Så! Nu fik jeg taget hul på hjemmesiden. Det er altid en større omgang ved årsskifte. Hele News-siden skal flyttes over på anden side, så der er plads til det nye år. For nogle år siden nedlagde udbyderen af siden her deres web creator – og lavede en ny. Man kunne ikke umiddelbart arbejde videre med det man havde – der skulle startes forfra. Dog var muligheden der for at kode i html.

Så det blev løsningen – jeg var grædefærdig ved tanken om at skulle starte det hele forfra. Der er mange sider.

Det gør det lidt besværligt når der skal laves ny News-side – det tager nogle timer hver gang. Men NU er den post klaret for i år 🙂

Årets Hunde er meldt ud – og vi glæder os til eventen d. 27. hvor det fejres. Jeg er gået planken ud og har meldt et par hunde til udstilling også. Bl.a Prima for første gang. Jeg glæder mig til en hyggelig dag!

I går startede vi til årets første træning. Det var Prima, som var af sted – og det var en seriøs super god oplevelse. Når man nu køber en collie, hvis forfædre er super stærke i brugssport, så er det jo en mulighed for at udvide sin horisont og træne nogle af disse ting også. Det har været mere vanskeligt end forventet.

Det svære er ikke at “tage sig sammen” og træne noget, jeg ikke har tidligere har tændt på. Faktisk er jeg blevet ganske tændt på at gå spor. Næh – det svære er at finde et godt sted at træne. Jeg vil jo gerne lære tingene rigtigt fra start – og den bevidsthed jeg har om indlæring, metoder og gode trænere fra LP er ikke eksisterende når det er brugsgrenene. Jeg har været på kurser gennem årene, og har også snust til det forskellige – men måde at starte f.eks LP op på nu, ift da jeg startede med at træne hund, er jo en helt anden verden. Jeg vil jo gerne starte brugstrænngen op også – ud fra samme principper. Positiv indlæring, masser af succes og partyyyyyyyyy.

Det er ikke helt enkelt. Jeg har startet et par steder, hvor jeg ret hurtigt faldt fra igen. Hvor ambitionerne ikke matchede mine – det var mere kaffeklub end træning. Så er det også en verden, hvor en “machostyle” trives i bedste velgående, og jo hårdere kommandoer man kan give sin hund, desto dygtigere er man……..Det er heller ikke mig.

Enetimer hos Lea var redningen – jeg var ellers ved at give op. Det var en jungle at hitte rundt i og tiden gik og Prima blev ældre. Jeg ville jo gerne starte tidligt – og rigtigt.

Enetimerne gav mig de værktøjer og bevidsthed jeg havde brug for at komme godt i gang med spor, og med det kom selvtillidden og bevidstheden ift kriteriesætning for Prima. Det er spor i IPO-style – snuden skal i hvert eneste fodspor og afsøge dette, og med en lille ivrig hund har øvelsen meget handlet om at holde hende tilbage. Det var med en vis bæven – for ville det tage lysten fra hende (?)

Andre typer for spor, er der ikke så høje krav til selve udførelsen – kommer vovse fra A til B er man glad. Burde jeg droppe det der IPO-spor og hoppe over på noget andet med mere party og mindre krav ??

Besluttede at blive ved, for det kan man jo altid gøre – det er sværere at skulle lave en teknik om senere. Det er jeg glad for nu – for nu kører det, og hun har bestemt ikke mistet lysten.

Sidste år ifm rallyprøver i belgierklubben havde jeg Prima med – og hun blev meget beundret af en flok belgier-folk der sad ved ringsiden. De havde aldrig set sådan en collie før – hun elsker mennesker og ville hilse på dem alle, og legede livligt med en medbragt hvalp. Jeg fortalte så om hende, hendes familie osv – og pludselig siger en af dem så – kan hun ikke komme og træne med os ??? Det viser sig belgierklubben har brugshold med spor, rundering, feltsøg og lydgihed, hvor de arbejder hen mod i første omgang begynderIPO-prøverne + færdselsprøven.

Manner – jeg holdte vejret………det kunne være lige det jeg har manglet.

Jeg fik lov, og således er Prima nu en tervueren udklædt som collie, der træner i belgierklubben 😀


Instruktørerne hedder Henrik og Birthe – og de er knaldgode. Vi havde første træning i går – 2 timer var annonceret – det tog 3. Først gik vi spor på Flyvestation Værløse – og så ned på pladsen og træne lydighed, feltsøg og rundering.

I den mail vi fik, stod der målene var vi blev klar til en BPB og en BPAB til sommer. Det er begynder – IPO-prøverne – lydighedsprøve og lydighedsprøve m. spor.

Det er virkelig seriøst – me like.

Det, som jeg i særdeleshed mærkede i går – var glæden over at få holdkammerater. Ja – jeg har haft en god træner til at starte mig op i spor og jeg har arbejdet med det hjemme. Men ingen at spejle sig i, udveksle erfaringer med – og i hele taget hygge med omkring det. Det var først i går jeg mærkede hvor ensom en affære det egentlig har været. Det sociale betyder meget og også ift motivationen.

Prima er jo socialiseret godt – vi startede på hvalpehold i DCH – tror det var 12-16 gange vi var af sted. Men selve træningen var ikke det jeg søgte. Vi stod der dog hver gang alligevel, og så trænede jeg bare mig eget ud fra egne kriterier.

Men det at være på et hold, hvor folk vil det samme og går op i det de laver………..yeah, hvor var det fedt!!!

At den lille så også var endda SUPER god til det var jo fedt. Hold da op, hvor fik fik meget fin feedback og ros. Det var en lettelse, når jeg nu har gået selv herhjemme og “følt mig frem”. Jeg overvejede her i juleferien om jeg skulle droppe alle de planer og så”bare” træne LP, for der er jeg på hjemmebane. Prima har eminente evner til det også og LP1 er bestemt også noget vi skal i 2018.

Men nej – efter i går, så kører vi på med brugsgrenene også.

At se den lille der aldrig har set feltsøg før…..Først fik hun en omgang, hvor jeg kastedenoget ud i højt græs hun skulle finde. Hun tæskede ud med julelys i øjnene – som at trække i håndtaget på et flipperspil – wroooouuuuuum, sagde det. Så gik træneren i hele kanten af feltet og lagde det ud. MEGET spændende, syntes den lille – wroooooooum ud igen. Denne gang var det gemt godt – hun blev ved og ved – gav ikke op, og SÅ var den der…….og wrrooooooooooum retur og ind og give mig det i hånden. Ingen tvivl om det tændte hende vildt. Hun blev også rost meget.

Prima ELSKER mennesker – og godbidder – og kombien er genial. Så runderingen var også fantastisk. 180 i timen ud og finde den søde mad med godbidderne. 100 m væk – no problem.

Jeg var helt høj da jeg kørte hjem – Vi er stadig på sporet, og det går GODT. Lydigheden bliver ikke noget problem – der kunne jeg se vi var ret langt.

Faktisk må de godt sætte sig ved siden af i plads, lærte jeg – det koster bare 2 points hver gang. Nåh, sagde jeg – men er det ikke dumt ? Så består man måske ikke ?? Nej nej, sagde de – det kan du sagtens alligevel. Der er flere der gør det sådan.

Fedt nok – så er der en plan der også, for jeg VIL også LP.

Fanny og jeg får trænet en del LP3 – og vi har været af sted til en del selvtræning her over julen. Det går også godt med det. Jeg synes LP3 er blevet en stor affære, men bid for bid kommer der styr på det.

En ting der også har ændret sig, er min kritiske sans. I gamle dage var jeg glad bare hunden landede i feltet. Jeg kan godt mærke der er sket noget siden………..HVORDAN den gør det og tempoet har fået sit helt eget liv og fokus. Jeg er blevet meget kritisk ift det skal være perfekt. Det var nok en af de bedste ting jeg fik at vide hos Hund og Træning og Christina Ingerslev – det var da hun kiggede på mig og sagde : Hmm, jeg synes faktisk du måske er FOR kritisk ( ift udførelsen – det var så stillingsskift ). Det ramte plet………..Ja, jeg har nok fået bygget mange ting for vildt op i hovedet. Jeg leger en masse og jubler og jodler. Jeg er ikke kritisk overfor hundene – men overfor mig selv og mine forventninger til jeg skal kunne lære hundene den perfekte øvelse. Det kan faktisk blive en hæmsko………

Jeg lærte rigtigt mange fede ting på det H &T hold i efteråret – men de ord sidder i baghovedet og er med mig nu.

Nå – rimfrost og solen er stået op nu. Vi må ud i det………… 😀