Jeg skal love for varmen er kommet. Det er også lige i overkanten for min smag.

Allerede på morgenturene med hundene ( starter ca. kl. 8 ) kan man mærke de er påvirkede af varmen, og ret hurtigt bliver trætte. Så turene er primært gået til stranden, så fusserne kan køles af.

Ugen har også stået på en masse flytning for min datter – dels selve flytningen, dels gæste IKEA – og så har vi båret mange tunge ting – til 4. sal 😀 Der er varmen heller ikke just en fordel, når det er sådanne aktiviteter, der står på programmet.

Men ellers er det jo skønt – og aftenerne er fantastiske, når der kommer lidt kølighed og afløser den bagende varme.

Ugen har været lidt hård – og sidste weekend var jo virkelig massiv. Så jeg har simpelthen aflyst min egen træning denne uge, for bare lige at få lidt jordforbindelse igen.

Men vi har trænet herhjemme – når kl. bliver 21 ca – så er det pragtfuldt at gå ud og lige arbejde med lidt småting. Det er sådan en helt særlig stemning sådan en sommeraften.

Jeg er blevet bidt af rally med Donna – og det er lidt sjovt. Hun blev champion, da hun var 3 år – og det er jo pt 5½ år siden. Dernæst blev hun lydighedschampion, og hvad skulle vi så lave ??? Først havde jeg planer om DCH, fordi hun faktisk er SUPER sej til at gå spor. Men det var ikke muligt at komme ind i de afdelinger tættest på – der var fyldt op.

Rally championklassen havde jeg på forhånd afskrevet. Havde prøvet at have hende lidt på højre side bare for at prøve det- og det føltes helt spooky. Som at bytte om på kniv og gaffel. MEGET aparte.

Men da vi så have været Årets collie i LP3 for 2. år i træk – så kunne jeg ikke rigtigt se ideen i at blive ved at gentage dette. Såh – tænkte, vi måtte prøve rally alligevel.

I mellemtiden var kommet nye regler – og der var mange svære øvelser, syntes jeg. En som jeg syntes virkelig var UHA, var at hunden skulle løbe rundt om føreren under gang – og man må ikke stoppe op. Den har også været svær at lære Donna – for nu har hun boet i “plads” i så mange år – så at skulle løbe væk fra den og FORAN mig, gjorde ondt i elastikken. Mindste tøven – BUM, så er øjeblikket forpasset.

Vi startede med at gå op i ekspertklassen sidste år. Trænede disse nye skilte – og så måtte vi lige mærke om det var “til” inden vi skulle i gang med det hele på højre side også (GYS ).

Arbejdede med det – og fik lavet en koreografi for “hund rundt om fører”. Satte jeg benene på helt særligt måde, og sendte hende rundt ift det – så kunne vi. Efterhånden er det blevet mere stabilt i hele taget vha alle gentagelserne.

Det gik godt i ekspertklassen – vi vandt klassen med 98 points, så nu fangede bordet. Vi måtte i gang med højre side.

HUH – det har mest været MIG, der har skullet lære det. Donna syntes også det var lidt mærkeligt, men jeg syntes det var ultra mærkeligt. Nuppede en enkelt prøve i efteråret – og det gik faktisk ok. Det var ude på det sorte af neglene – det var bestemt ikke helt under huden endnu, men det gik faktisk ok, og gav håb om det kunne læres.

Vinteren er så brugt på detaljer. Dissekerede det ned i atomer, og så trænede vi det bid for bid. Her til maj, syntes jeg vi kunne være os selv bekendt, velvidende der helt klart ville dukke ting op, når først vi kom til prøverne. Kombinationer, der drillede – og så hele erfaringen med hvad der koster, og om man skal lave om eller ej. Den får man kun ved at gøre det.

Var til et par prøver i maj, som også viste netop sådanne ting – og så hjem om aftenen, pille det ud, analysere og arbejde med. Det har været SUPER skægt. Jeg er helt vild med de processer – når der skal nørdes og analyseres. Når hjernen kører og man skal have nogle brikker til at falde på plads.

Faktisk er der meget “spil” over klassen. Der er nogle komponenter, der skal sættes sammen til en helhed, og det kræver rigtig meget strategi, synes jeg. Hvornår man gør hvad på banen – og hjælper lidt ekstra osv – for at få det til at spille. Nogle steder skal kommandoen gives lidt tidligere, end man ellers ville – for at hundens hjerne kan følge med ift lige DET skilt der står efter f.eks .

Planen er Donna og jeg skal lave det her resten af hendes dage – som forhåbentlig bliver mange år endnu. Når jeg kigger på hendes mor Honey – så er det lige før jeg får lyst til at smide hende i spil også. Hun var en haj til rally – også bedre end Donna – og trods hun bliver 11 nu til juli, så elsker hun stadig at træne – og især rallykomponenter. Det kan være jeg gør det – jeg overvejer det. Hun er fit og frisk.

Donna bliver 9 til okt – så vi skulle også gerne have et par år endnu på banerne. Rally champion bliver man ikke sådan lige færdig med. Det er en udfordring hver gang – der er så uendeligt mange muligheder for forskellige baner.

I går var Donna og jeg til 2 prøver – en dobbeltprøve, som begge lå samme dag. Resultatet kan man læse i “news”. Det gik godt – og Årets mål om at opnå et cert – nåede vi i går. Det kom virkelig bag på mig. Jeg kunne godt mærke – og kan mærke hjemme også – at tingene er blevet meget nemmere, og jeg faktisk kan gå og nyde at gå en bane, fremfor hjernen kører på overarbejde og der knokles. Så overskuddet er ved at komme – og der er ingen øvelser jeg tænker UHA om mere.

Men jeg havde troet at det ville vare noget længere tid, inden vi kom dertil. Har slet ikke tænkt i points, certer eller lign. endnu – har været fuldstændigt opslugt at detaljerne og arbejde med de ting, som har drillet ved sidste prøver.

Seneste uge har vi f.eks bakket mellem 2 stolerygge i alt nok 100 gange 😀 Hun bakkede skævt ved en prøve 21. maj – så det har været under lup. Fra at hun bakkede skævt ca. 50 % ad gangene, var vi nu kommet til til hun gjorde det under 10 % afgangene. HÆ – og så gjorde hun det alligevel til prøven i går. Så den er ikke færdig! Til gengæld er den åbenbart ikke så dyr, når det sker. MEN – den må vi vist lige kigge noget mere på.

Men det HELT fede – udover cert og points ( som sågu er fedt ), er følelsen af processen. Sidde med aftensmaden og glæde sig for vildt til at tage Donna ud efter maden og nørde detaljer. Love it!!!

I dag holder vi fri – og så er der en hæk, der skal klippes 🙂