I dag har temperaturen været tålelig – det var den også allerede lidt i går aftes.
Det har været meget varmt i en lang periode nu. Udover tørke, gule græsplæner og tilsyneladende risiko for at løbe tør for vand, så er det altså heller ikke særligt hundevenligt. Vi har været meget tidligt oppe om morgenen, for at nå at få nogle gode ture, inden det risikerede at blive sundhedsfarligt. Dernæst har hundene ligget brak det meste af dagen – og så om aftenen er de livet op igen.
Prima har været i løb – og er stadig. På torsdag er det sidste dag i hendes 3 ugers periode her. De første dage arbejdede hun super, men så gik hun en helt del ned og virkede også noget plaget rent fysisk. De sidste dag er hun PÅ igen. Jeg elsker min lille hoppebold <3
I går aftes fik vi trænet for første gang i et stk tid – sådan rigtigt. Uden at skele til at nu var der gået 2 min og vi nok risikerede hedeslag. Det var skønt.
Har haft nogle småting under lup seneste uge. En ting, er hvad de kan herhjemme – noget andet, hvad de kan ude – og de svagheder, som har vist sig der, har vi pillet i, pillet i stykker – og sat sammen igen.
2 skridt frem, 1 tilbage…………sådan er det 😀
Jeg er stadig så bimlende glad for at godbidderne er blevet i LP3, og min motivation er kommet retur. Jeg elsker jo LP………Det er fundamentet for alt, synes jeg.
Vil man have en god rallyhund – så skal man træne LP! En god FVF er motoren – også under rally. Skal man kæmpe og arbejde en masse for at motivere hunden til dette undervejs, bliver det svært på sigt. Den skal bare køre.
Jeg har længe gået med et kursus i hovedet – “Rally – vejen til de 100!”
Jeg slog det op i hundeskoleregi, og ½ dag efter var det udsolgt. Men jeg tror jeg kommer til at køre det nogle gange også udenfor hundeskolen. Jeg har SÅ MEGET på hjerte.
Nu får jeg ikke selv 100 hver gang – men jeg har dog fået 100 i samtlige klasser med flere forskellige hunde. Jeg ved godt, hvad der skal til – og jeg ved også godt, hvad der skete når jeg ikke får det 😀 Med Casey handler det om for lidt træning – og rutine. Men vi har da fået 93 i år i champklassen i år uden jeg egentlig nogen sinde har trænet rally ordentligt med hende.
Donna har jeg trænet rally med – og vi har det fælles sprog der skal til. Hun har fået 100 et par gange i champklassen – og 99/98 osv en del gange.
Kurset er om 14 dages tid – og jeg GLÆDER mig. Det handler om førerne – igen igen. Kan de, kan hundene også 😀 Håber folk kommer med et åbent sind. Det handler om timing, timing – og lidt timing 😀 Og en masse jodlen, jublen, glæde og følelsen af fest – og en FVF, der bare kører.
Mandag stod den på mentalbeskrivelser i collie-klub regi. Jeg var medhjælper – lidt op til og lidt på dagen. Altid hyggeligt at komme ud i “marken”. Ud og møde mennesker, se nogle collier og bare være med. Jeg ville ønske nogle flere colliefolk fandt glæden ved dette. 3 stk stillede denne dag, 2 stk stillede i Jylland sidste måned. I okt er mine 5 I hvalpe meldt til + Prima. Det er hvad dansk collie-liv kan præstere på et år. Synes jeg det er ringe ?? Ja, det synes jeg.
Jeg synes det er flot disse 11 collier kommer igennem, men man skal ikke være superninjna på hundeweb, for at kontatere det stort set er de samme få opdrættere, hvis opdræt kommer igennem år efter år.
Når man taler med folk – dyrlæger, alm, mennesker, mentalbeskrivere sådan en dag – så er det tydeligt collien som race har et anløbent ry. En reserveret, bange race. Ingen taler om den ikke er smuk nok – og bare den dog havde lidt mere mandelformede øjne, eller lidt bedre ryglinie. Det har jeg i al fald aldrig hørt folk sige – men mange ville ønske de var lidt mere modige, lidt mindre bange for alle mulige lyde, lidt mere skudfaste – og lidt mere sociale.
Det er lige disse ting, vi kan undersøge på en mentalbeskrivelse. Hvor “er vi” ? Hvor er hundene ? Hvor er deres svagheder- og deres styrke ? Man kan tro og mene en del, men vi er mange ( også vældigt garvede ) colliefolk, der har stået og set noget vi ikke havde forestillet os på en mentalbeskrivelse. Det kan være både positivt og negativt.
Jaaaah, men hvis det så går skidt – kan man så avle på det håb man nu har hentet i Langbortistan til en mindre formue ?? Ja da – der er ingen regler om det. Men man kan meget bevidst gå efter at finde en avlspartner, der så er stærk, hvor ens egen hund er svag – hvis den altså også er mentalbeskrevet. Det giver gode resultater – det er min erfaring. På 4 generationer synes jeg der er flyttet meget her.
Og nej – der er ikke bare at avle på tal og krydser, hvad man af og til hører. I så fald var det jo super nemt, og det synes jeg ikke det er. Jeg har bestemt også krav til sundhed – meget endda, type, farve måske, eksteriør og arbejdsevner.
Men ja – mindre gode eller ingen krydser er ikke så interessant 🙂
Jeg glæder mig til okt, når Prima og I kuldet skal igennem. Jeg ved Prima er skudfast – og det kommer hun forhåbentlig til at vise inden da, når vi skal gå vores Beg B prøve i IPO regi i juli. Der knaldes 2 skud af under lineføring. Det er hun kyskold overfor ifm vores træning. Og nej – jeg TRÆNER ikke skud. Er hundene ikke skudfaste, vil det kun blive meget værre ved de udsættes for det. Så vil de bygge på fra gang til gang.
Jeg synes det hele er spændende lige nu – men også lidt glad for, der nu venter en rolig juni, efter hektisk maj. Vi skal til en prøve i juni – that´s it.
Men så er der tid til at nørde LP. Har pillet i småting – og piller i småting. Dybest set kan Prima vel LP1 og Fanny LP3, men ændrer man lidt i set-uppet, eller flytter træningen nyt sted hen, så sker der ting. Det piller vi i nu.
Men jeg ELSKER mine pigers tempo og intensitet – og det er det aller aller aller vigtigste for mig. De må brænde øvelser og lave fejl – men de skal være glade og PÅ. Det er fundamentet under alt. Det synes jeg de er <3