SIKKE nogle dage.

Hvor meget info og omvæltninger kan en PTSD-ramt, generelt pylret hundeejer mon klare på et par dage ???

Tirsdag gik turen til Næstved og HD foto af et par H-hvalpe. Hollie og Haley. Haley er alias lillepigen. Lillepigen er alias den lille hvalp på 100 gram fra forrige kuld – som efter en uge stadig vejede 100 gram……….men endte med at overleve og endda blive større end sine søstre. Hun er et mirakel – men vokser træerne mon ind i himlen ??? Fri på øjnene – var det nu vi skulle have tæsk ??

Hollie havde fine hofter. Det har Haley sådan set også – hofterne ligger som de skal. Men hendes venstre ben er underudviklet – var det ord dyrlægen brugte. Dvs det er knap 2 cm kortere end højre, og det hele er finere i det. Også ledhovedet……Det passer sådan set fint i skålen, sagde han – den hund har ikke HD. Men måske de giver en dårlig status, fordi benet i sin helhed har en fejl. Ja – det må vi så vente og se. Haley er ligeglad – hun drøner rundt med 180 i timen stort set altid.

Det er ikke arveligt, sagde han – og jeg skulle ikke bekymre mig som opdrætter. Næh – det gør jeg heller ikke. Jeg er vældig sikker på at det skyldes hendes helt ekstreme ankomst til verden og opvækst. Er det prisen for livet – er det stadig en god pris. Hun kunne være blevet blind eller fået epilipsi eller andre skader – men et lidt kortere ben, er da til at leve med. Det kommer ikke til at betyde noget for hende.

Samtidig blev Balto HD fotograferet i Ålborg – det så også fint ud, var meldingerne. Pepsi og Hera har jo fået deres diagnose – som blev A hofter. Så venter vi nu på de næste 3.

Næste morgen gik turen til Køge for scanning af Fanny. Gimli blev hjemme – for han har det faktisk lidt bedre disse dage, og skal i al fald ikke aflives lige NU. Så vi ser tiden an.

Jeg var ikke vildt bekymret for den scanning, for jeg var sikker på hun var drægtig. Så det var noget af en nedtur at få at vide at hvalpene var væk. De havde været der – det var der tydelige tegn på – men var resorberet inden for seneste uge. Nå da…..det er så første gang jeg prøver det. Men hvorfor skulle jeg gå fri ? Det, som er mest irriterende er hvorfor ?? Alt er forberedt til punkt og prikke……..og der er passer godt på hende.

Havde det mon noget at gøre med det på næsen ?? den der plet der var hævet op og hvor huden nu skallede af som ventet. Næh, sagde dyrlægen – det er nok omvendt. Fordi kroppen har resorberet, så er immunsystemet nede, og så er der boblet den infektion op igen.

Okay – den samme som i dec. ?? Jah, det vidste hun jo ikke – og jeg kunne godt mærke alle de spørgsmål der lå på læberne ville ingen kunne give et svar på.

Jamen – ER det en infektion, spurgte jeg. Ja – det ville hun klart mene. Jeg kunne behandle den med salven. Vi kunne også tage en biopsi af næsen for at vide præcist hvad det var – men det krævede narkose, så det var smartest at gøre om et par mdr, og så evt tage en prøve fra livmoderen også for mycoplasma.

Okay – det var så det. Jeg kørte hjem. Vel hjemme var der tid til at tænke – og jeg besluttede at jeg ville have den næse afklaret. Alle der har set det, har sagt ” nååååh, det er da ikke så slemt”. Nej – sikkert ikke. Det er ikke rødt, inficeret eller særligt stort, men jeg hader at vide der er noget jeg ikke ved hvad er. Jeg kan ikke vente 2 mdr på at behandle den – så ringede i morges og fik en tid på mandag til biopsi. Uhhhh – så skal hun i narkose……..men jeg tror og håber det er det rigtige at gøre. Ellers kan “hvad det nu er” måske bryde ud igen om 3 mdr igen…….og hver gang immunforsvaret måske bekæmper noget andet.

På vej hjem kom jeg i tanke om en af mine avlstæver ude faktisk var i løbetid. Hun havde skullet parres nu, men idet Fanny kom i løb ca. 3½ måned for sent, havde vi besluttet at skubbe det til næste løb. For 2 kuld samtidig vil jeg ikke have.

Gad vide, hvor langt hun var ??? Jamen – hun var på 13.dagen. Nåh…….så var løbet nok kørt. Jah, men hun havde nu kun langt halen til side siden i forgårs…… NÅ ?? Jamen, så var det måske dagen i dag.

Totalt sindssygt, og nok typisk mig – at impulsivt handle. Et par timer senere sad jeg, ejer og vovse i bilen og så startede en længere udflugt for at få hende parret. Hanhund var valgt for længst. Jeg opererer altid med plan A, B, C, D – og ofte også en E.

Nu må vi så vente og se, hvordan den date gik – måske der kommer hvalpe alligevel. Det var i al fald den rigtige dag – men helt uden al den kontrol jeg plejer at køre. Ingen progesterontest – det var på “gefühl”.

I dag har stikket så været trukket ud rent mentalt. De sidste dages mange oplevelser og informationer har skullet fordøjes.

Fanny har været meget, meget træt den seneste uge – også så jeg var bekymret. Som jeg sagde til dyrlægen inden scanning – hvis ikke hun er drægtig, så er jeg bange for hun er syg. For hun er helt vildt træt….Meget atypisk. Det har jo så nok været en reaktion på resorbationen. I dag har hun været en del mere livlig, leget en masse med Casey – hvilket er første gang i en måneds tid. Hun har virket ret meget som sig selv.

Jeg håber det er udtryk for vi ikke skal trækkes med falsk drægtighed og tungsind indtil “fødslen”. Stakkels lille Fanny – synes det er så synd for hende.

Jah – så er der sket en ting mere også, som er stort. Men det vil jeg ikke afsløre nu. Der skal stadig falde nogle ting på plads.

De her dage har godt nok VÆLDIG voldsomme.