under skuret – eller da hun gnavede sig ud af min baglåge. Hun er mega sej!!!

Jeg var der 1 times tid – og da havde hun lagt sig til at sove. Så listede jeg af………….

Har hørt 2 gange fra Emilie siden – og det går bare super duper. Hun går ud og tisser ( dog 1 uheld, hvor hun legede vildt med Joey i stuen, og så pludselig satte sig ). Hun gør krav på at blive båret op i sofaen – og har leget trækkeleg i en sok med Joey allerede. Hvor er det bare super – ih, hvor gør det mig glad!!! Det er lige,som det skal være!

Har taget en masse billeder den time jeg var der + Emilie har taget nogen. De kommer i en mappe i galleriet under E-kuldet, og dernæst Bianca.

I går blev de små øjenlyst – 2 med let CRD, 3 med “go normal”, så det er jo også meget tilfredsstillende.

På lørdag rejser Bess – så langsomt tynder det ud. Godt for Donna det går lidt langsomt – for hun dier dem stadig og er SÅ glad for dem.

Jeg er i fuld gang med at hente krydser på socialiserings-skemaet – det er hamrende skægt, og man kan næsten mærke fra dag til dag, hvordan de bygger erfaringer på, og hurtigere og hurtigere kaster sig over nye ting. Alle tiders!!!

De var sindssygt gode til at køre bil til Næstved i går. En enkelt peb lidt i starten, men holdte hurtigt op. Ellers sov de bare. De sov hele vejen hjem.

Jeg har haft dem ude enkeltvist, hvor vi har mødte store hunde, mennesker af forskellig slags,biler, gået på broer m.m. – de tager altså det hele i stiv arm.

I morgen har jeg aftalt playdate med en toller-hvalp, som bor kort herfra. Så får en af hvalpene en super oplevelse med hvalp af anden race. Om formiddagen skal en anden hvalp hen og lege med Cloie. Hun bare elsker hvalpe…………..så det bliver også super.