Det er sjovt!

Hvalpe 4½ uge – og nu sker der noget. En fantastisk appetit på verden, stor nysgerrighed – og tempo 180, afløst af pludseligt z………z…………z…………z

Når de er vågne, er det intens aktivitet – og på et splitsekund ligger de så rullet sammen og er helt væk.

Det siger sig selv, at som “aktiv” kennelmor med et program – så skal man være der, når de vågner.

I dag var det så kl. 05.00

Men de er tilgivet – for nu får jeg lov at sove igennem om natten – maden holder mæt hele natten, og det er bare en super ting.

Men program – hvilket program er så det ? Der er jo lavet forskellige prægningsmodeller – med koldt underlag, varmt underlag osv – som forskere har fundet ud af øger deres belastbarhed som voksne.

Så struktureret er jeg SLET ikke. Det er jeg heller ikke træningsmæssigt med de voksne – skemaer m.m. duer jeg ikke til. Det kører meget på intution – fornemmelse af, hvor det kunne være klogt at sætte ind + en masse ideer der bare SKAL prøves.

Balancebrædtet var et hit. Stod hos dem 2 dage – ud igen. Hvis tingene står der 24/7 bliver det kedeligt. Ambitionen er 1 stk. ny ting at prøve hver dag. Men de var dælme gode. Det var lige inde et smut igen i går – og en af dem stod oppe på midten af det flere sekunder – og spankulerede så arrogant ned. SEJT!!!!

Tunnellen har været derinde – der er billeder i galleriet. Piece of cake. De løb bare igennem – tralalej, bum – det var da meget sjovt 5 sek – er det alt du kan, kennelmor ?

Så blev der lagt puder under 2 steder, så niveauet ændrede sig. Det gik også fint, og gav stationer hvor man kunne ligge og trille rundt og tæve hianden. Så kom der knæk på – så når man gik ind, kunne man ikke se igennem. Også fint.

Jeg har fået foræret en lille firekantet plasticting – på str. med et spil kort. Der er 16 knapper med hver sin kraftige lydeffekt. Ligger stadig i plasticemballage – så den er lige til at vaske af. Ideen var den kunne bo i hvalpegården, og så kunne de træde på den, bide i den m.m. – og vænne sig til lyde. Det gjorde de bare ikke………..

Såeh – i går sad jeg hos dem – hvilket jeg gør mange gange om dagen, og bare nusser, lige vender dem en gang om på ryggen og nusser lidt mere – og leger med dem. Bag ryggen havde jeg lyddimsen. Så mens vi lavede alt det vi plejer, rakte jeg lige en arm om kickstartede en bombe, et kukur – eller lign. 6 stk hvalpe er døve. Det MÅ de være – fuldstændigt ligeglade. 2 stk stoppede lige op – kiggede lidt rundt – men fortsatte så med hvad de var i gang med. Efter 3-4 lydklip – så var de også døve.

En variant af CD med lyde – fyrværkeri, barnegråd, telefoner, støvsuger osv

CD´en er sikkert udemærket – jeg tror bare det har en effekt lydene kommer uventet og bare lige kortvarigt. CD´ern jodler jo bare derudaf med massiv lyd – måske de lærer at lukke ørerne ret hurtigt for det. Men den får de selvfølgelig også – har bare aldrig oplevet nogen af mine hvalpe overhovedet reagere på det.

De er begyndt at komme ud – først i stuen, som blev indtaget på 2 besøg. Så havde de været over det hele OG endevendt et par poser med uld, jeg ikke havde været forudseende nok til at sætte helt væk.

Efter de 2 besøg stod de og hylede lige så snart de slog øjnene op. Handler dels om nysgerrighed – men mindst lige meget at de vil “ud” af reden og besørge. For det er det første de gør når de lukkes ud. De vil helst væk – ligger dybt i dem.

Mine hvalpe har altid været renlige, når de er flyttet – for understøtter man denne trang til at komme væk – så er det altså rigtig nemt at gøre dem renlige. Går man hjemme, som jeg – så er det nemt at få dem ud på de rigtige tidspunkter.

Så I går – da der var frost og klart vejr – kom de ud første gang. Dagen før havde vi stået i havedøren og kigget ud – men nu blev de løftet de 2 trin ned. DET var spændende. Der blev snust rundt og forsigtigt ( fornuftigt nok ) indtage omgivelserne. Den lille zoble er en uhyggelig ting – det tog hende 20 sek – så rendte hun begejstret rundt med et vissent blad i munden og havde en fest. Alle fik besørget ude på 2 min – og så røg de ind igen. Det var jo koldt, men fint lige at prøve. Den zoble blev fanget under protester – hun ville have sin fest!!!

Siden da har de været ude flere gange – hver gang når de er vågnet, og igen når de har spist. På 2 døgn, har der været 2 “uheld” inde. Synes jeg er meget godt, når der er 8 hvalpe. De bliver hurtigt renlige – herligt.

Hvalpe må få besøg fra de er 3 uger – så i lørdags havde de måttet få besøg i 1 uge. En ting jeg synes er vigtigt også i prægningsfasen. De skal møde en masse forskellige mennesker. 17 stk. var forbi den første uge – 17 forskellige mennesker. Det er super godt.

Bassies fam. har også været forbi og se “børnebørnene”. Jævnfør nedenstående tror jeg de er godkendt 🙂

En ting jeg har forsømt lidt, er at få børstet de store. Det kører så nu – 1 stk. hund pr. dag. Silver er nu MEGET fin 🙂 Casey ditto – så nu er den blå afdeling opdateret. Vi nupper den tricolour i dag 🙂

Alene gulvvask har også været en stor del af dagens pligter – så glad var jeg, da frostvejret kom. Så slap jeg vel for de store slæbte en masse pladder med ind – men ak, det var en kort glæde.

Det hele går stærkt nu – hver dag byder på en masse aktivitet, og de huslige pligter må nuppes, når de små sover. Så jeg ved, de sidste uger har det med at ryge af sted. Men hvor er det fedt. Elsker at have hvalpe!